Mørke Løbeklub inviterer til Mørke Motionsløb lørdag den 9. juni 2012 kl.12.30.
Løberuten bliver på 8 km fra Sportspladsen ved Mørke Idrætscenter ad Skaføgårdsvej – Sechersvej – Fredensvej – Dagstrupvej – Stationsvej – Fabriksvej.
Løbet afvikles i forbindelse med Mørke Byfest, så du kan fint tage familien med, så de kan heppe, når du kommer i mål efter løbeturen.
Program:
Kl. 12.15 Åbning af løbet ved borgmester Kirstine Bille
Kl. 12.20 Opvarmning
Kl. 12.30 Løbet skydes i gang
Kl.14.30 Løbet er slut
Se flere oplysninger om løbet, pris mm klik her

Allan Strøbæk var en bandit. Efter en hård opvækst på det indre Nørrebro i København tilbragte han en stor del af ungdomsårene i forskellige fængsler. 15 domme blev det til i perioden 1965-1982.

Fredag den 27. april kl. 19.30 kan man på Solgården høre Allan Strøbæk med egne ord fortælle om det liv, han har levet. En historie, som han sidste år udgav i bogform i sin selvbiografi ”Fra forsømt barn til forbryder – Allans historie”. Det handler om hans opvækst, om det barske, hæsblæsende og voldsomme liv i den danske underverden i 1970’erne og starten af 1980’erne og om, hvordan han i 1984 skiftede bane efter at have mødt sit livs kærlighed. I dag bor han med sin familie i Ryomgård.

Foredraget med Allan Strøbæk er arrangeret af Brugerhuset Solgården. Alle er velkomne.

Solgården, fredag den 27. april kl. 19.30.
Pris: 30 kr. (inkl. kaffe og kage) – drikkevarer kan købes til favorable priser.

Brugerhuset Solgården
tlf. 50724945

Scenen er sat i Mørke i Katrine Grünfelds seneste anmelderroste roman ”Et hjem i Mørke”, hvor hun med skarp pen har taget det moderne parforhold under kærlig behandling. Den 9. maj besøger hun biblioteket i Mørke, hvor hun vil læse op og fortælle om baggrunden for bogens tilblivelse.

Katrine Grünfeld er født (1968) og opvokset i Århus. Hun er uddannet cand.mag. i psykologi og litteratur fra Roskilde Universitet og har arbejdet som erhvervspsykolog. I dag bor og arbejder hun som fuldtidsforfatter i København og har tre romanudgivelser bag sig.

I sin seneste roman, ”Et hjem i Mørke”, går Katrine Grünfeld helt tæt på et yngre par, der flytter fra København til Mørke. Manden Mos ser det som deres mulighed for at skabe det familieliv, han drømmer om, mens hans kæreste Pelle der- imod ser det som en måde at slippe væk på. Når presset om det lykkelige, borgerlige familieliv bliver for meget for hende, gemmer hun sig i et klædeskab, for ”skabe er bare rum uden vinduer”, som hun siger. Hun lader livet vælge for sig og handler først, da hun mister det, hun ikke selv har valgt.

Katrine Grünfelds bog er underfundig og skrevet med en skæv humor og en skarp realisme, både hvad angår personerne og byen Mørke, der danner ramme om historien.

Hendes baggrund for at skrive bogen kan man høre hende fortælle om, når hun besøger Mørke Bibliotek den 9. maj kl. 19.30. Her vil hun også læse op fra ”Et hjem i Mørke”, og der vil være mulighed for at købe et eksemplar af bogen og få den signeret.

Læse mere om Katrine Grünfeld på hendes hjemmeside www.gruenfeld.dk, hvor man bl.a. også kan se klip fra TV2 Lorry, hvor hun fortæller om ”Et hjem i Mørke” og læse et større interview.

[justified_image_grid]

Mørke ligger midt mellem de to slotte Rosenholm og Skaføgaard.

De to slotte har en fælles historie men hvor Rosenholm slot er kendt og  åbent for offentligheden er Skaføgaard kendt af færre og lever mere tilbagetrukket.[box type=”info” style=”rounded”]De flotte billeder er taget af Ole Nielsen fra David Ramseys fly. Tryk på billederne så får du en stor version.[/box]

De to slotte blev begge opført af Jørgen Rosenkrantz som havde så mange penge at han lod opføre et slot til hver af sine sønner Otte og Holger. Holger fik Rosenholm og Otte Skaføgaard. Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård i stedet blev enkesæde for Jørgens hustru Dorthe Lange indtil hendes død 1613.

Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn måtte på grund af dårlig økonomi afhænde stedet 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Skaføgaard og Rosenholm gik hver sin vej.

Rosenholm slot  er forblevet i familien Rosenkrantz ejerskab og det gør Rosenholm til Danmarks ældste slægtsgård. Stedet blev for alvor landskendt, da herregården dannede ramme om Danmarks Radios tv-julekalender Jul på Slottet.

Skaføgaards mest kendte ejer er Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede herregården i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.

 

14 unge Dark Devils-spillere fordelt på tre hold leverede fin reklame i Ringsted for Mørke IF, for Mørke og for floorballsporten, da de deltog i landsstævnet, som i år blev afviklet i Ringsted/Benløse. De kæmpede og sled på banen og hyggede sig med hinanden uden for banen, så det var en fornøjelse at være med til. Undervejs blev det til flere flotte sejre, men også til brandærgerlige nederlag, som da et af holdene missede en A-finale i allersidste sekund. Det lykkedes dog at få en pokal med hjem til samlingen.

Tak til Rønde EL-Service, der sponserede et træningssæt til alle deltagerne, hvilket betød, at Dark Devils-holdet kunne føre sig frem i Ringsted som flotte repræsentanter for Mørke IF.

Ved landsstævnet var Mørke IF også repræsenteret ved to dommere, som til daglig spiller floorball i Mørke, nemlig Søren Nielsen, Søby, og Anders Pihlkjer, Rønde, som ved stævnet debuterede som dommerpar og fik en masse erfaring med sig hjem.

Endelig blev en stor floorballweekend rundet af i Aarhus, hvor seks af klubbens ældste spillere deltog i DM for oldboys på et fælleshold med ÅFS. Læs mere om weekenden og se billeder derfra på moerkeif.dk

Læs også Lokalavisen

 

Syddjurs Kommunes Byråd besluttede på deres temamøde den 29. marts i år, at lade administrationen gennemarbejde de forskellige scenarier for en eventuel udbygning af den nuværende bygning i Ebeltoft, der bruges til rådhus, eller der skal bygges et nyt centralt beliggende rådhus.

[quote style=”boxed” float=”right”]Vi er 7 distriktsråd i Syddjurs Kommune, hvilket er mere end halvdelen af Kommunens distriktsråd , der ønsker at fastholde det tidligere byråds beslutning fra 2006 om, at placere et nyt rådhus i Rønde.[/quote] 7 distriktsråd i Syddjurs føler i den anledning, at der må gøres opmærksom på, hvad distriktsrådende allerede foreslog og beregnede for 1 år siden, samt hvad man efterfølgende har erfaret, f.eks. i Viborg, når man tager den store beslutning at bygge et helt nyt rådhus.

Derfor har distriktsrådende sendt dette åbene brev til medlemmerne af Syddjurs Kommunes byråd

Hvorfor skal Syddjurs Kommunes nye rådhus ligge centralt i Rønde?

Vi vil gerne takke jer, fordi I på jeres temamøde den 29. marts besluttede, at administrationen skal gennemarbejde de forskellige scenarier for en eventuel udbygning i Ebeltoft eller bygge et nyt centralt  beliggende rådhus.

Vi er 7 distriktsråd i Syddjurs Kommune, hvilket er mere end halvdelen af Kommunens distriktsråd , der ønsker at fastholde det tidligere byråds beslutning fra 2006 om, at placere et nyt rådhus i Rønde.

Dette ønskes ikke bare ud fra den tidligere rapports konklusion, men på baggrund af en økonomisk beregning, der samtidig vil være til økonomisk og tidsmæssig glæde for Kommunens administrative medarbejdere. Samtidig vil Kommunens borgere få et centralt placeret rådhus, med en optimal infrastruktur, hvor Kommunens busdrift samles som i et spindelvæv og samtidig ligger ved motortrafikvejen.

