5 dage med et lækkert program. Fyldt med underholdning, aktivitet, musik, sport og leg. Kort sagt en byfest for alle i alle aldre.  

BLACK AND WHITE TEMA – Kim Birk Party 4 ALL  – Disoktek /Liveband De spildte Talenter –  UDEBAR – 7 kamp – Thomas MUNK –  Ican Tour – pattegris – Kagedyst  – fodbold – ansigtsmaling – Kirkekoncert –  LEGO konkurrence  –  hoppeborge Børneunderholdning –  SPONSOR CYKELLØB –  aktiviteter – Trailerbak / comeback – Banko – musik af Anders JENSEN –  Kage/kaffebord m/ flotte præmier – Lotteri m/ masser af flotte præmier og meget mere.

Rene Sørensen har taget de fine billeder

[flickr_set id=”72157685035448146″]

Frivillige borgerebrugte deres kræfter på at rense mursten.

Stenene skal bruges til byens nye medborger/forsamlingshus.

Det statslig støttede forsøg med at bruge gamle byggematerialer i nyt, kræver at frivillige borgere vil bruge deres kræfter på at rense sten. ud fra tanken om at Genbyg er cirkulær økonomi.  Et nyt princip, som skal sikre at vi ikke overforbruger ressourcer og at vi gør op med den lineære produktcyklus – køb-og-smid-væk (ender i forbrændingen) men at vi i stedet for genanvender ressourcerne for at spare på materialer og energiforbrug.

Genbyg-projektet er et selvstændigt projekt som vi har søgt penge til og fået 2,9 mill til Mørke. Det er lidt af et scoop. Projektet går ud på at blive klogere på fordele og ulemper ved genbygmaterialer – og både at få belyst økonomien i det samt den grønne bundlinie. Derfor kender vi af gode grunde ikke svarene på det endnu, da det netop er det projektet går ud på.

Genbyg Hovedgaden i Mørke er et forsøgsprojekt, som udføres af Syddjurs Kommune i samarbejde med Rum3Studio og Bascon/COWI samt lokale samarbejdspartnere i Mørke.
Projektet er støttet af daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og Puljen til Fornyelse af Bymidter, Butiksgader og Mindre byer, udmeldt den 3. juni 2014.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har den 15. dec. 2014 meddelt tilsagn om refusion af afholdte udgifter til gennemførelse af forsøgs- projektet Genbyg Hovedgaden i Mørke inden for en samlet udgiftsramme på 2.950.000 kr.

Forsøg med byfornyelse

Forsøgsprojektet omhandler forsøg med byfornyelse og områdefornyelse og skal ses i forlængelse af den igang- værende områdefornyelse i Mørke.
Forsøgsprojektet handler om forsøg med cirkulær økonomi til genoplivning af hovedgaden, og integreres med områdefornyelsen gennem genanvendelse af lokale byggematerialer og samskabelse mellem borgere, investorer og andre samarbejdspartnere. Projektet realiseres ved samfinansiering af offentlige og private midler.

Forsøgsprojektets grundidé er, at genanvende byggematerialer fra lokale nedrivninger til nybyggeri og istandsættelse af ejendomme langs hoved- gaden. Byfornyelseslovens nuværende regler giver alene mulighed for at give tilskud til opkøb og nedrivning af tom- me og nedslidte boliger, og visse typer af erhverv, og til tilskud til udvendige bygningsforbedringer af ejerboliger og udlejningsboliger. Tilskudsmulighederne omfatter ikke bygningsforbedring med brug af genanvendte byggematerialer.

Forsøgsprojektet undersøger, hvordan man kan genbruge byggematerialer fra nedrivninger af tomme og udtjente bygninger langs med hovedgaden eller andre steder i lokalområdet til forbedring af ejendomme i Mørke, primært langs hovedgaden.

Haveselskabet Syddjurs afholder plantemarked i Mørke lørdag den 26. august kl. 11 – 15. Markedet ligger i samme tidsrum som det lokale arrangement ”Mød os i Mørke” og er planlagt til at være på den grønne plæne foran Mørke skole.

