Velkommen til Mørke Byfest 2018

D. 6 – 10 Juni 2018   

Årets Tema er Bamses Venner, sammen med Blyfri 95 og Kim Birk          

Det er med stolthed, at vi igen i år, kan byde velkommen til 5 dage med et lækkert program. fyldt med underholdning, aktivitet, musik, sport og leg. Kort sagt en byfest for alle i alle aldre.

 

http://www.moerkebyfest.dk kan du  læse hvad de 5 dage byder på

 

Du og din familie, eller dig som bor alene, indbydes til at komme og spise et lækkert og helt gratis måltid mad. Du/I er også meget velkommen til at komme og deltage i madlavningen fra kl. 16. Madspildspensionatet kører kun rundt hvis alle bidrager 🙂

Tid: Torsdag d. 26. april 16.00 – 20.00
Sted: Skolekøkkenet på Mørke Skole

Måltidet fremstilles alene af overskudsmad leveret af butikker i lokalområdet. Maden fejler intet, men er blevet til overs og skulle ellers have været smidt ud.

For dem der deltager i madlavningen bidrager med madlavning mødes vi kl. 16 hvor råvarerne ankommer i en stor trailer og kun fantasien sætter grænser for hvad du/I ønsker at tilberede i det store køkken.

Vi håber meget, at du/I har lyst til at komme, og at du er blevet nysgerrig efter at smage på, hvad der kan fremtrylles af mad, der bare skulle have været kasseret.

Der vil bliver serveret vand til maden samt solgt sodavand til 10 kr. Overskuddet går til indkøb af krydderier mv. til arrangementerne (det er også muligt at medbringe egne drikkevarer).

 

Tilmelding her

Den kendte lektor ved Forsvars-akademiet og professor ved Syddansk Universitet – som ofte optræder i TV og radio med sine analyser af situationer fra verdens brændpunkter – kommer til Mørke og fortæller bl.a. om Krig, flygtninge, Putin, Brexit, Trump – går verden af lave?

Peter Viggo Jakobsens oplæg tager temperaturen på verdens sikkerhedspolitiske tilstand og ser på udviklingen frem mod 2030. Verden har det bedre end mediedækningen umiddelbart giver indtryk af, siger han.

Gå ikke glip af en spændende aften

Torsdag d. 2. november 2017 kl. 19.30 i Mørke Hallen

Circus Maskot besøger hvert år Mørke.

Det er en fin tradition når familiecircus slår teltet op ved Mørke Skole.

I sin 24. sæson byder familien Deleuran i cirkusdirektionen velkommen til en forestilling, der har fået titlen »Helt ustyrligt«.

»I årets forestilling kunne man opleve ni schweiziske hyrdehunde, flotte papegøjer, canadiske minigrise, tinkerhesten Amigo, sjove pudelhunde i alle størrelser, hanen Oskar og vores søde shetlandsponyer.

Præcis derfor har vi valgt at kalde forestillingen for »Helt ustyrligt«, for sådan er det nu engang med dyr – de vil det de selv vil, og det skal de have lov til.« begrunder familien Deleuran på sin hjemmeside.

Billederne er taget af Rene Sørensen

 

Haveselskabet Syddjurs afholder plantemarked i Mørke lørdag den 26. august kl. 11 – 15. Markedet ligger i samme tidsrum som det lokale arrangement ”Mød os i Mørke” og er planlagt til at være på den grønne plæne foran Mørke skole.

På plantemarkedet er sælgerne almindelig havemennesker med overskudsplanter fra egen have, professionelle plantehandlere og andre med haverelaterede ting, så alle, der har noget at sælge, er velkommen til at deltage. Eneste krav er, at det man sælger, har relation til haven.

Bestyrelsen fra Haveselskabet Syddjurs sørger for plantegarderobe, så gæsterne hele tiden har frie hænder til flere handler eller til at besøge ”Mød os i Mørke arrangementet”.

Samtidig vil der være information om Haveselskabet og foreningens aktiviteter samt en tombola.