Vi har haft kontakt til Scandi Byg A/S, som er et stort landsdækkende og anerkendt firma, der blandt andet har bygget skole for Farum Kommune, Jobcenter for Halsnæs kommune og Metroselskabet Ørestadens hovedsæde, for at høre hvilken m2-pris de ville kunne bygge et super energivenligt og smukt rådhus til. Vi fik det svar, at de ville kunne bygge det for kr. 10.000 pr. m2 i totalentreprise  inkl. omkostninger til arkitekt m.v.  Pr. 1/1 2007 var der 407 personer på de 4 rådhuse. Det er efterfølgende reduceret, men hvis vi nu regner med, at der fortsat er 400 ansatte i administrationen bliver den samlede udgift

Totalentreprice 108 mio.kr.
Grund f.eks. Dueholm Planeskole      5 mio.kr.
Byggemodning (kloak m.v.)     4 mio.kr.
Parkeringsplads     6 mio.kr.
I alt 123 mio.kr.

 

Ved at bygge et nyt, centralt og energivenligt rådhus, vil der samtidig være en mærkbar forbedring af Kommunens og de ansattes daglige driftsudgifter og en meget glædelig udvikling i CO2-balancen, som  Byrådet går ind for.

Selv om det er en forholdsmæssig stor anlægsudgift efter fradraget af forsikringssummen fra rådhuset i Kolind og salget af rådhuset i Rønde, kan den fordeles over 3 år, således at den ikke blokerer for øvrige anlæg i Kommunen. I mellemtiden kan rådhusene i Ebeltoft og Hornslet i ro og mag sættes til salg.

Hvad skete der lige i Viborg Kommune?

Da Viborg Kommune efter kommunalreformen blev det nye regionscentrum, valgte man at bygge nyt og samle alle rådhuse på en og samme adresse. Det blev til en 300 mio.kr. investering, der, selv om det er et prestige byggeri, er tjent ind på fem år!

Hvis Viborg havde valgt den decentrale løsning, ville konsekvensen have været årlige kæmpeudgifter til løn, kørsel, energi og bygningsrenovering.

“Viborg Kommune har sparet mellem 50 og 60 mio.kr. årligt. Så i løbet af 5-6 år har huset tjent sig ind, og det vil vedblive at give os store årlige besparelser på energisiden” har Viborg Kommunes afgående stabschef Frank Mikkelsen udtalt, så han er ikke i tvivl om, at han har haft en heldig hånd med sin største og sidste opgave for Viborg Kommune.

Stabschefen skyndte sig samtidig med at give roserne videre “til de fremsynede byrådspolitikere, der havde modet til at gå imod den gængse holdning om, at det gjaldt om at holde lyset tændt i samtlige rådhuse. Det princip har andre kommuner måttet betale dyrt for. Det koster enorme summer hvert år i kørsel, løntimer, flere chefstillinger, energiudgifter og bygningsvedligeholdelse. Alene energibesparelsen giver os 10-12 mio.kr. årligt, når vi rykker sammen i det nye rådhus”, siger Frank Mikkelsen.

Derfor skal et nyt centralt rådhus bygges i Rønde.

Som det fremgår, er det på alle måder en fordel at bygge et nyt rådhus centralt placeret i Syddjurs Kommune.

Som det fremgår er vores økonomiske beregninger bestemt ikke skudt over målet.

Som det fremgår kan anlægsinvesteringen fordeles over flere år, således at det ikke blokerer for øvrige anlæg i Kommunen.

At det skal placeres i Rønde, peger et flertal af distriktsråd i Kommunen på ud fra den logiske holdning, at infrastrukturen til og fra Rønde er den absolut maksimale med 15. minutters busdrift samt lige ved motortrafikvejen. Røndes centrale placering har administrationen selv tidligere peget på i forbindelse med et andet projekt, der skulle placeres centralt. Samtidig er det jo også omkring Rønde, at Epinion og I selv har peget på, at den fremtidige boligmæssige udvikling i Syddjurs Kommune skal foregå.

