Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop givet 2,95 mio. kr. til projekt Genbyg Hovedgaden i Mørke. Støtten kommer samtidig med at Mørke står foran et byfornyelsesprojekt til 5,5 mio. kr. 

De ekstra 2,95 mio. kr. til projekt Genbyg Hovedgaden stammer fra en projektansøgning Syddjurs Kommune har sendt til ministeriet i forbindelse med byfornyelsen af Mørke.

Målet med projektet er at forny bygninger på hovedgaden ved at genanvende byggematerialer fra de bygninger, man river ned. Ideen bag er såkaldt cirkulær økonomi som kombinerer genanvendelse og et socialt fællesskab mellem borgerne.

Formand for udvalget for plan, udvikling og kultur Kirstine Bille udtaler:

– Vi er begejstrede for ministeriets ekstra støtte til projekt Genbyg Hovedgaden. Det er et virkeligt spændende projekt som vil give os nye erfaringer med genanvendelse og samarbejde med aktive borgere, og en flottere hovedgade. Jeg glæder mig til at se, hvordan vi sammen med borgerne kan udvikle Mørke i en positiv retning, både med Genbyg Hovedgaden og vores store investering i byfornyelse.

Formand for Mørke Distriktsråd Kasper Urth udtaler:

– Vi glæder os allerede meget over at det kommende byfornyelsesprojekt går i gang her i det nye år. De ekstra penge til hovedgaden gør kun glæden endnu større. Ud over at pengene vil hjælpe med at give os en flottere hovedgade, er det nogle spændende tanker og ideer som ligger bag. Jeg glæder mig til, at vi sammen i Mørke kan være med til at løfte byen og gøre det til et endnu bedre sted at bo.

Første skridt i det samlede byfornyelsesprojekt bliver den 10. januar 2015, hvor projektet skydes i gang med en lysfest for alle byens borgere.

Støtten på 2,9 mio. kr. er en del af en samlet pulje på 30 mio. kr. som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver til projekter som kan genopfinde hovedgaden i landsbyerne.

Mørke får nu 2,9 millioner kroner til yderligere at udvikle bymidten. Pengene supplerer det million beløb der allerede har betydet at byfornyelsen er i fuld gang.

”De 2.9 Mio sikrer at hele hovedgade projektet bliver endnu mere interessant. Pengene er øremærket et projekt som kaldes ”genbyg hovedgaden” – som vi skal udtænke sammen med Mørkes borgere og ikke mindst erhvervsfolk.” Fortæller formand for distriktsrådet Kasper Urth.

Projektet handler i sin enkelthed om det man kan definere som ”cirkulær økonomi” og fokuserer på hvordan vi kan genoplive hovedgaden gennem f.eks. at nedbryde gamle bygninger, genanvendelse af byggemateriel, og at arbejde sammen som en by (borgere, erhvervsliv, offentlige og private) for på den måde at skabe synergier og en positiv udvikling for Mørkes hovedgade.

De mange penge kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter der med 7 forskellige projekter forsøger at genopfinde hovedgaden.

”Ved at genoplive bymidterne, kan vi være med til at udvikle og fastholde bosætningen især i de små og mellemstore byer. Det er vigtigt, fordi erhvervsudviklingen er afhængig af, at der også er attraktive steder at bo for dem, der skal arbejde i området ”, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Byfornyelse er et ønske for mange byer, og nu bliver det en reel mulighed for Mørke.

 

Overdækkede parkeringspladser til cykler, større parkeringsområder til biler, flere venterum og langt mere indbydende omgivelser.

Det er nogle af elementerne i en ny plan for bla. Mørke station. Håndværkerne skal tage fat i 2015, så arbejdet er udført ved åbningen af letbanen med Aarhus som omdrejningspunkt i foråret 2017. Også stationerne i Hornslet, Ryomgaard og Kolind får et løft.

