Indlæg

Indtil vi får lavet en langtidsholdbar løsning for søen og hegnet, vil søen blive forskønnet lidt, så den tager sig lidt kønnere ud sommeren over.

Mandag d. 12. juni fik en gruppe fjernet en masse ukrudt og plantet lidt, der kan danne et fornuftigt bunddække.

Arbejdshandskerne var på  og med haveredskaber og godt humør blev søen lidt kønnere.

Hegnet omkring søen har uden tvivl set bedre dage og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Vores konsulent ved kommunen har derfor holdt møde ved søen med de ansvarshavende fra kom- munen. Kunne det tænkes, at vi kunne enes om en løsning for søen og hegnet og deles om økonomi- en?

Hullet i hegnet er efterfølgende blevet repareret. Men svaret var, at hegnet ikke er gammelt nok til at skulle skiftes ud! Et svar vi selvfølgelig ikke er tilfredse med. Så nu går vi i tænkeboksen og skal undersøge økonomien for for- skellige løsningsmodeller. Har du fagviden om netop søer/ beplantning/hegn du vil dele ud af eller er du bare interesseret i, hvordan søen og hegnet skal væ- re, så kontakt Anne Kirstine på 5071 4546 eller Charlotte på 6167 2329.

Mørke Skole og Mørke Distriktsråd den STORE idédag for samtlige elever på skolen der ide genererede i grupper på tiltag der supplerer tre af projekterne i Lys I Mørke-byfornyelsen.

Det blev til vildt mange ideer som en komité og eleverne selv har udpeget de ni bedste af til åbent hus-arrangement dagen efter.

Herefter starter processen med at undersøge hvilke af disse ideer der er realiserbare – dem skal de ældste elever nemlig hjælpe med at føre ud i livet.

Tak til de seje lærer, byens hus-gruppen og MIC/MIF.

Det er fedt at have børnene meget mere med i byfornyelsen – det er jo trods alt dem der skal bruge byen de næste mange år.

Mere om Byens Hus

Legestationen Krattet, der blev udviklet til FDFs Landslejr 2016 i et samarbejde mellem FDF og Den skandinaviske Designhøjskole i Randers, skal nu leve videre i Mørke.

Mørke er i gang med en større byfornyelsesproces under titlen LYS I MØRKE. Projektet løftes af Distriktsrådet, men hele byen er inddraget, heriblandt den lokale FDF-kreds.

En frivillig gruppe under Distriktsrådet har igangsat en række initiativer, blandt andet har Byparken fået en opgradering, og det er her legestationen Krattet fremover skal indbyde store og små til at lege løs.

– Jeg deltog selv på landslejren, og har oplevet, hvordan Krattet fik store og små til at lege. Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan Krattet kan få legebørn i alle aldre til at genfinde legen, fordi legestationen kan noget nyt og overraskende. Byparken bliver et sandt legemekka for småbørnsfamilier, siger Jakob Rauff Baungaard, der er medlem af Distriktsrådet i Mørke.

1600px_COLOURBOX20213676Et glædeligt gensyn

Da FDFerne holdte landslejr på Sletten i sommer 2016 for 12.000 deltagere var det med legen som tema. For at sætte legen i gang blev der til lejren bygget otte Legestationer, hvor Krattet er den ene af disse.

De lokale FDFere i Mørke glæder sig meget til gense Krattet og vise legestationen til resten af byen.

– Vi synes, det er forrygende, at det kan lade sig gøre. Det er takket være et fantastisk samarbejde i byen. På den her måde, vil legen fra Landslejren leve videre i Mørke, siger Ove Højer, der er kredsleder i FDF Mørke.

Legestationen bliver placeret centralt i byen, dér hvor FDF-kredsen plejer at holde Legens Dag.

– Vi er glade for at Krattet kan få nyt liv i Mørke og fortsat minde om, at det er vigtigt at give plads til legen, og huske at lege. Og med legestationen Krattet, kan man jo slet ikke lade være, siger FDFs generalsekretær Morten Skrubbeltrang.

Distriktsrådet planlægger at Krattet åbner i 1. halvår af 2017.

 

Læs med her for at få et kort overblik over, hvad der netop nu arbejdes med i de forskellige arbejds-grupper og hvordan du kan høre mere eller selv byde ind.