 

Med venlig hilsen

 

Thorsager Distriktsråd                          Feldballe og Omegns Distriktsråd                  Ugelbølle Landsbyråd

Michael Bak                                                     Erik Aude                                         Henning Rasmussen

formand                                                           formand                                                  formand

 

Lokalrådet i Ådalen                                                                                                   Mørke Distriktsråd

Ellen Aarrebo Jensen                                                                                                         Kasper Urth

formand                                                                                                                                            formand

 

Hornslet Distriktsråd                                                                                                   Rønde Distriktsråd

Torsten Klein Mikkelsen                                                                                                      Carsten Skivild

formand                                                                                                                                            formand

Her er Distriktsrådets oplæg/forslag til planstrategi som nu er indsendt til Syddjurs kommune.
Oplægget har været i høring hos alle distriktsrådets medlemmer, dvs. skoler, institutioner og foreninger.

Her på siden offentliggøres både høringssvaret samt bilag (1+2) som dokumentation/forklaring på nogle af de opridsede punkter.

Oplægget skal:

  • Danne grundlag for by og område fornyelse i Mørke midtby fra årene 2015 og fremover.
  • Danne grundlag for den nyreviderede kommuneplan og selvfølgelig kommende lokalplaner, herunder udvikling og udstykning, samt at vejdirektoratet og kommunen fjerner eller ændrer den planlagte omfartsvej vest om Mørke by.

Vi forventer os rigtigt meget af det fremsendte materiale til Syddjurs Kommune og glæder os til at indgå i den kommende konstruktive dialog og udvikling for Mørke og omegn.

Efter denne indsendelse behandler forvaltningen og byrådet og PUK udvalget alle de indkomne forslag.

Høringssvar Planstrategi 2012 Syddjurs kommune APR 2012 (Pdf)

Bilag01_planstrategi2012 (Pdf)

Bilag02_planstrategi2012 (Pdf)

9.kl på Mørke Skole har lavet videoer under arbejdet med temaet “ondskab” i fagene dansk og kristendom.
Vi har arbejdet med spørgsmålet: Hvis Gud er god, hvordan kan der så findes ondskab i verden?

Til at hjælpe os med at finde svar på det spørgsmål, havde vi besøg af præsten Maria.

Vi har også arbejdet med Hannah Arendt “ondskabens banalitet”.
Eleverne har lavet en film om det, de har lært i løbet af ugen. I kan se nogen af filmene her.

 Lokale frivillige kræfter på Djursland går sammen for at sikre bedre muligheder for trådløst bredbåndsinternet og telefoni til borgere i tyndt befolkede områder på Djursland.

Bredbåndsforeningerne Vestdjursnet og MA-Net (Mørke-Ådalens-Net) har netop indgået en samarbejdsaftale, hvor foreningerne målrettet arbejder hen i mod en sammenlægning af de to foreningers net.

– Ved at gå sammen får vi en stærkere og mere robust organisation, som giver os bedre muligheder for konstant at udvikle og forbedre de tilbud og den service, vi kan tilbyde vores medlemmer, siger Karsten Kristiansen, formand for MA-Net.

Foreningerne oplevere allerede i dag stor lokal interesse og har til sammen omkring 1000 medlemmer, som benytter sig af tilbuddet om lynhurtigt og sikkert trådløst højhastigheds-internet samt suverænt IP- og mobil-telefoni.

– Sammenlægningen vil styrke vores muligheder væsentligt for fortsat at tilbyde lokale borgere et bedre og billigere alternativ til de kommercielle udbydere på markedet, siger Johun Bräuner, formand for Vestdjursnet.

Mørke-Ådal-Net, som har eksisteret siden 2008, dækker størstedelen af den oprindelige Rosenholm Kommune fra Bale i syd til Lime i nord og Rigtrup/Skader i vest, mens Vestdjursnet, der har eksisteret siden 2005, dækker området fra Auning i øst til Stevnstrup i vest.

De to ikke-kommercielle foreninger drives udelukkende af frivillige kræfter, som gennem samarbejdet forenes for at skabe grundlag for områdets bedste, billigste og hurtigste internetforbindelse og telefoniløsninger.

 

Mørke-Aadalens Net (MA-Net) blev grundlagt i 2001 som del af det fælles bredbåndsinitiativ ”Djurslands Net”. Frivillige ildsjæle fra alle Djurslands-kommunerne igangsatte dengang i mangel af ordentlig dækning fra kommercielle udbydere i specielt landdistrikterne et enestående projekt, som i løbet af få år blev til – og fortsat samlet er – nordeuropas største trådløse netværk.