En stadeplads er gratis, men en plante eller en ting til Haveselskabets tombola er meget velkommen. Så har du selv overskuds- planter, laver betonpynt til haven, pileflet, keramik, bænke eller andet til havebrug er du meget velkommen til at tilmelde dig vores plantemarked. Tilmelding sker til Arne Lykke på al@haveselskabet.dk eller telefon 29 42 46 09. Du kan læse meget mere om Haveselskabet Syddjurs og vores aktiviteter på vores hjemmeside www.haveselskabet.dk/syddjurs.

Vi glæder os til at møde jer i Mørke!

Haveselskabet Syddjurs

Mere end 300 gymnaster viste flot gymnastik i Mørke Hallen foran et stort publikum.

Udover de lokale gymnaster fra Mørke, MiniMix og Rosenholm Mix var der også besøg af to efterskoler fra Brøruphus  efterskole og Vivild Efterskole

Rene Sørensen har taget de fine billeder

Nyd Rene Sørensens billeder fra Mød os i Mørke 2016.

og årets tiltag “Smag på Mørke”.
Der blev stegt pattegrise, lavet sushi, stegt pandebrød, grillet lammekøller og dyrekøller, rågeragù, pesto, tzatziki, stegte rodfrugter, salater og lidt hjemmelavet øl…….. Alt blev lavet på skolen af lokale råvarer,

Den årlige markedsdag Mød os i Mørke fejrer i år sit 5 års jubilæum med temaet ”Smag på Mørke”. Det afholdes i år d. 20. august med masser af ”Mørke-krydderi” for alle sanser.

Kokkerering af lokale råvarer
Jubilæet fejres med temaet ”Smag på Mørke”, hvor der vil være fokus på alt det spiselige, der bliver produceret i og omkring byen. Lokale opfordres derfor til at komme med deres ”hjemmekokkerier”, som folk kan se, smage eller købe. På markedsdagen vil den grønne kogebogsforfatter Anne Mette Olsen desuden kreere mad af lokale råvarer, som mørke-borgerne kan medbringe til det store fælleskøkken og fælles spisebord. Det bliver en improviseret overraskelse, hvad tilbehøret bliver til det lokale kød, der naturligvis også bliver grillet på markedspladsen. Men der er garanti for at det bliver en spændende, anderledes og smagsrig oplevelse”!

Stadig det sædvanlige koncept
Til markedsdagen er der selvfølgelig også alt det, der plejer at være: Alt fra lokale institutioner, foreninger, firmaer, kreative sjæle, iværksættere og andet godtfolk kan vise sig frem – alt sammen i et skønt sammensurium med lokale loppeboder, lokal musik, cafe med hjemmebag og aktiviteter for børn, unge og voksne.

Hvem arrangerer det egentlig?
Mød os i Mørke arrangeres af 7 lokale kvinder, der nyder at kunne samle byen igen og igen. ”Vi forsøger at lave et lille nyt tvist hvert år, fx madtemaet i år og det historiske tema sidste år” fortæller Charlotte Guldberg Klokker. ”Men fælles for hvert år er den hyggelige og uformelle atmosfære, hvor mørkeborgerne mødes på tværs af alder og interesse; hvor private, institutioner, foreninger og erhvervsdrivende kan vise sig frem og hvor folk bare kan kigge rundt og have tid til snak og samvær” slutter hun af.

Mød os i Mørke markedsdagen afholdes lørdag d. 20. august kl. 11-15 ved pladsen omkring Mørke Skole.
Har du spørgsmål og/eller vil du melde dig med en bod, så kontakt Anne Kirstine Røn på tlf. 50714546.

MoiMdamerne#1

Mørkes nye indbygger er en stor træskulptur, der er udført af kunstneren Thomas Dambo.

Mørke har fået træskulpturen af Northside Festivallen, hvor han i gik under navnet Ben Chiller. Han skal have et nyt navn, men foreløbig skal han lige vænne sig til sit nye sted på toppen af bakken ved indkørslen til Mørke.

Stedet er stillet til rådighed af Henrik og Charlotte Ulsted.

Ben Chiller er en stor genbrugsskulptur som Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015. Ben chiller til musikken, som blæser hans hår bagud. Hans ben er 11 meter lange. Ben er bygget med hjælp fra en lille gruppe frivillige og er bygget af 100% affaldstræ fra lokale virksomheder.