Byens genbyghus

b8I lang tid har en arbejdsgruppe arbejdet med forarbejdet til byens hus: hvor skal det ligge? Kan det lade sig gøre at købe huset på den ønskede placering? Hvordan skal Byens Hus se ud? Hvordan får vi det til at rumme alle de ønsker byens borgere har til

huset? Hvordan skal det driftes?
Og nu bliver der endelig syn for sagen. Syddjurs Kommune har opkøbt den gamle genbrugsbutik på Ebeltoftvej, og det er der byens hus kommer til at ligge. De materialer, der kan genbruges til byens hus er taget ud og resten bliver snart (i skrivende stund) revet ned. Herudover bliver der indsamlet flere andre genbygmaterialer på Djursland og omegn. Arkitekten Peter Skjalm har tegnet råskitsen til byens hus og det bliver et hus med multi- funktionelle rum, det vil sige, at rum- mene skal kunne benyttes til forskelligt brug og måske endda fysisk kunne omrokeres og således veksle mellem store og små rum.

Hovedgaden

Vi må sande, at de økonomiske midler vi har til rådighed på ingen måder kan give os en helt ny og forandret hovedgade. Så der arbejdes på muligheder omkring fx fjernelse af noget af beplantningen mod Ommestrup (så man bl.a. får udsyn til træmanden), ud- skiftning af nogle træer på hovedgaden, ændring af overgangen ned mod hallen og helleanlæget ved banen. Desuden er man i kontakt med Vejdirektoratet omkring asfaltering og kommunens vejafdeling omkring belysning.

Stationen

Arbejdet omkring stationsområdet er som tidligere nævnt meget afhængigt at arbejdet omkring letbanen og de overordnede planer om stationsområderne langs banen generelt. Stations- gruppen påtænker dog at stations- pladsen skal være åben og tilgængelig, så den fremstår indbydende. De nuværende planter frem mod hoved- gaden skal derfor fjernes til fordel for

3 større træer og enkelte mindre træ- er eller buske. Gruppen ønsker desuden lignende træer på den lille plads ved Mosevej, så det giver et ensartet udtryk. Hvad angår belægning og ”møblering” af stationsområdet overvejes der flere forskellige løsninger.

Parkanlæget

fuglehuse

Indtil videre har parkgruppen fået skabt et sammenhændende sand- og legeområde, tuer med forårsblomster til at skabe farver og forskønnelse af den bagerste ende af parkanlæget og de har påbegyndt en farvestrålende ́fuglehuse-koloni` og forsøg med be- lysning i parkanlægets legeområde. Desuden har de iværksat en fjernelse af nogle af parkens træer – dels pga. at nogle af træerne var syge og potentielt til fare for at vælte eller knække og dels for at skabe lys og plads til den kommende tarzanbane. Banen er i skrivende stund tæt på at blive bestilt og bliver etableret enten i år eller til foråret afhængig af vejret. Desuden har kommunen foræret os 4 discgolf kurve. De næste store opgaver for gruppen bliver formodentlig forbedring af søområdet.

Nogle af jer så måske demonstrationen af laserlyset nede på stationspladsen en aften i maj.
Det var vores indtryk at de fleste syntes det så flot ud. Det er dog afgørende at det ikke kan blive til gene for nogen. Derfor har vi foreslået en vigtig æn- dring: fyrtårnet bliver rykket over på den anden side af banen og det bliver højere.

Det betyder at lyset stryger forbi alle huse højt oppe og dermed ikke skulle kunne genere nogen – hverken os der bor her eller trafikken.

Vi foreslår endvidere at lyset kun tændes i begrænset omfang.
F.eks. et par gange om ugen, en time om morgenen indtil solopgang og to timer om aften efter solnedgang og ved særlige lejligheder.
Lyset som rammer fjernvarmeværkets skorsten vil være en grøn plet, og lyset som rammer siloen vil være hvidt/ skiftende farver og kan danne simple billeder/ord.

laserlyskortMed kommunens hjælp er vi nu i gang med at høre alle relevante myndigheder for at få de nødvendige tilladelser.

Vi ved ikke hvor lang tid de forskellige myndigheder vil være om at svare. Vi skal nok give besked så snart vi har svar.

Når – eller hvis – Mørke får tilladelse til at opstille fyrtårnet med laserlyset vil der komme en høringsfase.
HER KOMMER MØRKES BORGERE IND I BILLEDET. I HAR MULIGHED FOR AT KOMME MED KOMMENTARER OG I VIL BLIVE HØRT.

