Der var fyldt til gudstjeneste i Mørke kirke hvor præsten fortalte om hvilke briller man blir set med.

 Efterfølgende var der tøndeslagning i gårdspladsen ved præstegården.

FDF Mørke sørgede for tønder mm og menighedsrådet  trakterede med fastelavnsboller og pølser på grill.

 

Rene Sørensen tog disse fine billeder

[flickr_set id=”72157691578126551″]

 

Den ellers så idylliske bypark i Mørke på Djursland skæmmes i øjeblikket af skrig og skrål fra et stort antal råger. Faktisk er antallet af dem lige nu så stort, at det ikke kan undgå at påvirke hverdagen for landsbyens beboere.

– De bliver flere og flere. De skider og skriger, og hvis vi skræmmer dem væk, så går der ikke længe, inden de er tilbage igen, siger tidligere byrådsmedlem i Syddjurs Kommune og Mørke-borger, Flemming Hansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det eneste våben, der reelt findes mod rågerne, er at skyde dem. I år må jægere regulere bestanden af de voksne råger i en periode her først på året, og før sommerferien må man så skyde ungerne.

Men jægerne kan først komme i aktion, når kommunen får en tilladelse til at regulere bestanden fra det lokale skovdistrikt.

– Vi søgte for 14 dage siden og venter på tilladelsen. Men vi har også reguleret bestanden ved at skyde dem de seneste år, uden at det har haft den store effekt. I år er bestanden eksploderet, siger afdelingsleder for Miljø i Syddjurs Kommune, Morten Hundahl, til TV2 ØSTJYLLAND

Kommunen føler sig derfor en smule magtesløs i kampen mod rågerne. Man har derfor spurgt Miljøstyrelsen til råds.

– Men der er ingen nemme løsninger. Der findes skræmmekanoner og sirener, som man kan sætte op ved rågerne. Erfaring fra andre kommuner er dog, at de også larmer og generer. Det er pest eller kolera, siger Morten Hundahl.

Det eneste, man så altså kan gøre, er at skyde rågerne. Syddjurs Kommune har et samarbejde med Rosenholm Jagtforening, der stiller med jægere til opgaven.

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/landsby-ramt-af-raageplage-bestanden-er-eksploderet 

 

På det årlige fællesmøde den 19 december blev et nyt distriktsråd valgt

Mørke Distriktsråd 2018 består af  Thomas Beer Dittrich, Kasper Urth, Klaus Molberg, Morten Käszner, Jakob Rauff Baungaard, Lone Meldgaard Thorsø


Distriktsrådet blev i 2011 dannet med det formål at fungere som byens talerør i forhold til Syddjurs Kommune, og for at koordinere de mange foreninger, institutioner og borgeres initiativer, da der var et stort behov for en fælles oversigt over arrangementer og en indbyrdes koordinering.

Det er fortsat distriktsrådets opgave.

Distriktsrådet består af repræsentanter for alle lokalområdets aktører, der har en interesse i lokalområdets ve og vel: foreninger, institutioner og virksomheder.

Det er foreninger, institutioner m.v. der er medlemmer af distriktsrådet, og som sender repræsentanter til fællesmøder med en stemme pr. repræsenterede medlem 

Distriktsrådet mødes, når der er behov for lokalområdets stemme, og når der er behov for gensidig erfaringsudveksling eller ideudvikling.

Distriktsrådets opgaver i 2018 hænger meget sammen med byfornyelsen af Mørke. i 2018 er det især opbygningen af Byens Hus og fornyelsen af Hovedgaden der er i fokus.

 

Det tidigere forslag til Byens hus er blevet revideret og nye tegninger er blevet udarbejdet til godkendelse.
Først med en partshøring og derefter en byggetilladelse.

Byens Hus skal opføres i Mørke på Ebeltoftvej 7 , med café og borgerlokaler.

Der er før søgt om opførelse af et Byens Hus på samme adresse med partshøring fra den 28. februar – til den 21. marts 2017. Dette projekt blev senere til bage trukket og byggetilladelse annulleret den 27. oktober 2017.

Det nye projekt er 233 m 2 mod det tidligere som var 305 m 2 i grundplan. Det nye byggeri har et samlet areal på 382 m 2 mod 460 m2 for det tidligere .
Det nye byggeri er ikke flyttet længere mod øst , men da huset er blevet kortere er afstanden til skel mod vest øget fra 2,50 meter til 4,47 meter. Huset er desuden blevet 50 cm lavere fra 10,14 – 9,64 meter . Afstanden til skel mod vest er nødvendig i henhold til at der skal være vejadgang til Stationsvej 4 og 6 .

 Området er ikke lokalplanlagt men der er en kommuneplanramme der giver mulighed for at opføre byggeri med en maks. højde på 12,00 meter

Julemanden kom igen til Mørke, med fuld musik.

Traditionen tro er der Advents gudstjeneste i Mørke Kirke, derefter optog og Juletræet ved stationspladsen tændes

FOTO: René L. Sørensen 

Mindful Dagplejer

Penille Påhlman Knudsen fortæller:

Jeg har valgt at tage uddannelsen som Mindful Dagplejer. Det har givet mig en masse gode værktøjer som jeg bruger i arbejdet med jeres børn.

Børn er født mindfulde. De spejler sig i de voksne, og i en travl og ofte stresset hverdag, aflærer de deres mindfulde væren.

Mindful Dagpleje handler blandt andet om mindfuldness aktiviteter med børn. Som mindful dagplejer giver jeg dem mindfulde pauser i løbet af dagen, som lader dem op og giver børnene evnen til at genkende og finde roen i sig selv resten af livet. Desuden styrker øvelserne børnenes koncentration, opmærksomhed, og kontakt med sig selv.
Mindful Dagpleje handler også i lige så høj grad om at vi, som dagplejere, er i bevidst nærvær med os selv og børnene. Børn har brug for at blive mødt med bevidst nærvær for at udvikle en stærk selvforståelse og et sundt selvværd. Dette lader sig kun gøre når vi som dagplejere, kigger indad på egne mønstre, overbevisninger og adfærd.

Vi laver blande andet bodyscan og børne yoga, hvilket børnene er rigtigt glade for 🙂

I gevinst får børnene

  • En bevidst nærværende dagplejer
  • Mere indre ro
  • Nærvær
  • Mere glæde
  • Bedre selvforståelse
  • Et sundt selvværd.
  • Øget koncentrationsevne.
  • Mere empati.
  • Gode sociale kompetencer.
  • Afspænding af kroppen
  • Bedre søvn
  • Udviklet kropsbevidsthed
  • Støttet motorisk koordination og udvikling
  • Stimuleret sprogudviklingen.
  • Styrket samarbejdet mellem sanserne

Høstfest.

Fredag d. 1. September afholdt vi vores årlige høstfest. Med 140 deltagere blev det, som vanligt, en forrygende festaften med fællesspisning i telte og dans i fællesrummet. Vi havde pyntet festligt op, bl.a. med halmballer… og halm er utrolig sjovt at lege med/i, skulle vi hilse at sige….J

Tur med Naturbussen.

Mandag d. 4. September var en stor flok børnehavebørn på en skøn tur med Natours, som vi kender bedst som John Simoni og Naturbussen.

Turen gik til Tinghulen i Mols bjerge. Undervejs blev vi klogere på forskelli- ge svampe og dyr. Vi fandt bl.a. en død mus, en lille skrubtudse, skørhat- te og hørte en fuglekonge (Danmarks mindste fugl) synge.

Vi kom forbi en kæmpe myretue, og de som havde lyst, fik også smagt på tissemyrer-desmagerafcitron…ikke dårligt!

Og så er det jo både sundt og sjovt at klatre op og ned ad høje skrænter.

En skøn efterårstur, der sætter sig spor og inspirerer, når vi efterfølgende er taget på vores små-ture rundt i Mørke.

Turen var sponsoreret af Nordea, som har en pulje, som kan søges til ople- velser. Det var der en af forældrene der hjalp med.

Vuggestuegruppen Tusindben

Vi er kommet rigtigt godt i gang med vuggestuegruppen, som dog startede som småbørnsgruppe i maj.

Der har været fin søgning til gruppen og vi har nu en skøn flok børn i alde- ren 0 til knap 3 år, så nu er det en vuggestuegruppe.

Vi har længe ønsket at være integreret institution. Det giver så god mening, at kende børnene helt fra små. Det letter overgangene fra en gruppe til en anden, når de voksne i forvejen er kendte for børnene i huset. Ligesom de små også oplever og kan spejle sig i de lidt større børnehavebørn.

Det er populært at gå på besøg i Tusindben og de ældste børn derfra går også på besøg, både ude og inde, hos de andre børn.

I efteråret er der fokus på kreativitet og sprog. Samt småture i små flokke.

Hvis man er interesseret i at høre mere om gruppen, er man velkommen til

at ringe på 87535260 eller sende en mail til htm@syddjurs dk og lave aftale om besøg.

Ny institution 

Mørke bygger nyt børnehus

Status er lige nu, at der er udpeget et arkitektfirma, som på baggrund af alle vores input og ønsker skal tegne de streger, der skal udgøre vores nye integrerede institution, som vi forventer placeres i skolens Vestfløj, hvor indskolingen er pt. Det er de godt i gang med, og vi er jævnligt i kontakt med dem og meget spændte på, hvordan opgaven løses.

Sideløbende er der en proces med skolen, hvor Østfløjen skal omdannes til at rumme både indskoling og mel- lemtrin. Også her forvandles input og ønsker til konkrete streger i en bygning.

Denne proces forventes at forløbe henover efteråret.

Først i foråret 2018 sættes der gang i selve byggeriet, hvor skoleetapen skal færdiggøres inden den integrerede institution påbegyndes.

Det er en spændende proces og vi glæder os så meget til at kunne flytte ind i en tidssvarende indrettet integre- ret institution – forhåbentligt i foråret 2019.

Mørke Skole er kommet på Instagram. Nu kan alle  følge med i hvad eleverne og lærerne render og laver. Følg dem på moerkeskole. Der er nye billeder næsten hver dag.

[instagram-feed]

Mørke Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Året 2017 er et meget spændende år for Mørke Fjernvarmeselskab og dets forbrugere, da det bliver året, hvor der indgås kontrakter med leverandører og entreprenører på at bygge et nyt fremtidssikret varmeværk på Fa- briksvej.

Varmeværket på Parkvej, der blev bygget i 1966, har igennem flere end 50 år sørget for og sikret varme til forbrugerne i Mørke. Værket på Parkvej bliver ikke taget ud af drift før tidligst i 2019, da det nye værk på Fa- briksvej først forventes klar til at levere til kommende fyringssæson i 2018. Forbrugerantallet er steget fra 292 forbrugere i 1984 til 609 forbrugere i 2017 og tilsvarende har varmesalget ændret sig fra ca. 4.500 MWh i 1984 til i dag på 9.911 MWh.

Udviklingen i varmeprisen igennem værkets energimålere, har de seneste 7 år været uændret både hvad angår energiafregningsprisen, fast afgift pr. hus og rumafgiften. Dette medfører, at varmeudgiften reelt har været fal- dende sammenlignet med udviklingen i øvrige forbrugs- og lønningsomkostninger i samme periode.

Nyt varmeværk

Placeringen på Fabriksvej til det kommende halmfyret varmeværk blev planlægningsmæssigt besluttet i 1984 i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 11. Selvom det har været planlagt, at varmeværket på Parkvej skulle nedlægges med tiden og flytte ud i erhvervs- området på Fabriksvej, har bestyrelsen for Mørke Fjernvarmeselskab medvirket sammen med en række fjernvarmeforsyninger på Djursland i undersøgelser om at etablere en større og fælles energiproduktion med Syddjurs Kommune som tovholder.

Disse projektvurderinger har omfattet en fælles energiforsyning fra Novopan til seks fjernvarmeværker, samt vurdering af at bygge et større halmfyret varmeværk til forsyning af samme seks varmeværker. Mørke Fjernvarme har også deltaget i en projektgruppe – sammen med Hornslet Fjernvarme – med henblik på køb af energi hos Hornslet Fjernvarme.

Ingen af de omtale projektvurderinger har været økonomiske attraktive for Mørke Fjernvarme sammenlignet med selv at bygge et halmfyret varme- værk, og derfor besluttede bestyrelsen i Mørke Fjernvarme at gå i gang med undersøgelser af etablering af et nyt halmvarmeværk på Fabriksvej.

På generalforsamlingen i 2015 oplyste bestyrelsen, at den ville rette henvendelse til Kommunen om erhvervelse af byggegrunden på Fabriksvej. Syddjurs Kommune satte byggegrunden på Fabriksvej i offentlig udbud i Mørke i sommeren 2016, og Mørke Fjernvarme bød på grunden og fik den overdraget i sommeren 2016 med henblik på byggepligt inden for 2 år. Den købte grund er på 13.800 m2, og købsprisen er på 625.000 kr. inklusive moms.

På generalforsamlingen i 2016 orienterede Mørke Fjernvarmes bestyrelse om grundkøbet og de forestående myndighedsbehandlinger, der ligger forud for udbudsfasen på et nyt anlæg.

Efter afholdelse af en række møder med Syddjurs Kommune blev det på møde den 8. februar 2017 med Kommunen fastlagt en myndighedstidsplan med henblik på opnåelse af et færdig godkendt myndighedsprojekt på by- rådsmødet den 30. august 2017! – denne tidsplan er blevet opfyldt af begge parter til punkt og prikke. Myndighedsfasen har omfattet dispensation til gældende lokalplan vedrørende bygningshøjder, gennemførelse af nabohøring, VVM-screening, udarbejdelse af projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven og udarbejdelse af miljøansøgning og screening, samt ansøgning om kommunegaranti. Parallelt med myndighedsprojekterne er der blevet udarbejdet et udbudsmateriale, og den 12. september 2017 bliver der afholdt en indbudt licitation. Når licitationsresultaterne foreligger, skal de evalueres, og det skal sikres at indkomne tilbud kan teknisk og økonomisk sammenlignes. Projektet er udbudt på funktionskrav og i en total- entreprise omfattende både bygninger og det tekniske anlæg.

I den skrivende stund har der ikke været afholdt licitation, men på gene- ralforsamlingen vil der blive redegjort for licitationen og status på evaluerin- gen.

Bestyrelsen lægger meget vægt på, at omkostninger og drift på det nyt værk får så lille en indflydelse på fremtidige priser for forbrugerne, som det er muligt, hvilket betyder at der bliver lagt stor vægt på at minimere drifts- og vedligeholdelsesudgifter på det ny værk.

Den udbudte halmkedel er på 4, 5 MW og kan levere alt varmeproduktionen på halm, men der vil blive perioder, hvor halmkedlen er ude til servicering, så derfor er der indregnet et mindre olieforbrug i de økonomiske analyser. Nuværende varmeproduktionsanlæg har kørt i mange år og er ved at være teknisk slidt og teknologisk og energi- mæssigt forældet De interne og eksterne miljømæssigt forhold trænger til at blive højnet.

Bestyrelsen Mørke Fjernvarme’

http://www.vandogvarme.dk/

Frisør Cassiopeia er åbnet ny salon på Trælgårdsvej 1 i Mørke.

Natalia Jensen er ejer af Frisør Cassiopeia.

Hun fortæller om sig selv. 

Jeg kommer fra Letland, hvor jeg også er blevet uddannet i 1992. Jeg har boet i Danmark i 20 år, men har arbejdet i både Letland og Rusland i Moskva.
Jeg har derfor stor erfaring indenfor mit fag.

Før jeg blev selvstændig har jeg arbejdet i Hårlokken i Hornslet i 4,5 år og derefter hos Kristian Elgaard i Randers og anden frisørsalon i Randers “Darlington”.

Frisør Cassiopeia har 5 års jubilæum i Auning men nu centralt i Mørke , med gode parkeringsforhold. Hos Cassiopeia sikrer du dig en god behandling og professionelt arbejde.

Åbningstider

Mandag – Fredag 9.00- 16.30 eller efter aftale.
Onsdag – LUKKET.
Lørdag 10.00 – 13.00 eller efter aftale.

Du kan nu tilmelde Dig selv eller Dit barn til den kommende gymnastik sæson på moerkeif.dk under fanebladet gymnastik.

På grund af vores nye springcenter vil der i år være et øget pres på børneholdene. Det gælder derfor om at få sig tilmeldt hurtigt 🙂

Springcentret vil også medføre et par andre ændringer:
3-5 år vil indtil efterårsferien som normalt være i skolens gymnastiksal. Fra uge 43 flyttes dette hold til springhallen stadig samme tid kl17-18.
0-1 klasse vil indtil efterårsferien træne om mandagen kl17-18. Fra uge 43 flyttes dette hold til tirsdage stadig 17-18 og i springhallen.

Er Du nybegynder i Yoga så har Du muligheden om onsdagen hos vores nye Yoga instruktør Jette Lindegaard vil tage imod dig. Tilmelding er nødvendig.

Street style med Camilla Beck som er en af Danmarks bedste dansere, for alle piger/drenge mellem 8 og 12år

Går dit barn på Pindstrupskolen, firkløverskolen eller tilsvarende, tilbyder vi fra uge 43 om torsdagen Spring Amok der er begrænsede pladser og holdet er i springhallen fra uge 43. Der er højt til loftet og masser af muligheder for at få brændt krudt af. Pernille Moldbech Sørensen og Thomas Ring vil være de drivene kræfter på dette hold. Har dit barn brug for en forælder eller støtteperson er De meget velkommen til at deltage i Hallen.

Vi har masser af muligheder😊
3-5år
0-1kl.
2-3kl.
Mini mix
Rosenholmix
Pilates.
Power.
Svømning.
Yoga.
Sanne Dans.
Piloxing.
Stræk og Styrke.
Spring Amok.
Herretons.
Cardio Kickboxing.
Street Style.

 

Circus Maskot besøger hvert år Mørke.

Det er en fin tradition når familiecircus slår teltet op ved Mørke Skole.

I sin 24. sæson byder familien Deleuran i cirkusdirektionen velkommen til en forestilling, der har fået titlen »Helt ustyrligt«.

»I årets forestilling kunne man opleve ni schweiziske hyrdehunde, flotte papegøjer, canadiske minigrise, tinkerhesten Amigo, sjove pudelhunde i alle størrelser, hanen Oskar og vores søde shetlandsponyer.

Præcis derfor har vi valgt at kalde forestillingen for »Helt ustyrligt«, for sådan er det nu engang med dyr – de vil det de selv vil, og det skal de have lov til.« begrunder familien Deleuran på sin hjemmeside.

Billederne er taget af Rene Sørensen

 

Rene Sørensen tog disse fine billeder

[flickr_set id=”72157685528710100″]

Letbanen installerer 3.000 master til kørestrøm

Etableringen af en eldreven letbane er et omfattende arbejde, der kræver et elektrisk køreanlæg. Det består af et køreledningsanlæg og et strømforsyningsanlæg, som bliver installeret langs letbanens strækning.

Køreledningsanlægget udgøres af kørestrømsmaster til ophæng af køretråd og bæretov, mens strømforsyningsanlægget består af omformerstationer, der leverer kørestrøm fra den offentlige eldistribution.

Én af de første opgaver i etableringen af kørestrøm til letbanens strækning er etableringen af betonfundamenter til de 3.000 master, som skal bære letbanens elektriske køreledninger. Derefter følger placeringen af kørestrømsmaster, hvorfra kørestrømsledningerne skal trækkes.

Mørke station ombygges til Letbanen

FDF Mørke starter som noget nyt familiearbejde, der er for familier fra Mørke og omegn, som vil være en del af et FDF-fællesskab for forældre og deres børn i alderen 0 – 10 år. (Ældre børn og er også velkomne, men aktiviteterne er målrettet denne aldersgruppe).

Vi har møder 4 – 6 gange om året på en lørdag eller søndag. Derudover er der mulighed for at deltage i FDF Mørkes øvrige fællesarrangementer, som fx Sankt Hans, BUSK-gudstjeneste, sommerlejr og julelejr.


Indholdet af familiemøderne varierer som vores andre møder i FDF, men leg og udeliv er i fokus. De deltagende familier fordeler opgaverne mellem sig, så alle bidrager til planlægning og afvikling af møderne.

Om FDF
FDF er en børne- og ungdomsorganisation med voksne, der har noget på hjerte. FDF bygger på et kristent livssyn.

Spørgsmål?
Kontakt kredsleder Ove Højer (29256587) eller leder Tanja Refsing (24223007)

Alle er velkomne til dagen. Mød op og hør, om det kunne være noget for dig og din familie.