Frem til 2008 var foreningen en del af Rosenholms Net med den gamle Rosenholm Kommune som dækningsområde. Herefter deltes foreningen i to: MA-Net som dækker Mørke-Aadals-området samt Rosenholms Net som dækker Hornslet og omegn.

MA-Net er en ukommerciel, selvstændig forening drevet af aktive medlemmer for medlemmerne. Vi arbejder stadig sammen med de øvrige lokalnet på Djursland, hvilket sikrer fælles vidensudveksling og erfaring – og vi giver gerne råd til andre som vil bygge tilsvarende net.

  • MA-Net tilbyder måske markedets bedste, billigste og til prisen hurtigste internetforbindelse baseret på sikker og helt ”Up-to Date” teknologi i Mørke-Ådal området på Djursland.
  • MA-Net er en forening drevet helt af frivillige, lokale kræfter og ildsjæle og hvor det også er muligt selv at deltage aktivt. Alle indtægter bruges til at forbedre og udbygge nettet.
  • MA-Net leverer din internetforbindelse via en trådløs forbindelse for kun 100,- kr. om måneden. Der betales et oprettelsesgebyr på 1000,- kr. som også dækker udstyr og opsætning.
  • MA-Net giver ubegrænset adgang til internettet.
  • MA-Net tilbyder i samarbejde med Ipinion både fastnet og mobil telefoni til yderst attraktive prise

Ommestrup var tidligere hjemsted for både en folkehøjskole, en landsbyskole og to teglværker. Jf. de to oversigtskort på side 9. Højskolens bygninger nedbrændte omkring 2001 og er nu fjernet. De to teglværker ophørte produktionen i 1970’erne, og kun få bygninger ligger tilbage idag. Landsbyskolens bygninger eksisterer stadig, nu som privat bolig på Balevej 17. Gennem kommunens forberedelse af Lokalplan nr. 328b til endelig vedtagelse, er der fremkommet et omfattende materiale af lokalhistoriske kilder, som beskriver historien om en gammel hovedgård, som gennem godt 500 år, indtil 1840, lå på en placering over Ommestrup landsby, og delvist inden for den sydlige del af lokalplanens område. Ommestrup hed oprindeligt ”Ommestorp”, der er en sammenskrivning af ”Omærs Torp”. ”Omær” er et olddansk mandsnavn, og som har været i brug op til 1100 og 1200-tallet. (Omær er den danske udgave af det old-germanske ”Audomar”, som fx kendes fra Skt. Audomar, en burgundisk født biskop fra det 7. årh. fra den nordfranske by Thérouanne, efter hvem en anden nordfransk by, Saint Omer, er opkaldt). En ”torp” var en landsby, som blev grundlagt af udflyttere fra eksisterende ældre landsbyer. De tidligste torper kan dateres tilbage til slutningen af 700-tallet. Mange er grundlagt i perioden fra 1000 til 1250. Ommestrup kan derfor meget vel være grundlagt af en mand ved navn Omær og hans familie, som måske flyttede ud fra den nærliggende landsby Mørke, på et tidspunkt i den sene vikingetid eller tidlige middelalder, til bakken over en naturlig lavning i landskabet, hvor landsbyen stadig ligger i dag.

 