Planerne vil blive lagt frem bl.a. i 8544 og på Mørke.dk og i høringsfasen vil I kunne komme med kommentarer.

Som I kan se på kortet vil de to lysstråler passere hen over et antal ejendomme.
De ejendomme som laserlyset passerer vil blive hørt med et direkte brev.

Hvis du mener at du også bør høres kan du kontakte tovholder på områdefornyelsesprojektet Alette Skov-Hansen på mail til alsh@syddjurs.dk

Næste fase bliver præsentation af ideer til fyrtårnets “kunstneriske indpakning”.
Vi håber det kan blive på et møde for byen i februar.

Hvis alt går vel kan lyset blive tændt omkring påsken 2017.

For Mørke Lysgruppe, Jakob Baungaard, Morten Käszner og Hjalte Tin

If it’s broken – fix it.
Historien bag den moderne by Mørke.

Oprindeligt hed byen MYRKI , og er grundlagt i Ældre Stenalder. Byens nye navn, Mørke, fik byen på et tidspunkt efter 1500-tallet og det har flere gange i nyere tid været ønsket ændret pga den ofte negative association mange folk der ikke kender byen får. Vi har valgt at beholde det, skabe positive historier fra byen og være/blive stolte af det. Denne forvandling kalder vi LYS I MØRKE.

Mørke ligger ca 25 km fra Århus og Randers og 35 km fra Ebeltoft, 45 km fra Grenå, og cirka midt på de højeste morænebakker på Djursland.

Mørke er i Kommuneplan 2013 inkluderet som en del af ”Det grønne bånd – Letbanebyerne”, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenå, og i 2017 overgår til at blive letbaneby. Det grønne bånd binder byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind sammen i Syddjurs kommune men banen strækker sig reelt fra Odder til Grenå. Dette forventes at give tilflytning til byen som herved bliver knyttet tættere på Aarhus.

Mørke by har 1.552 indbyggere, og der sker tilflytning fra især Århusområdet.

Mørke rummer en hel del ildsjæle og frivilligheden er stor, både når det handler om børn og unge, men også de ældre og et aktivt idrætsliv, og ikke mindst for øjeblikket, hvor der er gang i en større byfornyelsesproces, hvor et sted mellem 100-150 frivillige er i gang med udviklende projekter og tiltag for byen – alt fra frivilligt arbejde i organiserende arbejdsgrupper til at løse helt praktiske arbejdsopgaver.

Mørke by har en Folkeskole, Fritidshjem, Ungdomsklub, en privat Vuggestue/Børnehave samt en off. integreret institution, en Specialskole, Kirke, Idrætscenter, Lokalcenter, Kro og butikker samt en del erhvervsdrivende indenfor håndværk og industri. Mange i byen og omegn bakker op om, at handle lokalt i de to dagligvarebutikker.

Det har i Mørke, som i andre landsbyer været en tristhed over, at byens hovedgade som er en del af Rute 21 gennem landet, har været kedelig at se på. Det gav byen en stemning og islæt af, at ingen udefra ville bo her. Dette er dog ikke tilfældet, da der findes mange skønne pletter i byen og også nye villakvarterer, men dette ser man ikke når man kører igennem Mørke.Lysfest_flag

Vi har førstehåndsfortællinger fra flere der ikke ønskede at kigge på drømmehuset i byen blot fordi adressen hed Mørke og at der var fordomme forbundet med det. Et af parrene kiggede efter drømmehuset i 6 måneder i alle mulige andre byer i området men blev til sidst så nysgerrige efter at se det hus i Mørke de havde set på nettet at de bestilte en fremvisning. De oplevede således byen for andre ting end hovedgaden og endte med at købe huset.

Hidkaldt af Distriktsråd sammen med kommunen har byens mange frivillige taget udfordringen op, og har skabt en ny vision og udviklingsplan for byen. Der udvises stor aktivitet og kreativitet om at genskabe Mørke , som et dejligt sted at bo.

Byfornyelse

For snart 3 år siden begyndte Mørke by sammen med Syddjurs Kommune på en omfattende byfornyelse, som blev skudt i gang ved et borgermøde, hvor mere end 150 mødet op. Der blev nedsat arbejdsgrupper og disse arbejder ihærdigt videre med de mange ideer som blev fostret ved, at byens borgere hermed var samlet om et fælles frivilligt projekt som på et af de efterfølgende møder blev døbt ”LYS I MØRKE”.