Træskulpturen er hentet og placeret efter fælles beslutning i Mørke Distriktsråd og godkendt af Syddjurs kommune.

Udgifterne til transporten er dækket af midler sponseret af Sparekassen Kronjylland.

Jakob Rauff Baungaard fra Distriktsrådet siger at han håber at alle vil tage godt imod det nye 360 graders udsigtspunkt i byen og gi en hånd med at klargøre ham hvert forår så han kan blive stående i mange år til nydelse og overraskelse for forbipasserende.

Næste etaper er at lave en lille sti samt få sat lys inde i træmanden.

13516162_10154266998773516_5980597028511090936_n 13516269_10154266998218516_6414108124167352581_n 13592607_10154266998343516_8605364194744180789_n 13600092_10154266998513516_1967519209628839360_n 13600166_10154266998368516_744411197092313112_n 13600343_10154266998548516_767653259594592853_n 13606528_10154266998663516_2997393862651762700_n

 

Nyd Rene Sørensens billeder fra en fyldt Mørke hal.

Parken i Mørke dannede for tredje gang ramme om Legens Dag. Omkring 150 mennesker fra byen var med, da FDF Mørke igen indbød til leg.

”Leg er vigtigt for os alle. Det er i glad leg, vi møder hinanden, kæmper mod hinanden for sjov og at vi får lov at opleve hinanden på en ny måde,” siger kredsleder Ove Højer.
I Mørke har FDF i mange år stået for fastelavnsfesten ved kirken og Sankt Hans-bålet.

Legens Dag er også blevet en tradition, hvor unge og gamle, store og små kan være med i helt nye lege – og mange af de gamle.  Med den store tilslutning, der var i år, er det bestemt en tradition, FDF Mørke vil holde fast i fremover.
Man kan ikke vinde noget ved arrangementet, men æren skal man have lov at have: Sofie Bech var suveræn vinder i stylteræs!

 

yatzy26 september er der Yatzy turnering for hold i Mørke Idrætscenter.
Et hold består af 2 personer min. 18 år. Der spilles i puljer, efter et enkelt regelsæt.

For at deltage, skal tilmelding til turneringen, efter “først til mølle” princippet, ske på mail yatzy8544@gmail.com samt indbetales holdgebyr på 100 Kr på Mobilepay 53375937 eller konto 9324 0009684492 senest den 19 september 2015.

HUSK navn på afsender.

Først når betalingen er registreret er man tilmeldt.

På gensyn i Mørke Idrætscenter

Yatzy kongen

Lørdag d. 22. august kl. 11-15 vil man til markedsdagen have mulighed for at tage på en historisk hestevognstur på Mørke Hovedgade og høre beretninger om, hvad der tidligere var. Der er ligeledes blevet fabrikeret et lille hæfte med masser af billeder og beskrivelser af, hvilke erhverv der har været i tidens løb langs hovedgaden. Det kan ideelt bruges til en efterfølgende gåtur langs ruten.

På pladsen ved skolen er der et historisk fortællehjørne, hvor man kan granske masser af gamle billeder, høre anekdoter, fortælle historier og blive klogere på Mørkes fortid. Se flere billeder fra Gamle Mørke

Der vil dog ikke kun være fokus på Mørkes historie til markedsdagen. For fjerde år i træk vil der være masser af musik, hyggestemning, mad, boder, informationer om, hvad der sker i byen, private lopper, aktiviteter og masser af snak på kryds og tværs.

I år vil der ligeledes blive introduceret noget nyt, der skal række ud i fremtiden. I samarbejde med MIC vil byens nye bogbytteordning blive startet op med lanceringen af den rullende bogvogn Folkevognen.

Markedsdagen afholdes vanen tro ved skolen og alle er hjertelig velkomne.

Spænd hjelmen og varm kyllingelårene op, for De pumpede bude er allerede rejst i træningslejr. Når vi kommer tilbage vil vi være mere pumpede og gejlede end nogensinde!

De pumpede bude slår til ved byfesten 2015

Byfesten er arrangeret af Mørke IF og samler hvert år mange hundrede mennesker til vej-fodbold, sponsorcykelløb, børne aktiviteter og Fest i teltet på Idrætspladsen.

http://www.facebook.com/groups/61481482726/