Seneste nyt fra distriktsrådet
Mørke Distriktsråd
Distriktsrådet for Mørke arbejder aktivt for byens udvikling.
Distriktsrådet blev dannet i 2011 med det formål at fungere som byens talerør i forhold til Syddjurs Kommune, og for at koordinere de mange foreninger, institutioner og borgeres initiativer, da der var et stort behov for en fælles oversigt over arrangementer og en indbyrdes koordinering.
I en ny stor kommune kan der være længere mellem lokalpolitikerne, som kan bære et lokalområdes sag ind i Byrådssalen. Der kan altså synes længere fra lokalområdet til Byrådet, og lokalområderne kan opleve mangel på nærhed og risiko for at blive glemt.
Distriktsrådet i Mørke kan formidle lokalområdets holdninger til emner, som berører få eller alle borgere – på baggrund af diskussioner og debat.