På plantemarkedet er sælgerne almindelig havemennesker med overskudsplanter fra egen have, professionelle plantehandlere og andre med haverelaterede ting, så alle, der har noget at sælge, er velkommen til at deltage. Eneste krav er, at det man sælger, har relation til haven.

Bestyrelsen fra Haveselskabet Syddjurs sørger for plantegarderobe, så gæsterne hele tiden har frie hænder til flere handler eller til at besøge ”Mød os i Mørke arrangementet”.

Samtidig vil der være information om Haveselskabet og foreningens aktiviteter samt en tombola.

En stadeplads er gratis, men en plante eller en ting til Haveselskabets tombola er meget velkommen. Så har du selv overskuds- planter, laver betonpynt til haven, pileflet, keramik, bænke eller andet til havebrug er du meget velkommen til at tilmelde dig vores plantemarked. Tilmelding sker til Arne Lykke på al@haveselskabet.dk eller telefon 29 42 46 09. Du kan læse meget mere om Haveselskabet Syddjurs og vores aktiviteter på vores hjemmeside www.haveselskabet.dk/syddjurs.

Vi glæder os til at møde jer i Mørke!

Haveselskabet Syddjurs

Indtil vi får lavet en langtidsholdbar løsning for søen og hegnet, vil søen blive forskønnet lidt, så den tager sig lidt kønnere ud sommeren over.

Mandag d. 12. juni fik en gruppe fjernet en masse ukrudt og plantet lidt, der kan danne et fornuftigt bunddække.

Arbejdshandskerne var på  og med haveredskaber og godt humør blev søen lidt kønnere.

Hegnet omkring søen har uden tvivl set bedre dage og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Vores konsulent ved kommunen har derfor holdt møde ved søen med de ansvarshavende fra kom- munen. Kunne det tænkes, at vi kunne enes om en løsning for søen og hegnet og deles om økonomi- en?

Hullet i hegnet er efterfølgende blevet repareret. Men svaret var, at hegnet ikke er gammelt nok til at skulle skiftes ud! Et svar vi selvfølgelig ikke er tilfredse med. Så nu går vi i tænkeboksen og skal undersøge økonomien for for- skellige løsningsmodeller. Har du fagviden om netop søer/ beplantning/hegn du vil dele ud af eller er du bare interesseret i, hvordan søen og hegnet skal væ- re, så kontakt Anne Kirstine på 5071 4546 eller Charlotte på 6167 2329.

Med den nye køreplan vil bogbussen først køre ud efter skoletid og på den måde får flere borgere mulighed for at bruge bogbussen, når de kommer hjem fra arbejde og har hentet børn.

Bussen holder ved Mørke Skole hver tirsdag kl. 18.10 – 20.10

Den nye køreplan imødekommer også et politisk ønske om at tilbyde hjælp til borgerservice, sådan som man kan få det på bibliotekerne. Bogbussen vil i forsøgsperioden være til stede på hvert stop i to timer. Her vil man udover biblioteksbetjeningen kunne få hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger på Borger.dk og til NemID.

Den ændrede køreplan for bogbussen er en del af det fokus på landdistrikterne, som ligger i Syddjurs Kommunes kulturhandleplaner. Her er Syddjurs Bibliotek i gang med nogle forskellige forsøg på at servicere udvalgte mindre byer med nogle alternative bibliotekstilbud som for eksempel bogautomaterne i Lime og Ryomgård.

For at kunne køre senere ud og samtidig holde længere ved hvert stop, er der i forsøgsperioden indført en tredje køredag, således at bogbussen nu kører ud mandag, tirsdag og onsdag. De længere holdetider betyder også, at stoppesteder vil blive nedlagt i forsøgsperioden. Det drejer sig blandt andet om stoppene i Knebel, Lime og Ryomgård.

De seks byer, som den nye køreplan indbefatter, er Kongsgårde, Tved, Nimtofte, Mørke, Feldballe og Hyllested. Disse byer er blandt andet valgt ud fra udlånstal, afstand til nærmeste bibliotekstilbud og om de i forvejen er biblioteksbetjent.