»Det skal gøres mere attraktivt og lækkert at pendle via den ny letbane. Jeg er sikker på, at det kommende løft til de fire banegårde også kan blive et trækplaster i forhold til at øge bosætningen i Syddjurs. Der venter markante forbedringer,« siger formand Kirstine Bille (SF) fra kommunens udvalg for plan, udvikling og kultur til stiften.dk

Udgangspunktet er, at det skal være ligetil at rejse med letbanen. For Syddjurs Kommune er en af nøglerne gode parkeringsforhold, så i planen for de fire banegårde indgår etableringer af cykel- og parkeringspladser. Desuden er der fokus på attraktive venterum samt de rigtige servicefaciliteter.

Der er også udsigt til, at beplantning får mere fremtrædende roller på stationerne. Den skal medvirke til at skabe overskuelige samt trygge forhold for passagererne.

I Mørke falder arbejdet samtidig med byfornyelsen der er i fuld gang. På den led er timingen rigtig god siger Kirstine Bille.

 

På Nordre Ringvej i Ryomgård var autoværnene noget triste at se på. Det var der egentligt mange, der gerne ville gøre noget ved, og derfor tog distriktsrådet kontakt til Syddjurs Kommune. Efter lidt planlægning rykkede en gruppe borgere ud med maling og pensler sponsoreret af Syddjurs
Kommune, og nu kan alle nyde resultatet.

Kirting Olesen, Formand for Ryomgård Distriktsråd og en af initiativtagerne til projektet udtaler:

”Vi må nok acceptere, at det kommunale ikke kan løfte alle opgaver – men vi vil også gerne have en pæn by.”

Syddjurs Kommune er åben over for borgerdrevne initiativer på alle områder. Der er afsat en pulje til formålet.

Ring eller skriv til koordinator Peter Kromann-Andersen og hør om mulighederne – tlf. 87 53 50 47 pjka@syddjurs.dk

 

Læs mere her

Annonce_Skal_vi

Der er i forbindelse med by- og områdefornyelsen nedsat 6 arbejdsgrupper.

Parkgruppen: Ud over legepladsen arbejder parkgruppen på et væld af ideer for Byparken – nogle af de mange tanker, der har været i spil er fx en tarzan-bane, grillhytte og lysekroner. Fokus for gruppen er at tænke helhedsorienteret, så de forskellige nye ting vil hænge sammen i en enhed.

Stationsgruppen: Gruppens arbejde kommer til at hænge uløseligt sammen med kommunens planer om stationsændringer i forbindelse med letbanen. Gruppen er blevet præsenteret for kommunens oplæg til kommunalt finansierede ændringer – og har for nylig skrevet et høringssvar med kommentarer til dette. Gruppens tanker går især på at åbne stationsområdet op og forskønne det, så der bliver både noget smukt og noget spektakulært at kigge på for såvel byens borgere som pendlere og forbipasserende. Men også et stationsområde, som kan bruges til mange aktiviteter.

Sport/fritidsgruppen: Gruppen arbejder både på etablering af løberuter, fitnessområder og etablering af en multibane. Eksempelvis er man godt i gang med at detailplanlægge multibanen, så man er klar til at søge om fondsmidler til januar ved DBU, som skal supplere de penge, der er afsat af gennem områdefornyelses-midlerne.

Kulturhusgruppen: Gruppen har haft indledende snakke, men går snart mere konkret i gang.

Hovedgadegruppen: Gruppen har indtil videre fokuseret på at snakke med forskellige mennesker om udfordringerne ved hovedgaden, så der er en bred viden til det videre, langsigtede arbejde.

Brandinggruppen: Gruppen vægter højt i deres arbejde at binde de forskellige projekter sammen og skabe et fælles fokus. Alt sammen for at så mange borgere i byen som muligt kan bakke op om forandringerne i byen og føle sig en del af det. Gruppen har gennem et stykke tid været i kontakt med SandTV, der gerne vil lave en programserie om os og områdefornyelsen. DR har vist stor interesse for at ville vise programserien.

