Indlæg

Omkring 200 børn og voksne var med til at tage en spektakulær pylonkarrusel og to høje gynger i brug i Mørkes parkanlæg

Som en del af den igangværende byfornyelse af Mørke blev  en spektakulær pylonkarrusel og to 4 meter høje gynger indviet som nogle af de første direkte fysiske resultater

Indvielsen foregik ganske på børnenes præmisser – uden lange taler, men derimod med masser af leg og hotdogs efter eget ønske fra pølsevognen, der i dagens anledning var opstillet i parkanlægget.

Der var heller ingen tvivl om, at de nye legeredskaber blev taget godt imod af både børn og barnlige sjæle i byen. Omkring 200 børn og voksne nød det smukke efterårsvejr og fik leget på livet løs.

Bredt samarbejde batter

”Noget af det vi er meget stolte af i dag er, hvordan vi gennem lokale kræfter og samarbejde kan nå utrolig langt,” fortæller Charlotte Klokker, medlem af Mørke Distriktsråd – og byfornyelsens arbejdsgruppe for parkanlægget.

Anne Kirstine Røn, der også er med i parkgruppen, supplerer begejstret med eksempler på, hvordan restaureringen af de eksisterende vippedyr foregik med hjælp fra en lokal borger, at gyngestativet er doneret og produceret af en lokal smed, og at en stor del af finansierin- gen af karrusellen kommer fra en lokal fond.

”Når alle de lokale kræfter og de frivillige i byfornyelsesgrupperne spiller sammen med kommunen, så vi overholder de fastsatte rammer og regler, så kan der vokse så mange gode ting frem her,” siger Charlotte Klokker.

Fra 2017 kan man køre med Letbanen til og fra Mørke.

Letbanens udseende blev i dag præsenteret i Aarhus

Designet forener det elegante med det praktiske i letbanetogene, der tilbyder høj komfort og god tilgængelighed for alle passagerer.

Som et fremtrædende indslag i byer og landskaber har det været afgørende at designe Aarhus Letbane, så den både er let genkendelig og indgår i harmoni med det omgivende miljø.

Letbanen har fået sin egen let genkendelige designidentitet med tydelige referencer til den skandinaviske tradition for stilsikker minimalisme og høj funktionalitet. To ord er gået igen i alle faser af designprocessen: Enkelhed og kvalitet.

Aarhus Letbane er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Aarhusområdet tættere sammen og gøre det lettere for pendlere at komme til og fra arbejde.

Letbanen forvandler to eksisterende jernbaner – Odderbanen og Grenaabanen – til en eldrevet letbane og forbinder banerne med et ekstra og nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej og den nye havneplads til Aarhus H.

110 kilometer letbane

I alt bliver letbanen cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H til Grenaa udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Letbanen får i alt 51 stoppesteder. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stoppesteder bevares . Her er bla. Mørke station som udbygges og forandres så det passer til Letbanens nye design.

Hertil kommer 18 stoppesteder på den nye strækning.

 

Det store projekt med byfornyelse af Mørke skrider fremad med både synlige og ikke så synlige skridt.

4 maj mødtes politikere og embedsmænd fra Syddjurs kommune med Distriktsrådet og repræsentanter for de forskellige arbejdsgrupper til et koordinerende møde og en gennemgang af en helhedsplan for Mørke.

byfornyelsehelhedsplan1Der var god opbakning fra politikere og embedsmænd som alle ønsker at bidrage til nogle gode rammer for vores byudvikling.

Der er dog også mange interessenter der skal med på råd og mange forskellige projekter skal tænkes sammen.

Stationsgruppen skal vente/koordinere med både Letbanen, DSB ejendomme og kommunen så det er et stort taktisk spil.

Hovedgadegruppen er også afhængig af flere instanser og bl.a denne nye helhedsplan der skal bakke op omkring den positive udvikling i Mørke.