Omær kan muligvis (som foreslået af den kendte og ansete lokalhistoriker Aage Sørensen i en række artikler i Historisk Samfunds Aarbog fra 1913), have opført sine første gårdbygninger på den jævne bakke med eget kildevæld og stejle sider mod syd, øst og nord, som nogenlunde lod sig forsvare i lovløse tider. (Den samme bakke, som nu delvist er omfattet af denne lokalplan). Omærs gård udviklede sig i løbet af middelalderen til en middelstor hovedgård, Ommestrupgård. Andre tilflyttere bosatte sig i lavningen omkring et naturligt vandhul, neden for bakken. Aage Sørensen skriver om bakken i 1913: ”Følger man Vejen fra Byen og efter Bale, til man er naaet op over det stejle af ’Skarridhøje’, har man paa venstre Haand den smalle Grønvej, der umiddelbart ved Skolen fører mod Øst ned gennem den lille venlige Lund ’Fælingshaven’. Tager man sit Udgangspunkt ved Skoleloddens nordøstlige Hjørne og skridter 52 Favne ned ad Grønvejen, staar man paa Stedet, hvor Hovedgaarden har ligget. Et øvet Øje opdager let Stedet Ejendommelighed trods Vejen, der fortsætter midt ned af den forrige Gaardsplads og drejer ud af denne noget nær i det sydøstre Hjørne ned gennem Hulvejen, som nu er kastet i Bakken. Hulvejen forstyrrer Øjet i at følge de afbrændte Bygningers Plads paa Jordsmonnet, men denne er dog endnu ret tydelig” … ”Blandt Egnens Befolkning er Erindringen om en Hovedgaard på Stedet forlængst forsvunden. Kun de aller ældste i Byen kender nu noget til Tvillingegårdene og husker deres Brand” … ”Ploven kan endnu ofte berøre Grundsted og vende rødflammede Munkestens Brokker op af den fede Muld, – tavse Minder om, hvad her en Gang har været”. Ommestrupgård nævnes første gang i skriftlige kilder fra 1430, hvor ridder ”Lange Ove” fra Gravlevgård anføres som ejer af ”Ommestorp”. Lange Ove er gift ind i den adelige Udsen-slægt, der i løbet af 1400-tallet kommer i økonomiske vanskeligheder, hvorefter hovedgården overtages af biskoppen i Aarhus. Ommestrupgård nævnes dernæst i en række dokumenter fra perioden mellem 1483 og 1499, som vidner om en langvarig strid mellem bispestolen og Essenbæk kloster, om forløbet af markskel mellem Ugelbølle og Ommestrup.

 

Efter reformationen er Ommestrupgård i 1575 registreret som kongens ejendom. Allerede i 1578 mageskiftes hovedgården dog tilbage til adelen, til Rosenkrantzfamilien, der i samme periode opfører Rosenholm og Skaføgård. I 1608 deles hovedgården i to selvstændige dele, mellem brødrene Niels og Jens Bassesen, sønner efter den tidligere fæster, Basse Nielsen. Skellet blev fastlagt ind midt igennem gårdspladsen, mellem de nordlige og sydlige dele af den store fire-længede gård, som herved blev opdelt i to lige store halvdele. Matrikelskellene fra opdelingen i 1608 fremgår stadig af det gældende matrikelkort i dag, uændret efter 405 år. De to tvillingegårde, der nu går under navnet ”Ommestrup Gårde”, nedbrænder i 1681 og genopbygges efterfølgende samme sted. Ud fra Aage Sørensens artikler fra 1913, ser det ud til, at fæsterne på Ommestrup Gårde efter opdelingen i 1608, helt usædvanligt var fritaget for hoveri i de følgende århundrede, i modsætning til fæsterne på de andre gårde på egnen. Selv om hovedgården var blevet delt op i to halvdele, ser Ommestrup Gårde på denne måde ud til at have beholdt en slags særstatus, i forhold til de andre gårde i Ommestrup. Forskellige personer ejer de to halvdele indtil 1687-90, hvor gårdene igen afhændes samlet til kronen og udlægges som ryttergods for Oberst Stürcks 3. Jyske Rytterregiment. Efter 30 år som hjemsted for dragoner fra forskellige rytterregimenter, afhændes Ommestrup Gårde i 1720 tilbage til adelen igen, – denne gang til Joachim Gersdorf til Vosnæsgård og videre i hans familie i de følgende 100 år. Først i 1821 købes tvillingegården af de to familier, der på dette tidpunkt havde haft gårdene i fæste i mange år. Ommestrup Gårde overgår hermed til selveje. En tirsdag eftermiddag i juli 1840 afsluttes historien om den 500-600 år gamle bosætning på bakken, da Ommestrup Gårdes bygninger brænder ned til grunden. Noget kunne tyde på, at branden ikke var helt uvelkommen, da bygninger var i dårlig stand. Nogle bygninger var så gamle, at de stammede helt tilbage fra tiden efter den forrige brand i 1681. Ejerne valgte at genopføre de to gårde året efter, i 1841, som to separate gårdanlæg, på hver sin placering, på en bedre beliggenhed i forhold til de udstykkede marker. Kun navnet ”Ommestrup Gårde” blev bevaret, og vidner dermed om den tidligere samhørighed. (Omstændighederne omkring branden og det efterfølgende brandforhør er nøje beskrevet i en artikel af Karl Anker Steffensen i Historisk Aarbog fra Randers Amt fra 1986).