LYS I MØRKE er fortællingen om den nedslidte by i tilbagegang, der rejser sig og genopstår som en ny og mere moderne by med nye tiltag og services der passer til den moderne landsbyborger.

LYS I Mørke projektet og byfornyelsen blev skudt i gang med en kæmpe lysfest i parken den 10 januar 2015.

Fornyelse af det fysiske miljø i bybilledet.

Syddjurs Kommune har bevilget 4 mio. kr. og staten bidrager med 5.4 mio. kr. til byfornyelsen. Sammen med en koordinator fra Syddjurs Kommune blev det besluttet, at der var 3 områder i Mørke som man skulle koncentrere sig om.

De udvalgte områder er Hovedgaden som består af Randersvej og Ebeltoftvej, Stationsgade som ligger ved den nye Letbanestation og Kirkevej hvor Byens Parkområde og store fælles legeplads ligger. Byfornyelsen startede i 2014 og afsluttes i 2019. For at styre projekterne og det arbejde som skal udføres, er der etableret nogle arbejdsgrupper som står for de enkelte områder.

  • –  Byparken
  • –  Stationsområdet
  • –  Idræt og bevægelse
  • –  Byens Hus
  • –  Hovedgaden
  • –  Suppleret med:
  • –  Brandingprojekt
  • –  Fyrtårnsprojekt
  • –  Krattet-legestationsprojekt
  • –  Den store idédag på Mørke Skole
  • –  ReArt-projekt: arve lækre kunstinstallationer fra kultursteder og fragte dem til MørkeByfornyelsen arbejder med 4 dogmer, som går igen i alt det vi laver. Dogmerne, der skal sikre den røde tråd gennem alle projekterne, er:

    • arb-grupperne skal indarbejde lys i deres løsninger • arb-grupperne skal indarbejde genbyg-materialer
    • arb-grupperne skal bidrage til Hovedgaden

• arb-grupperne skal indarbejde værdiordene som er:
– Usnobbet, Fællesskab, Foretagsomhed og Bæredygtighed (1/2 værdiord)

Desuden gør vi meget ud af, at sørge for borgerinddragelse, fællesskab og arbejdsglæde, udføre vores ideer på en demokratisk vis, og vise hensyn til hinanden, og italesætte en linie som vi ønsker at alle bidrager med som hedder ikke Brok men Bidrag.

Det store fælles engagement som alle i byen viser, har bidraget til nye relationer og venskaber på kryds og tværs af byen og alle aldre.

Sidste år i 2015 blev det også muligt med penge fra en Genbyg-pulje, at indkøbe et nedslidt hus på Hovedgaden, hvor man nu genopbygger et værested/forsamlingshus kaldet ”BYENS HUS”

I den forbindelse bliver der igen genskabt en borgerforening som skal drive dette aktivitetssted. Vi forventer at udover børn, unge og voksne, vil vi kunne trække borgere til, som ellers ikke var kommet hjemmefra.

Der opstår på denne måde en helt unik mulighed for socialt samvær, med mulighed for, at sikre en omsorg for de svageste og ensomme i landsbyen.

Frivilligheden er stor og ideerne til, hvordan vi kan anvende og bruge det nye Byens Hus er omfangsrige.

Vi oplever, at alle aldre bidrager med gode ideer til brug af BYENS HUS når det står færdigt i løbet af sommeren 2017. Boblen af ideer vokser hver eneste dag.

Samarbejde mellem borgere, kommune og andre aktører i Mørke.

Mørke Distriktsråd har sammen med adskillige borgere arbejdet for, at skabe et godt og tværfagligt samarbejde mellem kommunen, borgerne, erhvervslivet, og andre aktører. Ligeledes er der i Mørke stor villighed til at sponsorere aktiviteter, både til det lokale idrætsliv, og til mange af de andre tiltag som er i gang i byen.

Alle disse aktiviteter er grunden til, at vi mener, at vores by er kandidat til årets landsby.

Vores kandidatur til prisen Årets Landsby, er ikke baseret på nogle enkle borgers præstationer, men har grobund i det helt særlige engagement, som præger Mørke Bys borgere, der løfter i flok på trods af et til tider presset familieliv med arbejde, pendling, familieliv, mig-selv-tid og sports/fritidsinteresser.

Et unikt engagement der skaber liv og livskvalitet, fællesskab og glæde i en mindre landsby, som danner hjemstavn for mange, men også er en pendlerby for de omkring liggende storbyer.

Vi har i Mørke formået, at aktivere så mange borgere, at den skabende og nytænkende udvikling af vores område, helt sikkert vil gavne os der bor her.

et er imidlertid også noget som forhåbentligt kan danne inspiration for andre landsbyer, som vi ønsker at hjælpe igang med de tiltag og projekter som de føler kan inspirere dem i deres landsbyudvikling.

Og dette ser vi som vidensdeling fordi de helt sikkert også har tiltag som vi kan blive inspireret af i Mørke. Sammen er vi stærkere.

Afslutning

Vi håber selvfølgelig, at vi kan komme i betragtning som årets landsby, da vi synes, vi har meget at byde på. Vi er et særligt beriget landsbysamfund af gode solide borgere, familier, og mange frivillige ildsjæle, som brænder for, at trodse lavvækst i en mindre landsby.

De manges frivillighed, har vendt stemningen til noget positivt, hvor der er en tro på fremtiden.

De 150.000 kr., der følger med æren ved at blive årets landsby, vil være en kærkommen gave til at iværksætte nogle flere af vores ønsker og projekter i byudviklingen men vigtigst af alt er at kunne anerkende det store arbejde der ligger i at skabe sin egen bys momentum. Vi har i Mørke vist, at vi er gode til at samarbejde på tværs af alle aldre og få ting til at ske.

Til mere inspiration og viden om vores dejlige landsby og landsbyudvikling, kan yderligere INFO ses på vores hjemmeside (www.mørke.dk), hvor bl.a aktivitetsniveauet i byen og vores fokus på at tiltrække tilflyttere vidner om. Vi vil også gerne til slut tilføje at det store arbejde med byfornyelsen bliver dokumenteret af DR1 som er ved at lave en dokumentarserie som skal vises til oktober 2017 og her vil vi selvfølgelig være stolte af at kunne bringe Årets Landsby-kåring med ind som et stort skulderklap for de mange ildsjæle i byen.

På vegne af byens borgere, erhvervsliv, fritidsliv.

Venlig Hilsen Mørke Distriktsråd

v/ Formand Kasper Urth

Fundraiser/ Ebba Grethe Møgelvang Laursen

Byens Hus opføres på det sted hvor et tidligere butikslokale stod. Visse materialer fra det nedrevet hus “Genbygges” med til det nye hus, hvor borgere fra Mørke, frivilligt har og stadig vil bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, workshops, møder og meget mere.

Udviklingen af projektet for Byens Hus har været præget af genbyg projektet, og de mål og forpligtelse der er forbundet med forsøgsprojektet, og som nu er en del af Byens Hus projektet.

Byens Hus bliver ikke etableret I relation til de ejendomme, som byfornyelses-programmet pegede på. Til gengæld vil placeringen af Byens Hus midt på hovedgaden bidrage til synligheden af hele byfornyelsen, som ellers foregår ved den nye multibane ved hallen og parken bagved hovedgaden. Projektet vil dernæst give et løft til den sammenbinding af byen, som har været en af ambitionerne. Der er mulighed for at skabe en direkte visuel kontakt mellem Byens Hus, Hovedgaden og Byparken.

De følgende billeder er stadig foreløbige. Der kan stadig komme ændringer på husets udforming og visuelle udtryk.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8

Nu bliver Ebeltoftvej 7 revet ned for at give plads til Byens Hus og vi skal have flyttet de byggematerialer, vi skal genbruge:

Søndag den 13. nov. 2016. Kl. 9.30

Vi har brug for nogle stærke mænd M/K med bil og trailere til at flytte det materiale, der en opmagasineret allerede. Samt stærke mænd M/K med værktøj til demontering af døre og loftslamper. Genbyg materialerne skal flyttes nogle få meter til Stationsvej 14, hvor vi har en midlertidig lagerplads.

Jo flere vi er, jo hurtigere går det.

Kom og vær med – og få evt. mere at vide om Byens Hus projektet.

Distriktsrådet giver hotdogs og drikkevarer til alle hjælperne.

Et nyt fuglekollektiv er skabt i Byparken?

Der skal ikke kun være råge skrig i parken, men også masser af fuglekvidder. Arbejds-gruppen for Anlæget har derfor iværksat begyndelsen af en lille koloni af fuglehuse til de mindre fugle.

Farverige fuglehuse

Når rågereguleringen med tiden forhåbentlig får bugt med de store fugle, så er det med at vi får de små fugle tilbage igen. For et hjælpe det lidt på vej – og tilmed gøre det lidt festligt har arbejdsgruppen i samarbejde med VN Møbler fra Fabriksvej startet konceptet PIP i Parken.

Konceptet går ud på at man kan købe sit eget fuglehus og følge det kommende liv heri året rundt et sted i Anlæget.

 

Den 11 september blev der malet ca 50 fuglehuse produceret af VVN Møbler 

Mørkes borgere har købt husene der er lavet i to forskellige størrelser.

[flickr_set id=”72157670450863744″]

Multibanen ved Mørke Idrætscenter, står nu langt om længe ”næsten” færdig.

Banen, der efter planen skulle have stået færdig sidst på efteråret, blev ramt af dårlige vejrforhold, der bevirkede, at firmaet bag banen, besluttede at udsætte opsætningen til foråret. Da foråret så også bød på en hel del nedbør, og lave temperature, blev processen yderligere forsinket. Men endelig brød solen og varmen igennem, og anlægsarbejdet blev påbegyndt.

Banen kan benyttes af alle, og kan ikke reserveres.

Selve multibanen kan nu benyttes – hvilket rigtig mange brugere allerede har gjort, og mangler pt. kun at få monteret lys- og lydanlæg.  

Banen kan benyttes af alle, og kan ikke reserveres. På sigt vil der blive ophængt et web-kamera, der giver mulighed for, at man via sin mobiltelefon eller computer kan se banen. Måske er ens kammerater allerede i gang med boldspil på banen, eller også kan man konstatere, at banen er ledig, og hurtigt samle en flok og mødes der med kort varsel.

Området mellem multibanen og pavillonen, er endnu ikke færdiggjort, da man afventer at Syddjurs Kommune etablere kloak, så overfladevand kan bortledes. Først når dette er udført, kan arbejdet med flisebelægningen påbegyndes.

Gruppen bag multibanen vil her gerne rette en stor tak til de mange frivillige, der indtil nu har ydet en stor hjælp, og en særlig tak til Henrik Ulsted fra Langagergård, der har bidraget med maskiner, redskaber og mandskab.

Den store opbakning håber man også på vil være der, når flisebelægningen bliver aktuel.

Multibanen vil officielt blive indviet, torsdag den 9. maj, når Mørke Byfest skydes i gang.

     

Arbejdsgruppen bag fyrtårnsprojektet arbejder på at afsøge mulighederne med et laserlys, der forbinder de højeste punkter i Mørke, i første omgang siloen og fjernvarmeværkets skorsten. Den 18. maj 2016 blev der afholdt en demonstration ved firmaet Laser Power A/S, hjemmehørende i Allingåbro.

Der arbejdes på at afholde en workshop med Urban Design studerende fra Aalborg Universitet omkring selve informationsstanderen, som ud over at skulle integrere en digital infoskærm, også skal opfylde områdefornyelsens øvrige dogmer om Genbyg og lys. Informationsstanderen eller lystårnet, som det er døbt, skal som udgangspunkt placeres på stationsområdet og være synligt for forbipasserende. Den endelige placering vil afhænge af udformningen.

Byens Hus er en del af Genbyg Hovedgade-projektet. Idéen i projektet er at genbygge en af de tomme butiks- og erhvervsbygninger langs med hovedgaden. Projektet er skabt af byen ud fra en målsætning om, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Byen går derfor foran, og kombineret med midler der indsamles lokalt, genbygges en bolig- og erhvervsbygning, der også kan rumme et Byens Hus.

Byens Hus er tiltænkt at være byens mødested, et værested. Indholdet i Byens Hus er stadig på projektstadiet og  to arbejdsgrupper arbejder på at udvikle et byggeprogram og skitsere projektets hovedindhold.

En udlejningsbolig kan genererer en indtægt til Byens Hus, mens erhvervslokaler kan blive en del af en fase 2, hvis der ikke på forhånd kan findes en lejer.

Syddjurs Kommunes juridiske afdeling følger denne del af Mørke-projektet tæt, idet der en lang række juridiske forhold der skal iagttages, førend et projekt, der indfrier borgernes mange forventninger, kan realiseres.

Så ligger placeringen af ‘Byens Hus’ fast. Den 20 april bevilligede Syddjurs Kommune købet af Ebeltoftvej 7 den gamle genbrugsbutik.  Det er her det nye hus skal ligge.

Engang efter sommerferien 2016 vil bygningen blive nedrevet ved hjælp af kommunale bygningsfornyelsesmidler og herefter vil opførelsen af ‘Byens Hus’ påbegyndes.

Huset skal opføres som en del af Genbygprojektet. En kompetent gruppe af folk fra byen har involveret sig i denne del og arbejder tæt sammen med arbejdsgruppen for Byens Hus.

I vil komme til at høre meget mere herom i fremtiden!

 

Hvad sker der mon hen over foråret og sommeren i Parkanlæget? Læs med her om, hvad planerne er.

Blomster i massevis

I husker måske, at der i november til indvielsen af karrusellen og gyngerne i fællesskab blev lagt intet mindre end 14.000 krokusløg i flere tuer bagerst i parkanlæget. De er nu begyndt at pible frem og spire. Tuerne har ikke været helt fri for forbi- passerende cykeldæk og fodaftryk vinteren over. Men når blomsterne rigtig får fat, så skal det nok blive rigtig fint og lysne flot op. Vi håber også, at der vil komme en kant rundt om tuerne i lighed med de kanter der er på tuerne frem mod Kirkevej. Kommunen har ytret forventning om at gøre det, så det håber vi på.

Kant på ’sandkassen’ og aftenbelysning
Nu hvor vejret er blevet varmere kan vi rigtig se, at karrusellen og gyngerne bliver flittigt brugt – det er vel nok skønt! I løbet af foråret vil vi få færdiggjort arbejdet med ’sandkassen’, idet den skal afsluttes med en flot træ- kant. Arbejdsgruppen for park-

anlæget samarbejder med en lokal ’træmand’, der skal stå for at lave kanten. Ydermere kom- mer der belysning på selvsamme areal. Vi har som nævnt tidligere i 8544 modtaget 8.000 kr. fra NRGi til solcellelamper. Arbejds- gruppen samarbejder med den lokale Jesper Berggren om installationen og udformningen af denne del.

Tarzanbanen

Vi ved at mange børn og barnlige sjæle har ventet længe på tarzanbanen. Vi er også ved at være utålmodige og arbejder på højtryk for at komme videre. Det har været en stor udfordring at finde ud af alle reglerne om legepladsredskaber, hvilket en tarzanbane hører ind under. Vi har derfor måttet sande, at vi ikke kan bygge det hele selv (hvilket ellers var den oprindelige drøm).

Vi må derfor købe os til enkelte delelementer og selv udfærdige de mere enkle delelementer. Der afholdes snart et møde med et firma, der laver lige den type naturlige redskaber, som vi efter- søger – og vi er spændte på det videre samarbejde med dem. Når dette er på plads og vi har fået lavet de endelige målfaste tegninger, skal det hele godkendes ved kommunen og der skal udfærdiges en byggetilladelse. Vi må derfor nok være realistiske og sige, at der nok går noget tid inden tarzanbanen kan stå klar.

Men I kan være sikre på, at der arbejdes på sagen.

Mørke er et usnobbet sted at leve og bo, et sted fyldt med foretagsomhed og med plads til forskellighed.
Vi vil bevare og styrke Mørkes små og store fællesskaber, båret af interessen for vores by, for hinanden og for naturen.

Usnobbet, Fælleskab, Foretagsomhed – og Bæredygtig.

Sammen vil vi videreudvikle et levedygtigt lille samfund præget af åbenhed, glæde og liv.
Visionen bygger på værdiord, som er fremkommet på baggrund af interview og kortlægning af Mørkes DNA.

De værdi ord er: Usnobbet, Fælleskab, Foretagsomhed – og Bæredygtig.

Visionen for Mørke blev præsenteret på et borgermøde den 10. november 2015.

Visionen skal nu omsættes til en strategi og handleplan. Dette arbejde pågår i samarbejde med distriktsrådet. Brandingprojektet skal være afsluttet i april 2016.