Arbejdsgrupperne arbejder godt med tingene og det går fremad selvom det ikke er synligt i bybilledet – det kommer lige pludselig!

 

 I forbindelse med byfornyelsesprocessen i Mørke, hvor der bla. skal etableres en multibane ved Mørke Idrætscenter, havde gruppen bag multibanen indsendt en ansøgning til DBU/Nordea Fonden, om et økonomisk tilskud.

 

Desværre var Mørke ikke den eneste forening der havde søgt Fonden. 69 andre foreninger håbede også på at få en bid af de kr. 5.000.000,- som DBU/Nordea havde sat af i denne omgang

 

Gruppen bag multibanen følte selv, at de havde opfyldt alle krav som der var stillet i forbindelse med ansøgningen, men dette var åbenbart ikke tilstrækkeligt, da man ikke var blandt de 14 foreningen, som i snit får tildelt kr. 357.000,- hver.

 

Man kan selvfølgelig ikke tillade sig at bære nag over, at vi ikke kom i betragtning hos DBU/Nordea, men man må godt være skuffet.

 

De 14 klubber som blev bevilget penge, ligger alle i en størrelse som klart ligger over Mørke. Om Fonden ser på hvor mande brugere der vil benyttet en kommende multibane, er ikke til at gætte om, men lugter lidt af, at Mørke blev vejet og desværre fundet for let.

 Gruppen bag multibanen retter nu blikket mod andre fonde, som de vil ansøge for at rejse de sidste kr. 250.000,- som der manglers for, at kunne opføre den tiltrængte multibane.

 

Mogens Gravesen

Mørke IF

Efter grundig research og overvejelse har vi valgt at investere i en stor karrusel til glæde for børn i alle aldre.

Det er ikke kun på dagenes længde, vi kan se, vi hastigt går mod lysere tider; også i parken er det blevet lysere. En kold dag i februar havde undertegnede park-udvalg allieret sig med byens to stærkeste og dygtigste skovmænd. Det var på tide at skære os vej til lidt mere sol i parken og luge ud i syge, gamle træer. Og der blev taget virkelig godt fat, for det er meget længe siden parken sidst har fået så grundig behandling. Der blev fældet 5 store træer. Primært fordi de simpelthen var for dårlige. Og så blev beskåret en masse småt og mellemstort ris, som i årenes løb har gjort skoven helt utilgængelig. Så blev der også fældet omkring søen, så løvfald og grene ikke ødelægger den. Flere forbipasserende kiggede opmuntrende til og nogle kunne slet ikke lade være med at give en hånd med.

Planen var at lave flis af alle grene og ris, men det var simpelthen for råddent, så den gode kommune har nu lovet at fjerne det – og til gengæld give os noget andet flis.

   Kommunen kom dagene derpå og fældede træer, de i forvejen havde afmærkede som “for dårlige”. Det har givet lidt ekstra lys til dem, der bor på Parkvej.  Planen var at lave flis af alle grene og ris, men det var simpelthen for råddent, så den gode kommune har nu lovet at fjerne det – og til gengæld give os noget andet flis. Bonus. Det træ af god kvalitet, vi har fældet skal vi nu se, hvordan vi skal bruge i nye anlægsprojekter. Noget af det er allerede afsat til tarzan-bane.

Tarzan-bane

Et af projekterne i parken er at lave en tarzan-bane, der skal gå inde mellem træerne ved siden af den nuværende legeplads. Det er en tarzan-bane, der kan udvides i etaper, men formålet er, at det skal være sjovt og udfordrende, både for store og små. Materialerne bliver træ, reb og gamle bildæk. Som underlag skal vi bruge den gode træ-flis.

Karrusel

Efter grundig research og overvejelse har vi valgt at investere i en stor karrusel til glæde for børn i alle aldre. Vi ville gerne have et fyrtårn i parken, noget der skilte vores legeplads fra alle andre. Vi valgte en vedligeholdsfri variant, som dagplejerne kan bruge med de små børn, men også en model, hvor de store kan klatre og få fuld fart på – helt selv. Montage og sikkerhedsgodkendelse kommer firmaet til at stå for.

I bedste GenByg – og SkønneMørke – stil har vi valgt at bygge legehuse selv af genbrugsmaterialer.

Legehuse

I bedste GenByg – og SkønneMørke – stil har vi valgt at bygge legehuse selv af genbrugsmaterialer. Udvalget har allerede været ude og planke gamle gulvbrædder og tømt dem for gamle søm og skruer. Når der skal bygges og males, får vi bestemt brug for hjælp fra byens gode folk. Vi skal nok snarest sætte en dato for den store arbejdsdag, hvor vi kan (-og skal) bruge alle kræfter! Mere om det senere.

Fodboldmål

Og så har vi været så heldige, at CT-stål har indvilget i at svejse nogle solide fodboldmål til indkøbspris. Hvor er vi en heldig by:)

Og så er der jo en masse andre projekter i pibeline, men det hører I mere om, når vi er tættere på. En ting skal I vide.. vi arbejder for verdens bedste Park-Anlæg!

Mange hilser Parkudvalget (aka anlægsarbejderne)

IMG_3073 IMG_3072 IMG_3068

Hovedgaden er måske det vigtigste projekt i hele byfornyelsen af Mørke siger Alette Skov Hansen.

Hovedgaden er den lynlås der får alle byfornyelsesprojekterne til at hænge sammen.

Genbyg hovedgaden” er også det nyeste projekt som skal gøre turen igennem Mørke til en anderledes oplevelse end i dag.

Se videoen:

Der er store planer for park anlægget i Mørke. Det er planen at der legepladsen forbedres og der skal etableres bedre plads til ophold hvad enten man er lille eller stor.

Det første synlige bevis på at park gruppen er i fuld gang fik man den 22 februar hvor frivillige med motorsav gik igang med at skabe lys og luft på stedet.

Der er blevet fældet 2 store træer ude i parken, de var begge rådne, og det ville være et spørgsmål om tid, før end de ville begynde at smide de store grene eller vælte i en storm. Dette giver mere luft til andre træer og græsplænen.

Der er blevet fældet rundt om søen, så søen får mere luft og liv, løvfald i søen mindskes og søen ikke udvikler sig til en “sur” sø.

Der er fældet 2 store træer i skællet ved legepladsen, der er fjernet døde træer og nedfaldne grene, buskene er skåret ned, de kommer stærkt tilbage.

Alle grenene kommer kommunen og fliser, og træstolperne skal bruges andre steder i parken.
Og endelig kommer kommunen, og fælder flere træer over mod Parkvej, så beboerne kan få sol i haverne igen

 

 

 

Fire dogmer binder de forskellige byfornyelsesprojekter sammen.

Det handler om at få de forskellige projekter til at blive sammenhængende og på den måde gøre by og områdefornyelsen af Mørke endnu bedre.

Jakob Rauff Baungaard fortælle i videoen om de fire dogmer

  • Lys
  • Genbyg
  • Bidrag til hovedgaden
  • Brandingstrategien

Materialer fra nedrevne huse vil blive genbrugt. Minister er vild med idéen, som får knap tre millioner kroner i støtte.

Genbrug. Det er afsæt for en ny knopskydning på en længe forberedt modernisering og renovering af Mørkes hovedgade og centrale byrum. Idéen er så god, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver 2,9 millioner kroner til projektet.

»Det handler om at genbruge byen i den kommende forandringsproces. Konkret kan det betyde, at materialer fra en nedrevet bygning bruges til at etablere andre bygninger eller ting i byrummet,« siger formand Kirstine Bille (SF) fra kommunens udvalg for plan, udvikling og kultur.

 

Læs hele artiklen på stiften.dk

Ved at markere, at der er lys i Mørke, er planen er sætte fokus på de positive aspekter ved landsbyen. Lysfesten er den første af flere arrangementer:

– Mørke er en landsby, der ligesom mange andre landsbyer lider lidt, og det Mørke trænger til, det er at få en stærk selvbevidsthed, forklarer Jakob Baungaard.

SF-politikeren Kirstine Bille stod for den officielle åbning og tændte noget af et lys – nemlig en fire meter høj flamme:

– Det er et projekt, som både skaber sammenhold i Mørke, og det generer nogle kroner, som vi rent faktisk kan bruge til at skabe nogle synlige resultater, så det er et på alle måder godt projekt, siger hun.

[flickr_set id=”72157649813933310″]

– Vi sætter fokus på det positive i Mørke-fortællingen, som er den helt nye fortælling, som vi skal skabe herfra, siger Jakob Baungaard, der er medlem af Mørke Distriktsråd, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ved at markere, at der er lys i Mørke, er planen er sætte fokus på de positive aspekter ved landsbyen. Lysfesten er den første af flere arrangementer:

Se mere fra lysfesten i Mørke i videoen  på siden, hvor du også kan høre Jakob Baungaard fortælle mere om lysfesten.

Mørke områdefornyelse 2015-2017 skydes officielt i gang med et væld af lys i mørket. I foråret 2015 bliver de første af rigtig mange projekter en realitet – det hele starter den 10. januar kl. 16 i Byparken. Vi håber på opbakning fra hele byen og inviterer derfor alle i Mørke til stor lysfest. Bak op om tiltaget, bliv inspireret af fremtidens Mørke – tag bedstemor, børnene, vennerne og naboerne i hånden, klæd jer varmt på og vær med til at tænde masser af ”Lys i Mørke”.

Program

Kl. 15.30 Kom og tænd dit eget ”Lys i Mørke” så et lyshav er klar til kl. 16.00 (hvis du har, så medbring et bålfad, grillen, en gammel trillebør, en halv olietønde el lign. – vær kreativ).

Kl. 16.00 Det første ”Lys i Mørke” tændes.

Formanden for PUK udvalget Kirstine Bille skyder projektet officielt i gang.

Kl. 16.15 Udstilling af Lys i Mørke-projekterne, lysaktiviteter og hygge.

Kl. 17.00 Fællesspisning – GRATIS aftensmad til alle (drikkevarer købes til rimelige priser – overskuddet går til julebelysningen i 2015).

Konkurrence: Hvem møder op med det største antal deltagere?

Deltag i konkurrencen og vind biografbilletter til hele holdet!* Er det 3. klasse inkl. forældre og bedsteforældre? Er det U17 håndboldholdet? Er det FDF-spejderne eller måske familien Hansen? Saml dit bedste hold og deltag.

Af hensyn til maden er der tilmelding til moerkedistriktsraad@gmail.com senest mandag d. 5. januar. Enkelvis eller holdvis – angiv antal og evt. hvilket hold du hører til.

Vi glæder os helt vildt!

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop givet 2,95 mio. kr. til projekt Genbyg Hovedgaden i Mørke. Støtten kommer samtidig med at Mørke står foran et byfornyelsesprojekt til 5,5 mio. kr. 

De ekstra 2,95 mio. kr. til projekt Genbyg Hovedgaden stammer fra en projektansøgning Syddjurs Kommune har sendt til ministeriet i forbindelse med byfornyelsen af Mørke.

Målet med projektet er at forny bygninger på hovedgaden ved at genanvende byggematerialer fra de bygninger, man river ned. Ideen bag er såkaldt cirkulær økonomi som kombinerer genanvendelse og et socialt fællesskab mellem borgerne.

Formand for udvalget for plan, udvikling og kultur Kirstine Bille udtaler:

– Vi er begejstrede for ministeriets ekstra støtte til projekt Genbyg Hovedgaden. Det er et virkeligt spændende projekt som vil give os nye erfaringer med genanvendelse og samarbejde med aktive borgere, og en flottere hovedgade. Jeg glæder mig til at se, hvordan vi sammen med borgerne kan udvikle Mørke i en positiv retning, både med Genbyg Hovedgaden og vores store investering i byfornyelse.

Formand for Mørke Distriktsråd Kasper Urth udtaler:

– Vi glæder os allerede meget over at det kommende byfornyelsesprojekt går i gang her i det nye år. De ekstra penge til hovedgaden gør kun glæden endnu større. Ud over at pengene vil hjælpe med at give os en flottere hovedgade, er det nogle spændende tanker og ideer som ligger bag. Jeg glæder mig til, at vi sammen i Mørke kan være med til at løfte byen og gøre det til et endnu bedre sted at bo.

Første skridt i det samlede byfornyelsesprojekt bliver den 10. januar 2015, hvor projektet skydes i gang med en lysfest for alle byens borgere.

Støtten på 2,9 mio. kr. er en del af en samlet pulje på 30 mio. kr. som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver til projekter som kan genopfinde hovedgaden i landsbyerne.

Mørke får nu 2,9 millioner kroner til yderligere at udvikle bymidten. Pengene supplerer det million beløb der allerede har betydet at byfornyelsen er i fuld gang.

”De 2.9 Mio sikrer at hele hovedgade projektet bliver endnu mere interessant. Pengene er øremærket et projekt som kaldes ”genbyg hovedgaden” – som vi skal udtænke sammen med Mørkes borgere og ikke mindst erhvervsfolk.” Fortæller formand for distriktsrådet Kasper Urth.

Projektet handler i sin enkelthed om det man kan definere som ”cirkulær økonomi” og fokuserer på hvordan vi kan genoplive hovedgaden gennem f.eks. at nedbryde gamle bygninger, genanvendelse af byggemateriel, og at arbejde sammen som en by (borgere, erhvervsliv, offentlige og private) for på den måde at skabe synergier og en positiv udvikling for Mørkes hovedgade.

De mange penge kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter der med 7 forskellige projekter forsøger at genopfinde hovedgaden.

”Ved at genoplive bymidterne, kan vi være med til at udvikle og fastholde bosætningen især i de små og mellemstore byer. Det er vigtigt, fordi erhvervsudviklingen er afhængig af, at der også er attraktive steder at bo for dem, der skal arbejde i området ”, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Byfornyelse er et ønske for mange byer, og nu bliver det en reel mulighed for Mørke.

 

Overdækkede parkeringspladser til cykler, større parkeringsområder til biler, flere venterum og langt mere indbydende omgivelser.

Det er nogle af elementerne i en ny plan for bla. Mørke station. Håndværkerne skal tage fat i 2015, så arbejdet er udført ved åbningen af letbanen med Aarhus som omdrejningspunkt i foråret 2017. Også stationerne i Hornslet, Ryomgaard og Kolind får et løft.

»Det skal gøres mere attraktivt og lækkert at pendle via den ny letbane. Jeg er sikker på, at det kommende løft til de fire banegårde også kan blive et trækplaster i forhold til at øge bosætningen i Syddjurs. Der venter markante forbedringer,« siger formand Kirstine Bille (SF) fra kommunens udvalg for plan, udvikling og kultur til stiften.dk

Udgangspunktet er, at det skal være ligetil at rejse med letbanen. For Syddjurs Kommune er en af nøglerne gode parkeringsforhold, så i planen for de fire banegårde indgår etableringer af cykel- og parkeringspladser. Desuden er der fokus på attraktive venterum samt de rigtige servicefaciliteter.

Der er også udsigt til, at beplantning får mere fremtrædende roller på stationerne. Den skal medvirke til at skabe overskuelige samt trygge forhold for passagererne.

I Mørke falder arbejdet samtidig med byfornyelsen der er i fuld gang. På den led er timingen rigtig god siger Kirstine Bille.