Den nye køreplan fra 2. maj – 30. september 2017 ser således ud:

  • MANDAG
    Kongsgårde (Dagli’ Brugsen) kl. 15.30 – 17.30
    Tved (Brugsen) kl. 18.00 -20.00
  • TIRSDAG
    Nimtofte
    (Skolen) kl. 15.30 – 17.30
    Mørke (Skolen) kl. 18.10 – 20.10
  • ONSDAG
    Feldballe
    (Skolen) kl. 15.30 – 17.30
    Hyllested (Kirken) kl. 18.00 -20.00

Efter mange års venten blev det endeligt i efteråret 2016 vedtaget, at Mørke skulle have en ny daginstitution.
En integreret institution, der kan rumme 25 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn.

Der blev i budgettet afsat 18.000.000 kr.

Følgende kriterier skulle opfyldes.

  • Det nye børnehus skal ligge på Mørke Skoles matrikel
  • Der skal i et eller andet omfang være murfællesskab med Mørke skole

Vi har derfor siden ultimo 2016 haft et antal byggemøder med repræsentanter fra Kastanjehuset og Mørke skole samt 2 arkitekter fra Syddjurs kommune.
Vi har sammen drøftet, hvordan vi bedst kan løse denne opgave med respekt for lovgivninger på begge områder og med udgangspunkt i de konkrete forhold på Mørke Skole.

Begge steder har de forskellige muligheder, der har været skitseret, været drøftet med medarbejdere.
Bestyrelsen i Kastanjehuset har ligeledes kunnet komme med input.

Det er en spændende proces og vores mål er, at vi gerne vil bidrage til, at vi i Mørke har super gode rammer for børneliv for både små-børn og skolebørn.

Fleksible rammer, der også kan rumme udsving i børnetal som er kendte i et eller andet omfang, men også kan rumme tilflytning.

Er man bosiddende i Mørke, bor man i et samfund, hvor der er gang i rigtigt mange nye projekter. Nogen af dem er:

  • Letbanen
  • Byens hus
  • Syddjurs Springcenter
  • Parken i Mørke
  • Fyrtårn

Der er grunde til salg og flere boligbyggerier i gang. Det er attraktivt, at flytte til Mørke.
Derfor skal der også være rammer, der matcher på dagtilbuds- og skoleområdet.

Placering

Vi er i en konstruktiv proces, hvor vi sammen drøfter muligheder. Den placering vi nu er nået frem til, og som bliver den placering, som beskrives i det, der videre- sendes til det rådgivende firma, som kommer til at forestå byggeriet, er som følger:
Indskolingen som nu er i Blok Vest, flytter sammen med mellemtrinnet i Blok Øst, som ombygges, så den kan rumme begge trin.

Blok Vest ombygges til integreret institution.

Der skabes legeplads i det store areal mellem skole og Kirkevej med plads til et område, hvor vuggestueafdelingen er skærmet fra den øvrige legeplads.

Der opføres krybberum samt mulighed for at kunne sove uforstyrret udenfor.

Vi er alle meget tilfredse med den foreløbige placering og er spændte på, hvad et rådgivende firma kan bidrage med ift. at opfylde alle de ønsker, vi har for dette byggeri.

Det er derfor også vigtigt, at pointere, at dette er den foreløbige placering. Der vil i sådan en proces, kunne komme ændringer eller andre forslag, som vi må drøfte undervejs.

Vi vælger dog at orientere, da vi alle er blevet spurgt af mange om, hvor vi er i processen. Det har vi så her gjort rede for.

Vi er glade for interessen.

Byggestart forventes efterår/vinter 2017 og byggeriet forventes færdigt ultimo 2018.

På vegne af byggeudvalget Med venlig hilsen

Annie Wernblad og Helle Tarp Madsen

Efter et års intensivt arbejde er bestyrelsen for Mørke Idrætscenter nu klar til at sætte en større udvidelse af idrætscentret i gang. Det sker mandag den 13. marts kl. 16.30, når formanden for kommunens PUK-udvalg, Kirstine Bille (SF), i samarbejde med byens borgere tager det første spadestik til Syddjurs Springcenter.

 

Springcentret vil, når det står færdigt, være det eneste af sin art på Djursland. Projektet er startet på frivillig basis, og projektering og finansiering – byggesummen er på 8,23 mio. kr. – er lavet af frivillige.