 

 

En af de ting, der gør Mørke IF speciel, er, at klubben tilbyder floorball. Det er der ingen andre klubber på Djursland, der gør – endnu – og derfor kommer der mange spillere fra det øvrige Djursland og det nordlige Aarhus for at spille i Mørke. De udnytter bl.a., at der er gode tog- og busforbindelser med stop næsten uden for idrætscentrets dør.

Vintersæsonen er netop slut, men fra onsdag den 11. april og hver onsdag frem til skolernes sommerferie vil floorballen fortsætte med at rulle i Mørke Idrætscenter. Hvis man ikke har prøvet spillet før, er sommerfloorball en god anledning, idet vi indretter spillet, så alle kan være med – både børn og voksne.

Vi skal ikke ud at spille kampe. Det handler bare om at få sig rørt på en sjov og anderledes måde. Har man spillet ”hockey” i skolen, har man en god fornemmelse af, hvad det handler om.

Sommerfloorballen foregår hver onsdag frem til skolernes sommerferie. Den første aften er det fra kl. 18, men afhængigt af antallet af fremmødte oprettes der flere hold, og så kan spilletidspunktet blive en anden.

Læs mere på moerkeif.dk

Her er tre spændende foredrag i Mørke.

To foregår på Lindegården mens foredraget med Allan Strøbæk er på Solgården

 

Skaføgårds historie v/Hector Estrup

Kender du dit nærområdes historie? hør den spændende historie om Skaføgaard

Mandag den 23. kl. 14 – 16

Arr.: Arrangementsudvalget

Allan Strøbæk, 64, familiefar med bopæl i Ryomgård, har udgivet sin selvbiografi om et forbryderliv i de unge år, hvor opvæksten på Nørrebro appellerede til et liv på den forkerte side af loven.

Fra forbryder til foredragsholder

Allan Strøbæk var en bandit. Efter en hård opvækst på det indre Nørre- bro i København tilbragte han en stor del af ungdomsårene i forskelli- ge fængsler. 15 domme blev det til i perioden 1965-1982.

Fredag den 27. april kl. 19.30 kan man på Solgården høre Allan Strøbæk med egne ord fortælle om det liv, han har levet. En historie, som han sidste år udgav i bogform i sin  selvbiografi  ”Fra  forsømt  barn  til   forbryder – Allans  historie”.  Det   handler om hans opvækst, om det barske, hæsblæsende og voldsomme liv i den danske underverden i 1970’erne  og  starten  af  1980’erne  og   om, hvordan han i 1984 skiftede

bane efter at have mødt sit livs kær- lighed. I dag bor han med sin familie i Ryomgård.

Foredraget med Allan Strøbæk er arrangeret af Brugerhuset Solgården. Alle er velkomne.

Solgården, fredag den 27. april kl. 19.30.
Pris: 30 kr. (inkl. kaffe og kage) – drikkevarer kan købes til favorable priser.

Brugerhuset Solgården tlf. 50724945

 

Jytte Dreyer BOOKING foredragsholdere

Jytte Drejer. Livsglædens nødvendighed og mennesker på min vej

Jytte Dreyer har gennem næsten 40 år arbejdet i Danmarks Radio og har for både radio og fjernsyn produceret programmer af vidt forskellig karakter. Mandag den 14. maj kl. 14 – 16 kommmer hun på Lindegaarden hvor hun fortæller og underholder

Arr.: Arrangementsudvalget

 

 

Her kan du læse den nye udgave af 8544 for april måned

Gymnaster fra Mørke IF gav sammen med gymnaster fra Hornslet og Ådalen på fællesholdene sig selv og de mange tilskuere en super god gymnastiklørdag i Mørke Idrætscenter.

Kaffekanderne stod rundt omkring på gulv og borde, mens snakken gik, og holdene skiftedes til at være på gulvet – og instruktørerne fik deres velfortjente ros
Mogens Greve fra Lokalavisen tog en række flotte billeder:

Se alle billederne på Lokalavisen.dk