Du kan stadig nå at være med
Har du ikke haft mulighed endnu for at melde dig i en arbejdsgruppe? Så kan du stadig nå at melde dig på banen.

I sådan en stor og langvarig proces, som vi skal igennem, er det utrolig vigtigt, at vi er mange der hjælper til. Du har her en gylden mulighed for at være med til at præge din by, så den bliver et endnu bedre sted at bo.

Skriv en mail til moerkedistriktsraad@gmail.com eller kontakt en af os.

Mørke Sparekasses Fond donerede inden sommerferien 100.000 kr. til en legeplads i Byparken. Områdefornyelsens arbejdsgruppe for Byparken er derfor i fuld gang med at planlægge både legepladsen og andre spændende ting i Byparken.

By- og områdefornyelsen 

Parkgruppen er en af de 6 arbejdsgrupper der er nedsat i forbindelse med by- og områdefornyelsen.

Ud over legepladsen arbejder parkgruppen på et væld af ideer for Byparken – nogle af de mange tanker, der har været i spil er fx en tarzan-bane, grillhytte og lysekroner.

Fokus for gruppen er at tænke helhedsorienteret, så de forskellige nye ting vil hænge sammen i en enhed.

Mørke vil i de kommende år gennemgå en større områdefornyelse af bymidten med et samlet budget på 4,5 mio. kr.

Der har i efteråret 2013 været gennemført en borgerinddragelsesproces og afholdt to workshops henholdsvis med fokus på trafik og bymiljø og på sociale og kulturelle aktiviteter.

De forslag og idéer, som borgere har bidraget med på de to workshops, har dannet grundlag for det udkast til et byfornyelsesprogram, som blev præsenteret den 19 feb. for byens borgere. Det skete på et borgermøde og via opslag i byens butikker og på nettet.

Onsdag den 4 juni 2014 blev der nedsat arbejdsgrupper der skal gå videre med de enkelte delprojekter. Det er stadig muligt at deltage i disse grupper.

På Syddjurs Kommunes hjemmeside vil der være nyt fra projektet: syddjurs.dk

Du kan også læse det her på siden.

Det er NU vi går i gang med det egentlige arbejde på hvert enkelt projekt. Der skal planlægges i detaljer, tegnes, laves budget, projekteres, evt. søges om fonde og meget, meget mere.  Det er enormt vigtigt, at vi bliver så mange som muligt om at løfte det store og spændende arbejde, der ligger foran os.

Kunne du tænke dig at deltage aktivt i det videre arbejde? Har du en speciel fagviden, der måske kan bruges, eller har du gode kontakter til et eller andet relevant? Så er det nu du skal på banen.

Møde d. 4. juni: Next step – arbejdsgrupper
Onsdag d. 4. juni kl. 19 afholder Distriktrådet møde i Mørke Idrætscenter, hvor vi vil nedsætte arbejdsgrupperne til de forskellige projekter. På mødet vil Distriktsrådet fortælle jer om den videre køreplan: Hvordan skal projektgrupperne organiseres, hvad vil opgaverne være, ansvar, forventninger osv. Alt sammen så vi kan få gang i det egentlige arbejde med idéudvikling og konkretisering af projekterne.

Arbejdsgruppe eller ekspertise fra sidelinjen?
Har du derfor lyst til at være med i det videre forløb, så kom og meld dig i en gruppe eller flere. Hvis du har en specifik kunnen du meget gerne vil byde ind med, men måske ikke orker at være direkte i en arbejdsgruppe, så er du også meget velkommen til at deltage i mødet eller til at sende os en mail på www.moerkedistriktsraad@gmail.com.