Ole Hansen, formand for Mørke Idrætscenter, udtaler:

”Det er helt unikt, at det er lykkedes os at skabe et springcenter. En 660 kvm hal med to store trampoliner med en 6×6 m stor faldmåtte. Alt sammen integreret i gulvet. Det hele kan med et tryk gemmes væk i gulvet, så andre sportsgrene kan udnytte hallen.”

”Vi er stolte af den opbakning og foretagsomhed, som dette store projekt hviler på, og ønsker, at Syddjurs Springcenter bliver et fyrtårn for gymnastikken på Djursland. At det samtidig betyder, at håndbold, floorball, badminton og indendørs fodbold kan få mere plads og mulighed for at udvikle sig, er glædeligt. Der har i flere år ikke været den fornødne plads til vores hastigt voksende idrætsliv.”

 

Ud over de nye idrætsfaciliteter bliver den nye hal indrettet på en måde, så den kan bruges til større kulturelle aktiviteter såsom koncerter og foredrag, og Mørke Idrætscenter vil på den måde give byen nye muligheder for at tilbyde kulturelle arrangementer.

 

Går alt efter planen, kan det nye springcenter og dets faciliteter tages i brug, når den nye indendørs sæson for alvor begynder efter efterårsferien.

Ben Chiller er en stor genbrugsskulptur som Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015. Ben chiller til musikken, som blæser hans hår bagud. Hans ben er 11 meter lange, og blev lifligt brugt af som hangout spot af festivalgæsterne. Ben er bygget med hjælp fra en lille gruppe frivillige og er bygget af 100% affaldstræ fra lokale virksomheder.
Han har så fået et nyt hjem på toppen af bakken som man køre ind i Mørke by på Djursland..

En kold men smuk morgen. På besøg ved Mørke Manden / Ben Chiller, af kunsterne Thomas Dambo..

Timelapse af Rene Sørensen

rsfoto.dk

Ca 100 børn og rigtig mange voksne var samlet til gudstjeneste i Mørke kirke og efterfølgende var der tøndeslagning i gårdspladsen ved præstegården.

FDF Mørke sørgede for tønder mm og menighedsrådet  trakterede med fastelavnsboller og pølser på grill.

 

Rene Sørensen har tage alle billeder

[flickr_set id=”72157680795568495″]

I annoncer og på nye skilte ved stationen i Mørke, kan man læse om de planlagte ombygninger. Mørke station gøres klar til letbanens komme i 2017.

På Mørke stationlaves ny pendler parkering på modsatte side af den gamle perron, der kommer ny beplantning og belysning.

På det eksisterende torv placeres en pavillon, som dels bliver byens infosted og uformelt mødested og det kan samtidig bruges til opbevaring af inventar til torvedage og andre aktiviteter.

De øvrige forbedringer af stationen i Mørke omfatter offentlig toilet, supplerende overdækkede og aflåste cykelparkering, en ladestander til elbiler, samt nye ventefaciliteter.

letbane3

Færdig til oktober 2017

Projekteringen af ombygningen af stationerne i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er i fuld gang. Selve byggeriet starter til april 2017, men man kan i avisannoncer og på skiltning ved stationerne allerede nu få et indblik i det kommende byggeri.

De nye stationer står klar til letbanens åbning i oktober 2017 og vil være med ny overfladebelægning, nye ventefaciliteter, pendlerparkering, ny beplantning, ny belysning og gratis WiFi.

Formanden for udvalget for natur, teknik og miljø Per Dalgaard udtaler:

  • Mens vi venter på letbanen, er vi i fuld gang med planlægning af den kommende ombygning af stationerne. Lukningen af grenåbanen og ombygningen giver noget besvær for borgerne, men til gengæld kan vi se frem til hurtig transport til Aarhus fra helt nye moderne stationer. Stationsforbedringerne er en stor millioninvestering fra byrådets side som viser, at vi udnytter de udviklingsmuligheder, der er for vores byer med letbanens komme.

Veje og trafik er i tæt dialog med blandt andet Bane Danmark, Aarhus Letbane, de lokale distriktsråd og øvrige lodsejere om den endelige projektering af stationerne. Der kan derfor komme ændringer til de tegninger, der vises på skilte og i annoncer.

