Indlæg

Fra mandag den 9. april 2018 ændrer Bogbussen køreplan permanent. De store ændringer er, at flere stoppe- steder får længere stoppetid og bedre ankomsttidspunkt. Det sker på bekostning af, at tre stoppesteder bortfalder.

Se også: Indsamling af idéer til ud- vikling af bogbussen

Sidste år undersøgte Syddjurs Bibliotek efterspørgslen på en række nye Bogbusservices, samt muligheden for en ny køreplan for Bibliotekets Bogbus. I den forbindelse undersøgte Biblioteket blandt andet behovet for borgerservice, længere stoppetid ved Bogbussens stoppesteder, senere ankomst- tidspunkt og Bogbussens deltagelse ved kulturarrangementer. Ud af undersøgelsen kom der en række erfaringer, der nu påvirker Bogbussens nye permanente køreplan.

Biblioteksleder Claus Pettersson udtaler:

– Sidste gang man lavede permanente ændringer i bogbuskøreplanen var i 2014. Så på baggrund af antallet af brugere ved af stoppestederne, vores erfaringer fra sidste år og den generelle udvikling af Bibliotekets serviceydelser har vi lavet en ny permanent køreplan. Der er stoppesteder, der bortfalder, og det sker, fordi de igennem længere tid har haft meget lave besøgstal. Derfor vil vi hellere være bibliotek på andre måder her, end med Bogbussen.

Samarbejdet med lokale aktører, foreninger og ildsjæle har været i fokus for Syddjurs Bibliotek igennem 2017 og det afspejles ved, at 33 ud af 38 arrangementer i Bibliotekets seneste arrangementsfolder er skabt i samarbejde med andre aktører. Syddjurs Bibliotek har derfor inviteret en række brugere af Bogbussen til at hjælpe Biblioteket med at videreudvikle brugen af Bogbussen.

Biblioteksleder Claus Pettersson uddyber:

– Vi vil meget gerne udfordres i vores ideer og visioner for Bogbussen af de mennesker, der bruger den. Bogbussen er et lokalt til- bud – og det gøres bedst, hvis vi samarbejder om dette lokal

Køreplanen ser fra 9. april således ud:

MANDAG
Kongsgårde  15:00 – 15:45
Tved                  16:00 – 16:45
Knebel             16:55 – 17:40
Tirstrup           18:30 – 19:00
Hyllested        19:10 – 20:00

TIRSDAG
Nimtofte       15:00 – 15:40
Ryomgård    15:55 – 16:55
Mørke             17:35 – 18:35
Feldballe       18:55 – 19:55

For flere oplysninger vedrørende køreplan og Syddjurs Biblioteks indsats i landdistrikterne kontakt biblioteksleder Claus Pettersson på tlf. 20 51 43 31.

https://syddjursbibliotek.dk/nyheder/aktuelt/bogbussen-aendrer-koereplan

Med den nye køreplan vil bogbussen først køre ud efter skoletid og på den måde får flere borgere mulighed for at bruge bogbussen, når de kommer hjem fra arbejde og har hentet børn.

Bussen holder ved Mørke Skole hver tirsdag kl. 18.10 – 20.10

Den nye køreplan imødekommer også et politisk ønske om at tilbyde hjælp til borgerservice, sådan som man kan få det på bibliotekerne. Bogbussen vil i forsøgsperioden være til stede på hvert stop i to timer. Her vil man udover biblioteksbetjeningen kunne få hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger på Borger.dk og til NemID.

Den ændrede køreplan for bogbussen er en del af det fokus på landdistrikterne, som ligger i Syddjurs Kommunes kulturhandleplaner. Her er Syddjurs Bibliotek i gang med nogle forskellige forsøg på at servicere udvalgte mindre byer med nogle alternative bibliotekstilbud som for eksempel bogautomaterne i Lime og Ryomgård.

For at kunne køre senere ud og samtidig holde længere ved hvert stop, er der i forsøgsperioden indført en tredje køredag, således at bogbussen nu kører ud mandag, tirsdag og onsdag. De længere holdetider betyder også, at stoppesteder vil blive nedlagt i forsøgsperioden. Det drejer sig blandt andet om stoppene i Knebel, Lime og Ryomgård.

De seks byer, som den nye køreplan indbefatter, er Kongsgårde, Tved, Nimtofte, Mørke, Feldballe og Hyllested. Disse byer er blandt andet valgt ud fra udlånstal, afstand til nærmeste bibliotekstilbud og om de i forvejen er biblioteksbetjent.

Den nye køreplan fra 2. maj – 30. september 2017 ser således ud:

  • MANDAG
    Kongsgårde (Dagli’ Brugsen) kl. 15.30 – 17.30
    Tved (Brugsen) kl. 18.00 -20.00
  • TIRSDAG
    Nimtofte
    (Skolen) kl. 15.30 – 17.30
    Mørke (Skolen) kl. 18.10 – 20.10
  • ONSDAG
    Feldballe
    (Skolen) kl. 15.30 – 17.30
    Hyllested (Kirken) kl. 18.00 -20.00

Nu er det muligt at låne bøger 3 steder i byen: i cafeteriet i Idrætscentret, ved Brugsen og nu også ved Lindegården.

Mørke Sparekassefonden har støttet projektet og Verner Nielsen har lavet bogvogn nr. 3, som man kan se her på billedet.

Hvis du har nogle bøger, som du ikke vil læse mere, kan man stille dem i vognene.

Man kan også låne bøgerne, selv om man ikke har taget nogen bøger med. Vi efterlyser især nyere dansk litteratur, krimier, børnebøger, CD’er og DVD’er.

Boggruppen planlægger et arrangement til foråret, hvor læseoplevelser er i centrum.

I mellemtiden vil vi gerne anbefale ”Høst et godt bogtip”, som finder sted d. 17.oktober 10.30 -12.30 i forbindelse med Ebelfestival i Ebeltoft.

Med venlig hilsen Boggruppen

Som et resultat af Byrådets skændige lukning af Mørke Bibliotek besluttede Mørkeborgerne at aflevere egne bøger til ”Folkevognen” ved Brugsen eller ”Biblioteket” i Mørke Idræts Center (MIC), hvorefter man kunne bytte en eller flere bøger. Det blev straks en succes.

Nu er der imidlertid nogle borgere, der var meget frustrerede over lukningen af biblioteket, der gerne vil sætte ”Biblioteket” lidt mere i system, men fremgangsmåden er den samme. Man afleverer en af sine egne bøger og låner en af ”Bibliotekets”.

De fem frivillige er: Angela Heinemeier, Solveig Frandsen, Louise Nielsen, Mette Hauser og Klaus Andersen, medens Lene Munk Gravesen er bindeled mellem ”Biblioteket” og MIC.

Gruppen sprudler af ideer. F.eks. vil de meget gerne have forslag fra Mørkeboerne om forslag til, hvad ”Biblioteket” skal hedde, boganmeldelser, forfatteraftener i samarbejde med Syddjurs Biblioteker og mange andre spændende tiltag.

Gruppen har allerede haft møde med lederen af Syddjurs Biblioteker Mette Høxbro, der var yderst positiv, og gerne ville hjælpe, hvor det er muligt.

Det blev endvidere oplyst, at Bogbussen havde flest udlån i Mørke.

Folkevognen” ved Brugsen i Vinterhi.
Den populære ”Folkevogn” ved Dagli’Brugsen er kørt i vinterhi under halvtaget, men kan selvfølgelig benyttes som vanligt.

Nye forslag.

Arbejdsgruppen vil meget gerne have forslag fra brugerne af biblioteket, og der vil blive opstillet en idekasse i Mørke Idræts Center.

Børnebøger og tegneserier

Som tidligere nævnt har ”Mørke Ny Bibliotek” modtaget en mængde bøger, men vil gerne modtage endnu flere, og især “børnebøger” og ”tegneserier” er en mangelvare.

 

Mørke Idrætscenter og det lokale initiativ Mød os i Mørke er gået sammen om at etablere en bogbytteordning. Princippet er simpelt: Når man låner en bog, stiller man en anden på hylden.

Bogbytteordningen er kommet i stand via et samarbejde mellem idrætscentrets bestyrelse og folkene bag Mød os i Mørke. Sidstnævnte har i forbindelse med lørdagens åbne arrangement på Mørke Skole lanceret en rullende bogvogn, som efterfølgende vil blive placeret forskellige steder i byen, og som om vinteren vil få sin faste plads i hallen. Samtidig etablerer Mørke Idrætscenter om kort tid en bogcafé, hvor man hele året rundt, i centerets åbningstid, kan låne bøger, tegneserier, dvd’er, eller hvad andre Mørke-borgere tidligere har stillet på hylderne.

Har man lyst til at være med til at opbygge byens bibliotek, arrangere forfatteraftner eller lave andre tiltag, kan man skrive sig på en liste

– Det er lækkert, at pigerne bag Mød os i Mørke har lavet en rullende filial. Det går fint hånd i hånd med vores ønske om at indrette en del af ungdomsmiljøet som en form for bibliotek, siger centerleder Lene Gravesen.

Ambitionen er, at bogcaféen skal fungere som et lokalt samlingssted, hvor byens borgere ud over at kunne udveksle bl.a. bøger også kan komme forbi og få en kop kaffe, læse dagens avis eller bruge caféens computere – ligesom på et rigtigt bibliotek.

Har man lyst til at være med til at opbygge byens bibliotek, arrangere forfatteraftner eller lave andre tiltag, kan man henvende sig til Lene Gravesen personligt eller via e-mail: Leneg.mic@gmail.com.

 

 

Bogbussen holder i Mørke hver tirsdag ved skolen.

Tidspunkt: 17.00-18.00

I bogbussen kan du låne og bestille film, bøger, spil m.v.
– tlf. 20313770

Spørgsmål?  Så ring til bussen i dens åbningstid

Sydjursbilblioteks hjemmeside: https://bibliotek.syddjurs.dk/web/arena1/welcome

I september byder Syddjurs Bibliotek på et væld af spændende udstillinger. På Mørke Bibliotek udstiller Emilie Rønn genbrugsflet i mange flotte former og farver. 

Emilie Blach Rønn er 19 år og går på HTX. Ved siden af sin skole fletter hun tasker og punge af genbrugsmaterialer, som fx bøger, tegneserier og slikpapir.

Emilie har ADHD, og det betyder, at hun nogle gange har svært ved at sidde stille og høre efter, men det at flette har hjulpet hende.

”Jeg fandt ud af, at hvis jeg gjorde det i undervisningen, og når jeg sidder og snakker med nogen, kan jeg meget bedre koncentrere mig om, hvad der bliver sagt, fordi mine hænder så er beskæftiget,” siger hun.

At flette tasker er blevet en stor del af Emilie Rønns hverdag, og hun har altid et nyt projekt med sig. De fleste af de ting hun laver, bruger hun til gaver eller sælger, da hun laver alt for meget til at kunne bruge det hele selv.

På hendes hjemmeside kan man se alle de tasker, hun har til salg:

www.bricksite.com/gallerimille

Udstillingen kan ses på Mørke Bibliotek i hele september måned. 

Syddjurs Bibliotek er med, når ”Mød os i Mørke” løber af stablen lørdag den 24. august.

Mørke Bibliotek ligger på Mørke Skole og stiller op med en stand ved lokalarrangementet ”Mød os i Mørke”. Her vil der blandt være vitaminer til hovedet og en sjov gættekonkurrence for alle gættelystne.

Du kan også høre om alle det flotte arrangementsprogram, som Syddjurs Bibliotek har for efteråret. Så kom og hør, om der er noget for din smag.

Man vil også kunne melde sig ind som låner og høre om bibliotekets mange gode tilbud på nettet som for eksempel eReolen, Netlydbog.dk og Bibzoom.

Biblioteket holder åbent fra kl. 11-15 denne lørdag, og der er mulighed for at benytte biblioteket på normal vis.

”Mød os i Mørke” finder sted lørdag den 24. august kl. 11-15 på pladsen ved Mørke Skole.

De kommunale dagplejere i Mørke har lavet en udstilling med børnenes små kunstværker på Mørke Bibliotek som kan ses frem til bibliotekets sommerlukning.

Hvert barn har dekoreret en sten til udstillingen. Børnene har vist deres kreativitet på stenene med fingermaling, fjer og glimmer.

Kom og se de flotte sten på Mørke Bibliotek.

 

Sommerlukning på Syddjurs Bibliotek

 

Mørke Bibliotek og bogbussen har lukket i ugerne 27, 28, 29, 30.

Første åbningsdag efter sommerferien er mandag den 29. juli.

 

Ebeltoft, Hornslet, Kolind og Rønde Bibliotek har åbent på de sædvanlige åbningstider hele sommeren.

 

Se bibliotekets åbningstider på www.syddjursbibliotek.dk

Fra mandag den 6. maj og måneden ud holder Mørke Bibliotek bogsalg.

Alle børnematerialer koster 5 kr., og voksenmaterialer koster 10 kr.

Kom og gør et kup den sidste uge i maj, uge 22, hvor du kan fylde posen for 25 kr.
Mørke Bibliotek holder åbent mandag og torsdag kl. 13-18.

I hverdagen kan det knibe for familier med børn at få tid til at tage på biblioteket. Mange børn går i SFO eller til fritidsaktiviteter til sent ud på eftermiddagen. Men i vinterferien er der tid, og masser af børnefamilier tager på biblioteket for at hygge sig.

Mange familier tager på biblioteket for at låne bøger, film, musik og spil. Ud over de traditionelle tilbud er der i vinterferien mulighed for at deltage i masser af kreative værksteder. Her kan børnene vælge at hygge sig om aktiviteterne sammen med deres forældre og bedsteforældre, men børnebibliotekarerne deltager også i værkstederne og er klar til at hjælpe og inspirere.

Blandt arrangementerne i år afholder de 5 biblioteker værksteder, hvor børnene kan dekorere æsker, træplader eller valentinskort. Der kan dekoréres med foam clay og laves filthøns og nøglevedhæng i silk clay. For de helt små børn vises der svensk film om Snutterne.

Ugen igennem er mulighed for at komme og lave kreative legobyggerier. Der tages fotos af de forskellige byggerier, som hænges op i biblioteket. Sidst på ugen kåres en vinder af Legokonkurrencen.

Program for vinterferien på Syddjurs Bibliotek:

Mandag den 11. feb.:
Rønde Bibliotek kl. 14-16: Dekorér en træskive.
Kolind Bibliotek kl. 14-16: Lav en Funny Friend i silk clay. Fra 4 år.

Tirsdag den 12. feb.:
Hornslet Bibliotek kl. 13-15: Legokonkurrence. Fra 4 år. (Der er mulighed for at bygge onsdag og torsdag også)
Ebeltoft Bibliotek kl. 12-14: Dekorér en æske.

Onsdag den 13. feb.:
Ebeltoft Bibliotek kl. 10-10.30: Film for de mindste. Rønde Bibliotek kl. 14-16: Dekorér med foam clay.

Torsdag den 14. feb.:
Kolind Bibliotek kl. 14-16: Lav filthøns. Fra 6 år.

Mørke Bibliotek kl. 14-16: Lav valentinskort. Fra 6 år. 

Med sin nyeste bog ”Strik i stor stil” har strikdesigneren Annette Danielsen udgivet hele ti strikkebøger, som har begejstret strikkere landet over. Nu kommer hun til bibliotekerne i Mørke og Hornslet, hvor hun holder jubilæumsworkshop.
Om inspirationen til sine mange designs siger Annette Danielsen: ”Idéerne til mine modeller finder vej til den virkelige verden på finurlig vis. Måske bobler der en op på vej hjem fra arbejde efter en dag med inspirerende kollegaer. En model kan også dukke frem på nethinden ved at se to grimme farver tilsammen danne noget magisk”.

[box type=”info” style=”rounded” border=”full”]Info: Mørke Bibliotek Tirsdag d. 23. okt. kl. 19-22 Entré: 125 kr. Billetter: Mørke Bibliotek og Uldfisken[/box]
Udover at lave spændende og lækre designs, lægger Annette Danielsen også vægt på, at det skal være sjovt at strikke hendes modeller. ”Det færdige resultat skal være funktionelt, men det allervigtigste er, at det er sjovt undervejs. Der er ingen grund til at gøre ting mere besværlige end nødvendigt, men samtidig synes jeg, at det er detaljerne, der sætter prikken over i’et”, udtaler hun.
Ved sine workshops på Mørke Bibliotek den 23. oktober og på Hornslet Bibliotek den 7. november vil hun fortælle om baggrunden for sine mange strikdesigns, og hun vil instruere i lettilgængelige strikketeknikker, der kan bruges i utallige sammenhænge. Derudover medbringer Annette Danielsen en sand overflod af lækkert strik, idet hun medbringer alle sine modeller, som publikum er velkommen til at prøve.
Aftenen er arrangeret i samarbejde Uldfisken (det tidligere Filt) i Hornslet, og der er dermed slået masker op til en spændende og inspirerende aften for alle strikinteresserede.
Info:
Mørke Bibliotek
Tirsdag d. 23. okt. kl. 19-22
Entré: 125 kr.
Billetter: Mørke Bibliotek og Uldfisken

 

Publikum bedes medbringe pinde nr. 3 og 25 kr. til opskrifter/kopier og garn.

 

Læs mere om Annette Danielsen på www.annetted.dk

Mørke Bibliotek vil  gerne gøre lidt ekstra for vores lånere, og derfor tilbyder vi igen i år at pakke Sommerposer med spændende bøger, musik og lydbøger lige til at tage med på ferien!

Ferietid er læsetid. Men hvad skal man lige finde på at tage med sig i kufferten? Det har Mørke Bibliotek et bud på. Ligesom de to foregående år, vil det igen i år være muligt at få pakket en pose med bøger ud fra den enkeltes ønsker.

Der kan pakkes ud fra genrer eller emner, og man kan også ønske at få pegebøger, billedbøger, spil eller dvd’er i posen, så der er noget for hele familien.

Hvis du kan tænke dig en Sommerpose, skal du blot kontakte  Mørke bibliotek. Ring gerne eller skriv en mail om, hvad du kunne tænke dig, så pakker vi en pose til dig ud fra dine ønsker, som du så kan hente på biblioteket.

Som udgangspunkt er det muligt at låne alle materialer til Sommerposerne, men naturligvis kan nogle bøger og film være udlånt. Desuden skal du være opmærksom på, at lånetiden for visse materialer er 14 dage.

 

Mørke Bibliotek

Kirkevej 13 8544 Mørke

Tlf: 8753 5895

Scenen er sat i Mørke i Katrine Grünfelds seneste anmelderroste roman ”Et hjem i Mørke”, hvor hun med skarp pen har taget det moderne parforhold under kærlig behandling. Den 9. maj besøger hun biblioteket i Mørke, hvor hun vil læse op og fortælle om baggrunden for bogens tilblivelse.

Katrine Grünfeld er født (1968) og opvokset i Århus. Hun er uddannet cand.mag. i psykologi og litteratur fra Roskilde Universitet og har arbejdet som erhvervspsykolog. I dag bor og arbejder hun som fuldtidsforfatter i København og har tre romanudgivelser bag sig.

I sin seneste roman, ”Et hjem i Mørke”, går Katrine Grünfeld helt tæt på et yngre par, der flytter fra København til Mørke. Manden Mos ser det som deres mulighed for at skabe det familieliv, han drømmer om, mens hans kæreste Pelle der- imod ser det som en måde at slippe væk på. Når presset om det lykkelige, borgerlige familieliv bliver for meget for hende, gemmer hun sig i et klædeskab, for ”skabe er bare rum uden vinduer”, som hun siger. Hun lader livet vælge for sig og handler først, da hun mister det, hun ikke selv har valgt.

Katrine Grünfelds bog er underfundig og skrevet med en skæv humor og en skarp realisme, både hvad angår personerne og byen Mørke, der danner ramme om historien.

Hendes baggrund for at skrive bogen kan man høre hende fortælle om, når hun besøger Mørke Bibliotek den 9. maj kl. 19.30. Her vil hun også læse op fra ”Et hjem i Mørke”, og der vil være mulighed for at købe et eksemplar af bogen og få den signeret.

Læse mere om Katrine Grünfeld på hendes hjemmeside www.gruenfeld.dk, hvor man bl.a. også kan se klip fra TV2 Lorry, hvor hun fortæller om ”Et hjem i Mørke” og læse et større interview.

Er du til slimede monstre med skarpe tænder og laserøjne? Eller vil du bare gerne se en fantastisk flot udstilling med monstertegninger, så kik forbi Mørke Bibliotek – de store drenge fra Børnehaven Kastanjehuset har i længere tid arbejdet med monsterbilleder, og nu kan du se de inspirerende resultater på biblioteket.

Men pas på, det er altså lidt uhyggeligt!