Vi glæder os utrolig meget til det videre arbejde og til at se spændende løsninger.
Jo flere vi er til at løfte det store arbejde des bedre!
Jo flere vi er, des mere bliver det hele byens byfornyelse!
Vi ses forhåbentlig til opstartsmøde for arbejdsgrupperne.
Onsdag d. 4. juni kl. 19 i MIC

Mange hilsner fra Mørke Distriktsråd

Mellem 80 og 100 mennesker benyttede det fantastiske St. Bededagsvejr til en fælles byvandring rundt i Mørke med Distriktsrådet. Der blev rundt i byen fortalt om de kommende planer for områdefornyelsen og de fremmødte supplerede med overvejelser og gode ideer.

Ministeriets endelige godkendelse

Alette Skov-Hansen, vores konsulent fra Syddjurs Kommune, startede byvandringen ud med den glædelige nyhed, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter netop har givet deres endelige godkendelse til vores byfornyelsesprogram.

Alette Skov-Hansen, vores konsulent fra Syddjurs Kommune, startede byvandringen ud med den glædelige nyhed, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter netop har givet deres endelige godkendelse til vores byfornyelsesprogram.

Alette Skov-Hansen, vores konsulent fra Syddjurs Kommune, startede byvandringen ud med den glædelige nyhed, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter netop har givet deres endelige godkendelse til vores byfornyelsesprogram. Vi er derfor nu sikrede de. 4.5 millioner.

Byvandring med tv-optagelse
Under byvandring blev der gjort stop ved nogle af hovedpunkterne for områdefornyelsen: Byparken, stationsområdet, hovedgaden og hallen. Her blev der fortalt, at parken og motionsstierne formodentlig vil være et af de indsatsområder, hvor der først vil kunne ses resultater. Hvorimod hovedgaden er et langt sejt træk, hvor der sent vil ske noget konkret, da her skal mange instanser indover, bl.a. Vejdirektoratet. På samme måde er stationsområdet et af de steder, hvor der skal arbejdes tæt sammen med bl.a. kommunen pga. deres sideløbende arbejde omkring letbanen.
Med på hele byvandringen fulgte et tv-hold fra SandTV, der filmer til en demo, som de vil vise for DR med henblik p,å at DR2 måske kunne tænke sig at lave en programserie om vores by og byfornyelsesprocessen.

Tak til…..
Distriktsrådet vil rette en stor tak til alle fremmødte – og tak for den positive, konstruktive stemning. Det skal nok blive godt med alle jeres tanker og ideer.
Desuden en stor tak til Mørke Kirke for at finde på ideen med at relancere en gammel københavnsk tradition om at spadsere på byens volde St. Bededag. Vi er glade for at blive inviteret til at være værter på selve byvandringen. Mon det skal gøres til en tradition med byvandring St. Bededag med opdateringer på områdefornyelsen?
Endelig også tak for Lene for at stå for varme hveder og kaffe i ungdomsområdet i Mørke Idrætscenter.

Nedsættelse af projektgrupper

Hvis man vil være med til at virkeliggøre de mange tanker og ideer som er beskrevet i byfornyelsesprogrammet. skal man henvende sig til Distriktsrådet. 4 juni nedsættes de forskellige arbejdsgrupper på et møde i Mørke Hallen

 

Billeder af Rene Sørensen

[flickr_set id="72157644703537754"]

bypark arbejdeEt af de første steder man vil kunne opleve synlige resultater af byfornyelsen i Mørke, er i Byparken.
Projektet igangsættesi 3 kvartal 2014 og det forventes at der allerede i sommeren 2015 vil være etableret ny legeplads mm.

Børnetallet i Mørke er stigende og der er potentielt mange besøgende og brugere af byparken. Men byparken er ikke synlig i bybilledet og heller ikke i borgernes opfattelse af byen.

Der skal fokuseres på forbedret tilgængelighed til og aktivering af parken i form af nye funktioner og forbedringer af eksisterende. Eksempelvis en ny legeplads, motionsredskaber og et samlingssted, som kan bruges ved byfester eller andre større arrangementer.

Legeplads
Der er et stort behov for en legeplads i parken, der er indbydende, spændende og udfordrende for legebørn i alle aldre. Legepladsen i parken er i dag en trist plads i skyggen, som ikke indbyder til leg eller samvær.

”Det er pinligt at byen ikke har en legeplads, når vi gerne vil tiltrække tilflyttere, børnefamilier mv. Vi skal have trækplaster, hvor der sprudler af liv. Et sted, hvor hele byen kan mødes i leg og samvær. Et sted, hvor børnehaven og vuggestuen og dagplejen også kan komme – og hvor familier kan mødes og de ældre kan omgive sig med glæde og grin.”

Der er behov for en stor satsning, så også folk udefra kan se, vi prioriterer liv, samvær og legeglæde.

En udfordrende, spændende og skøn legeplads/aktivitetsområde i solen og i centrum af byen.

Legepladselementerne skal være af høj kvalitet. Det skal være pænt at se på og inspirerende at bruge. Der skal være noget for alle aldre. Naturmaterialer kombineret med holdbare sjove løsninger. Evt. en karrusel, gummiunderlag, klatretårn og legehus/legehytter. En stor sandkasse med gynger. Sjove, smukke og kreative bænke, der er inspirerende at se på og behagelige at sidde på og i.

Øvrige ønsker: 

• Overdækning / Hytte / Pavillon.

• Grillområde.

• Borde og bænke. Gerne unikke former og specielle for Mørke.

• Sø aktiveres og gøres tilgængelig.

• Træer opstammes. Beplantning udtyndes.

• Toilet.

• Hunde-lufter-gård.

byparken


Mørke har gennem en årrække oplevet udflytning af erhverv hvilket betyder at der findes en del tomme erhvervsbygninger og lokaler i den nordøstlige del af byen.

Der er skal træffes flere nødvendige valg angående erhvervsbygningerne og deres fremtid. For eksempel om de kan omdannes til attraktive lokaler for mindre lokalforsynende erhverv, som tømre- vvs- eller murer-virksomheder, eller om de kan omdannes til stationsnære boligområder.

Den tidligere møbelfabrik
Bla findes et større område hvor der tidligere har været en møbelfabrik.møbelfabrikken
I forlængelse af områdefornyelsen har Syddjurs kommune behandlet et forslag til tillæg nr. 6 til kommuneplanen, som vedrører omdannelse af erhvervsområdet ved møbelfabrikken til blandet bolig og erhvervsområde.

Dette vil give mulighed for kontor og liberale, og mindre håndværkserhverv. Dog må der ikke etableres butikker, da området ligger udenfor bymidten.

Forskønnelse af stationsområde
Projektet har ingen større betydning for det øvrige industriområde, og støjfrekvensen nedsættes fra 7o db til 55 db i dagtimerne.

Omdannelsen indgår som led  i forskønnelse af det samlede stationsområde – og området kan bebygges i en højde op til 9,5 meter og max. 3 etager.

Forslaget blev vedtaget på byrådsmøde og kan betyde at området bliver et nyt stort attraktivt boligområde i Mørke.

Se den offentlige bekendtgørelse på Syddjurs kommunes hjemmeside

Mørke skal i de kommende år gennemgå en større renovering af bymidten med et samlet budget på cirka 5 millioner kroner.
Syddjurs Kommune har i efteråret 2013 i samarbejde med Mørke Distriktsråd og byens øvrige foreningsliv afholdt to workshops, hvor borgerne er blevet spurgt om
deres ønsker.

Workshops
De to workshops har handlet om henholdsvis trafik og bymiljø og sociale og kulturelle aktiviteter.
De forslag og idéer, som borgere har bidraget med på de to workshops, har dannet grundlag for det udkast til et byfornyelsesprogram, som blev præsenteret for byens borgere onsdag 19. februar 2014.
Siden er projektet blev godkendt politisk i Syddjurs Byråd, og den endelige ansøgning om refusion af byfornyelsesmidler blev fremsendt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i slutningen af marts 2014, så nu er forarbejdet overstået, og det egentlige arbejde begynde.

På rundtur i byen
Bededag, 16. maj, inviterer Mørke Kirke og Mørke Distriktsråd hele byen på byvandring i anledning af den forestående byfornyelse.
Efter en kortere Gudstjeneste klokken 10.30 i kirken, vil Distriktsrådet herefter guide gennem byen og fortælle om de mange nye tiltag og forandringer.
Turen slutter i hallen, med varme hveder.

Borgerne i Mørke er aktive i byens foreninger og støtter op om byens sociale og fysiske miljø.

Mange af byens borgere har vist et stort engagement i byens fysiske fremtoning. Byen har igennem de sidste år forsøgt at tage kampen op med butiksdød og manglende tilflytning. Der har for eksempel været arrangeret frivillige dage, hvor borgerne har kunnet deltage i oprydning og rengøring af hovedgaden og af byparken.

Byens image skal ændres
Byens Image udgør efter borgernes mening det største problem for tiltrækning af nye tilflyttere, og byen har derfor selv iværksat flere initiativer til en forskønnelse af byen. Strikkeklubben i Mørke sørger for nyklippet græs

Eksempelvis har strikkeklubben flere gange udsmykket byparken og resten af byen med iøjnefaldende påfund.

Økonomisk løft
Med områdefornyelsen får byen tilført et økonomisk løft, der dels kan give mulighed for en ny udvikling og dels give byen et nyt ansigt udadtil.

Billederne her stammer fra nogle af de initivativer som byen har gennemført i regi af den lokale strikkeklub Strik i Mørke, byforskønnelsesgruppen Skønne Mørke, Mørke Distritksråd, Mørke Idrætsforening, kunstforeningen og de lokale spejdere FDF.

Arrangementerne er foregået med stor tilslutning og engagementet fra byens borgere er i høj grad til stede.

Her er de områder og aktiviteter der kan forvente et markant løft i forbindelse med byfornyelsen af Mørke.

Byfornyelsen omfatter  hele byen, men indsatsen koncentreres især omkring hovedvejen og stationsområdet samt byparken.

De forskellige områder er udvalgt efter hvad Mørkes borgere igennem borgerinddragelsesprocessen er kommet frem til af ønsker til byens udvikling.
LINK: Du kan se hele Byfornyelsesprogrammet her

Bymiljø & Trafikale forbedringer by hovedgaden

Hovedgaden indgår som selvstændigt byrum i sammenhæng med de tværgående forbindelseslinier, der ønskes genskabt eller forstærket.
Den del af hovedgaden nærmest stationen rummer de største udfordringer i forhold til tomme og udtjente boliger og erhverv, og vil have et primært fokus.

Stationsområdet udgør et naturligt centrum i byen, men rummer ikke den tyngde eller det liv, man ville forvente i en stationsby.  Med den kommende letbane og evt. stigning i frekvens, vil stationsområdet på sigt være attraktivt for bosætning.

Det udtjente erhvervsområde ved stationsvej indgår som del af en stationsnær byomdannelse og byfortætning. Desuden ønskes yderligere byfortætning i nærheden af stationen. Omdannelse af udtjente stationsnære erhvervsområder. Byfortætning af randbebyggelsen langs med hovedgaden.

Der kan tænkes yderligere nedslag, der enten kobler de primære byrum sammen eller skaber nye oplevelser på ruten.

  • Forskønnelse af hovedgaden, herunder etablering af torve, pladser og opholdsarealer samt begrønning.
  • Oprydning og forskønnelse af bebyggelsen langs med hovedgaden.
  • Forskønnelse af stationsområdet som byens centrum, herunder aktivering af byrummet, opholdsmuligheder, markedsplads / torv.
  • Sikring af bløde trafikanter med overgange på tværs af hovedvejen.  Eksempelvis en grøn kile som ny forbindelse på tværs af hovedgaden og i forlængelse af Byparken.
    Byparken indgår som det store centrale bynære grønne rum, hvis potentiale langt fra er udnyttet.
  • Byparken. Aktivering, tilgængelighed, synlighed. Mulighed for leg og ophold.

Socialt og Kulturelt bypark

Det fælles mødested, foreningshuset / aktivitetshuset bør placeres centralt i byen, dvs. i området omkring stationen.
Huset skal indeholde en café og butik eller lignende aktivitet, samt møderum og aktivitetslokaler, som byens foreninger og borgere kan bruge.

Et bredt samarbejde mellem foreninger og institutioner, og et sted at mødes.

Social sammenhængskraft 

Landsbypedel.

Frivillighedskoordinator.

Sport/Idræt 

Motionsstier afmærkede og suppleret med fitness-stationer.

Multibane i tilknytning til sportsplads og klubhus.

Pulje til aktiviteter by grøn kile

Events og Happenings skal fortsætte så fokus holdes på de planlagte aktiviteter. Skal samtidig skabe opmærksomhed på byen og sætte Mørke på landkortet.

Støtte til små hurtige projekter.

Branding & Markedsføring 

Mørke har et dårligt navn og rygte, og der skal arbejdes med et nyt brand og image for byen. De gode sider ved byen skal fremhæves og markedsføres.

Lys i Mørke 

LYS skal være et gennemgående tema – såvel fysisk som i overført betydning, og vil i en eller anden form indgå i alle projekter.

LINK: Du kan se hele Byfornyelsesprogrammet her

Byrådet i Syddjurs kommune besluttede den 26 marts 2014 at godkende områdefornyelsen af Mørke Bymidte.

Byfornyelsesforslagene er i høj grad inspireret af borgerne idéer, som blev drøftet på to workshops i efteråret.

De forslag og idéer, som borgere har bidraget med på de to workshops, har dannet grundlag for det udkast til et byfornyelsesprogram, der blev præsenteret for byens borgere den 19. februar 2014.

Indsatsområder og aktiviteter

I projektet skal der blandt andet ske en forskønnelse af hovedgaden og stationsområdet, og etableres nye aktiviteter i Byparken, blandt andet legeplads, borde og bænke, overdækket uderum og fælles grill.

Derudover kommer der afmærkede motionsstier og outdoor fitness platforme ved Mørke Hallen.

Følgende indsatser og aktiviteter er udpeget som støtteberettigede:

  • Forskønnelse af hovedgaden med beplantning, belysning og nye belægninger
  • Tværgående forbindelser, eksempelvis en grøn kile i forbindelse med byparken
  • Forskønnelse af stationsområdet med beplantning, belysning og nye belægninger, pendler parkering og lader station for el-bil, infospot, markedsplads samt forberedelse til den kommende letbane
  • Nye aktiviteter i Byparken, blandt andet legeplads, belysning, borde og bænke, overdækket uderum, fælles gril samt udtynding af beplantning og aktivering af sø
  • Et aktivitetshus som byens mødested og ramme for sociale og kulturelle aktiviteter, eksempelvis café, mødelokaler og gårdbutik
  • Afmærkede motionsstier og outdoor fitness platforme
  • Multibane ved Mørke Hallen
  • Endelig afsættes midler til udvikling af et nyt image samt en pulje til events og aktiviteter, der skal skabe synlighed om områdefornyelsen, og om Mørke
  • Lys skal være et gennemgående tema og indtager en fremtrædende plads i alle projekter: Lys i Mørke.

Der er afsat i alt 4,5 mio. kr. til Områdefornyelsesprojektet, heraf udgør de 1,5 mio. kr. refusion fra Staten.