Mørke Station Mørke Station

Krattet fra FDF Landslejren 2016 skal have nyt hjem.
I foråret 2017 opsættes legestationen i byparken i Mørke
I januar var en gruppe frivillige på Sletten ved Himmelbjerget for at tage Krattet ned og bringe det til Mørke.

Her en Timelapse af nedtageningen inden den skal til sit nye hjem.

Krattet udviklet af
den skandinaviske designhøjskole http://www.designhojskolen.dk/
i samarbejde med
XL byg og Kompan

Video og Foto af
René Sørensen
http://rsfoto.dk/

 

Det er intet mindre end 17. gang, hallen i Mørke slår dørene op for Bodegafodbold, hvor der plejer at komme omkring 100 gæster. 

“Det er jo et helt skørt arrangement, hvor folk er udklædte, spiller fodbold og drikker øl samtidig. Det er lidt ligesom 1. juledag andre steder. Man kommer her for at hilse på folk, man gik i skole eller til fodbold med engang, og har en rigtig hyggelig dag sammen,” fortæller centerleder i Mørke Idrætscenter, Lene Munk Gravesen, der har været med til den festlige fodboldturnering de seneste fem år.

Bodegabold opstod i sin tid som stævne for bodegaer i lokalområdet, men i takt med at de fleste efterhånden er lukket, er det blevet for hold af gamle venner, der tidligere har spillet fodbold sammen eller har gået i skole eller arbejdet sammen.

Læs mere i Lokalavisen

 

 

Læs med her for at få et kort overblik over, hvad der netop nu arbejdes med i de forskellige arbejds-grupper og hvordan du kan høre mere eller selv byde ind.

Byens genbyghus

b8I lang tid har en arbejdsgruppe arbejdet med forarbejdet til byens hus: hvor skal det ligge? Kan det lade sig gøre at købe huset på den ønskede placering? Hvordan skal Byens Hus se ud? Hvordan får vi det til at rumme alle de ønsker byens borgere har til

huset? Hvordan skal det driftes?
Og nu bliver der endelig syn for sagen. Syddjurs Kommune har opkøbt den gamle genbrugsbutik på Ebeltoftvej, og det er der byens hus kommer til at ligge. De materialer, der kan genbruges til byens hus er taget ud og resten bliver snart (i skrivende stund) revet ned. Herudover bliver der indsamlet flere andre genbygmaterialer på Djursland og omegn. Arkitekten Peter Skjalm har tegnet råskitsen til byens hus og det bliver et hus med multi- funktionelle rum, det vil sige, at rum- mene skal kunne benyttes til forskelligt brug og måske endda fysisk kunne omrokeres og således veksle mellem store og små rum.

Hovedgaden

Vi må sande, at de økonomiske midler vi har til rådighed på ingen måder kan give os en helt ny og forandret hovedgade. Så der arbejdes på muligheder omkring fx fjernelse af noget af beplantningen mod Ommestrup (så man bl.a. får udsyn til træmanden), ud- skiftning af nogle træer på hovedgaden, ændring af overgangen ned mod hallen og helleanlæget ved banen. Desuden er man i kontakt med Vejdirektoratet omkring asfaltering og kommunens vejafdeling omkring belysning.

Stationen

Arbejdet omkring stationsområdet er som tidligere nævnt meget afhængigt at arbejdet omkring letbanen og de overordnede planer om stationsområderne langs banen generelt. Stations- gruppen påtænker dog at stations- pladsen skal være åben og tilgængelig, så den fremstår indbydende. De nuværende planter frem mod hoved- gaden skal derfor fjernes til fordel for

3 større træer og enkelte mindre træ- er eller buske. Gruppen ønsker desuden lignende træer på den lille plads ved Mosevej, så det giver et ensartet udtryk. Hvad angår belægning og ”møblering” af stationsområdet overvejes der flere forskellige løsninger.

Parkanlæget

fuglehuse

Indtil videre har parkgruppen fået skabt et sammenhændende sand- og legeområde, tuer med forårsblomster til at skabe farver og forskønnelse af den bagerste ende af parkanlæget og de har påbegyndt en farvestrålende ́fuglehuse-koloni` og forsøg med be- lysning i parkanlægets legeområde. Desuden har de iværksat en fjernelse af nogle af parkens træer – dels pga. at nogle af træerne var syge og potentielt til fare for at vælte eller knække og dels for at skabe lys og plads til den kommende tarzanbane. Banen er i skrivende stund tæt på at blive bestilt og bliver etableret enten i år eller til foråret afhængig af vejret. Desuden har kommunen foræret os 4 discgolf kurve. De næste store opgaver for gruppen bliver formodentlig forbedring af søområdet.

Mørke Idrætscenters mangel på plads og haltider har ført til en ide om at opfører et 660 M2 springcenter.

Den største udfordring for Mørke Idrætscenter har igennem de seneste mange år været mangel på haltid. Det har bestyrelsen længe haft ønske om at gøre noget ved.

I januar meldte Syddjurs kommune en udviklingspulje ud på 2,6 millioner. En pulje til udvikling af faciliteter!

Dette satte ekstra fart på vores udviklingsproces.

Tidligt stod det klart, at en forlængelse af den eksisterende hal ville afhjælpe behovet for haltid, men at placering af de nye kvadratmeter ikke ville være optimal. De ville være langt væk fra centrets hjerte, cafeteriaet.

Ydermere råder MIC og kommunen ikke over den fornødne grund i forlængelse af hallen.

Efter mange samtaler i bestyrelsen opstod ideen om at lave en tilbygning, der var indrettet til en idrætsgren men stadig var multifunktionel. Efter flere drøftelser med Mørke Idrætsforening opstod ideen til Syddjurs Springcenter i en tilbygning parallelt med tennisbanerne, i sammenhæng med cafeteriaet og i direkte forbindelse med den eksisterende hal.

Tanken var at formulere en ansøgning til en facilitet, der ikke i forvejen eksisterede i kommunen, og derfor med større sandsynlighed ville komme i betragtning til støtte.

Et Springcenter i Mørke vil betyde et regional løft for gymnastikken på det sydlige Djursland, og ikke mindst frigøre en masse haltid i den eksisterende hal til glæde for alle idrætter i Mørke.

I begyndelsen af marts blev ansøgningen på en 660 m2 springhal sendt og d. 8 april fik vi bevilget 1,6 millioner ud af en samlet tilskudsramme fra Syddjurs kommune på 2,6 millioner, hvilket var en stor sejr og en anerkendelse af en godt projekt og af Mørke, som et sted hvor tingene sker.

Herefter er det gået stærkt med ansøgninger til fonde og finansiering af projektet sideløbende med projektering, dialogmøder og myndighedsgodkendelse.

Lige nu er en samlet finansiering på 5,1 millioner på plads ud af en samlet byggesum på godt 6 millioner, hvorfor vi har valgt at starte byggeprocessen i forvisning om, at vi kan skaffe den sidste kapital i samarbejde med Mørke Idrætsforening.

Der skal rettes en stor tak til Mørke Idrætsforenings hovedbestyrelse for et godt samarbejde med en tæt og god kommunikation og Mørke Idrætsforenings afdelinger for at bakke op om projektet. Der vil naturligvis være gener og omkostninger for de enkelte afdelin- ger, men det er dejligt at vi i Mørke kan stå sammen om udvikling og fremdrift.

Et Springcenter i Mørke vil betyde et regional løft for gymnastikken på det sydlige Djursland, og ikke mindst frigøre en masse haltid i den eksisterende hal til glæde for alle idrætter i Mørke.

Der er oprettet et byggeudvalg bestående af Brian Pedersen og Mogens Gravesen fra MIF samt Thomas Ring og Ole Hansen fra MIC.

Det er bestyrelsens ambition at det nye springcenter vil stå klar til den nye indendørs sæson i september 17.

Distriktsrådet i Mørke har det formål at fungere som byens talerør i forhold til Syddjurs Kommune, og for at koordinere de mange foreninger, institutioner og borgeres initiativer.
På årsmødet den 7 december blev der valgt et nyt Distriktsråd
Her er det nye distriktsråd :
Kasper Urth
Klaus Molberg
Lone Meldgaard Thorsø
Jakob Rauff Baungaard
Morten Käszner
Vil du læse mere så kig her: