Sommerhilsen ☀️ fra Byens Hus Mørke

Vi åbner for brug og udlejning fra efterårsferien 2019.

Det er byens nye mødested midt i Mørke !

For at huset kan være et levende sted har vi brug for DIG som medlem.

Vil du være medlem af Byens Hus kan du tilmelde dig lige nu og være blandt de første der får egen nøgle til huset!

Tilmeld dig lige her www.8544moerke.dk

Byens Hus i Mørke lagde hus til en konference for kommuner og fagpersoner om genbyg og samskabelse med udgangspunkt i husets egen historie. Ved konferencen blev huset også overdraget til husets nye bestyrelse
Kan man bygge et mødested for en by med genbrugsmaterialer og frivillig arbejdskraft?
Ja, det kan man i hvert fald i Mørke.
Byens Hus er nemlig delvist bygget med genbrugsmaterialer, der er hentet fra nedrivninger lokalt og gjort klar til brug af frivillige. Det gælder blandt andet gulvet, der dels stammer fra det tidligere nedrevne hus på grunden og dels fra et andet hus i byen, og murstene, der er renset af frivillige.
Loftsplader og døre stammer fra det tidligere rådhus i Rønde.

De mange erfaringer med genbyg og samskabelse blev tirsdag den 4. juni delt på konferencen Genbyg din by, der blev afholdt i Byens Hus. Her præsenterede projektleder fra Syddjurs Kommune Alette Lena Skov-Hansen og flere lokale ildsjæle og frivillige deres oplevelser med genbyg og samskabelse. 
Selv om flere oplægsholdere pegede på at genbyg og samskabelse er udfordrende – så har det været med til at skabe en særlig sjæl og sammenhold omkring huset. Den frivillige arbejdskraft kræver styring og arbejdet med genbyg kræver tydelighed om mål – for eksempel om målet er at være bæredygtig eller at anvende lokale genbrugsmaterialer, det er nemlig ikke altid det samme.
Erfaringerne viste også, at samarbejdet mellem frivillige og håndværkere kræver klarhed over materialevalg, arbejdsfordeling og ansvar. 

Udvalgsformand Riber Hog Anthonsen deltog på konferencen og var også med til at overrække en symbolsk nøgle til husets nye bestyrelse af frivillige. Han udtaler:  – Det er et utroligt flot engagement som de lokale frivillige har vist i arbejdet med Byens Hus. Rigtig mange har været med til at arbejde for huset med alt lige fra gode ideer og planlægning til rensning og genbrug af mursten og gulvbrædder.
Når huset står flot og næsten færdigt i dag, så har de frivillige i vid udstrækning sig selv at takke. Det er med til at give huset en særlig sjæl. Processen har også været utrolig lærerig for kommunen og de mange gode erfaringer med både genbyg og samskabelse, vil vi tage med os videre til andre projekter. Tak til de frivillige, arkitekten, lokale håndværker, donatorer, kommunens projektleder og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen for støtte. 

Medlem af bestyrelsen for Byens Hus Birgitte Peier udtaler:  – Når nu huset er helt færdigt, så skal vi til at fylde huset med gode aktiviteter, der kan sprede liv og samvær her i Mørke. Samarbejdet omkring huset har været med til at give alle medvirkende et stort ejerskab til huset. Derfor er jeg også sikker på, at den store energi de mange frivillige har lagt i planlægning og det praktisk arbejde, også vil vise sig i kreative arrangementer til huset.
Byens Hus vil blive et lys i Mørke og være med til at skabe endnu mere liv i vores dejlige by. De mange erfaringer fra projektet vil nu blive dokumenteret i en rapport og bragt videre til lignende projekter i kommunen. 
Udvalgsformand Riber Hog Anthonsen, tidligere formand for Mørke Distriktsråd Kasper Urth, projektleder Alette Lena Skov-Hansen, ildsjæl Jakob Baungaard og det er medlemmer fra Byens Hus bestyrelse Lili Nielsen og Birgitte Peier, der modtager en symbolsk nøgle.

Bag det nye projekt ‘Byens Hus’ står en gruppe frivillige kræfter, der er i fuld gang med at etablere byens nye samlingspunkt.

TV2 Østjylland var i Mørke og se på Byens Hus.

 Sådan et projekt kan lykkes, fordi der er mange mennesker, der byder ind og lægger noget frivillig arbejdskraft. Det handler først og fremmest om, at der er nogle ildsjæle, der tør tage nogle beslutninger og få ting til at ske, fortæller Lotte Bo Pedersen, der er frivillig i byggegruppen i Byens Hus.

Se TV2 Østjylland

6 forskellige håndværk og firmaer mødtes til opstart af byggeriet af Mørkes nye mødested “Byens Hus”.

De første spadestik tages i starten af maj måned og man forventer at råhuset står færdig i starten af oktober 2018.

De 6 firmaer har alle stor lokal tilknytning hvilket har været et af kriterierne i det udbud der er gået forud.

Firmaerne har også skulle indtænke genbrugsmaterialer da Byens hus også har et Genbygs projekt i sig.

 

 

  • Byens Hus

    Byggetilladelsen til et reduceret projekt for Byens Hus blev meddelt den 21. febr. 2018.Byggeriet er udbudt i fagentreprise. Frist for tilbudsgivning var fredag den 16. marts 2018. De indkomne bud blev gennemgået den 21. marts 2018 og forhandling med de vindende håndværkere pågår ved kommunens rådgiver.

    Byggeriet igangsættes hurtigst muligt efter påske. Råhuset skal stå færdigt 1. september 2018.

    Hovedgaden

    Der er opsat et stort antal krukker langs med hovedgaden. Krukkerne er placeret efter aftale med de private, der har stillet deres areal til rådighed. Krukkerne passes af frivillige og flere steder har de private indvilliget i at bidrage. Arbejdet med placering af krukkerne er ikke endeligt tilvejebragt, ligesom der fortsat arbejdes med belysning og forskønnelse af byportene.

    Der er givet byggetilladelse til opstilling af Lystårnet, som har fået tilskud fra NRGI’s jubilæumsfond. Lystårnet var oprindelig tiltænkt en placering på torvet ved stationen, men af hensyn til beboere på Stationsvej, er Lystårnet flyttet til den modsatte side af banen. Der opstod et nyt hjørne, da Trælgårdsvej for nogle år siden blev forrykket, og det er her lystårnet placeres. Arbejdsgruppen har købt et originalt fyrtårn i stedet for den gittermast, som oprindeligt indgik i projektet. Af denne grund har byggetilladelsen været i en fornyet høring hos bl.a. Letbanen, Vejdirektoratet, Århus Lufthavn og Trafikstyrelsen.

    Stationspladsen

    Projekt ved stationen har begrænset sig til alene at omfatte torvet. Der arbejdes med en udskiftning af belægningen og med belysning. Arbejdet har været præget en del af forløbet omkring Letbanen.

    Byparken

    Projektet er meget langt og næsten gennemført. Der er opstillet nye legeredskaber, en pylonkarrusel en tarzanbane, plantet bærbuske og syrener og en stor mængde forårsløg. Der arbejdes nu med hegnet omkring søen, som arbejdsgruppen gerne vil udskifte med et nyt hegn i træ.

    Sport og Bevægelse

    Projektet er næsten gennemført. Der er etableret en multibane i tilknytning til fodboldbanerne, hvor en eksisterende pavillon indgår i det nye mødested for unge. Den sidste del af belægningen har afventet byggeriet af springcenteret og den midlertidige adgangsvej til byggepladsen. Multibanen, der er støttet af Lokale og Anlægsfonden, blev indviet den 9. maj 2016.

    Områdefornyelse af Mørke Bymidte skal være gennemført inden den 19. maj 2019.


  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Økonomien i Byens Hus udgør 3.660.000 kr. Økonomien i det samlede områdefornyelse i Mørke udgør 7,7 mio. kr. Heraf udgør den kommunale medfinansiering 3 mio. kr.

    Dertil kommer tilskud fra diverse fonde på 683.000 kr.

    Endelig er der anvendt 2 mio. kr. til bygningsforbedring af ejendomme langs hovedgaden samt opkøb og nedrivning af Ebeltoftvej 7. Den kommunale medfinansiering heraf udgør 1 mio. kr.

    •  

Udvalget for natur, teknik og miljø har godkendt en byggesag om et nyt medborgerhus i Mørke kaldet Byens Hus. Projektet har tidligere ansøgt om byggetilladelse i starten af 2017, men efter en samlet vurdering af byggeriets økonomi er der indsendt et nyt og justeret projekt, som nu er godkendt.

Ansøgningen om byggetilladelse er indsendt af Plan og Udvikling i Syddjurs Kommune sammen med foreningen Byens Hus i Mørke med henblik på at opføre et medborgerhus kaldet Byens Hus, på Ebeltoftvej 7 i Mørke. På grunden lå der tidligere en genbrugsbutik, som nu er nedrevet, og Syddjurs Kommune købte grunden i 2016.

Ideen om et medborgerhus på grunden udspringer af Mørke Områdefornyelse, hvor Byens Hus er et af fem indsatsområder som er udviklet i samarbejde med Mørke Distriksråd. Der er afholdt en række offentlige møder om projektet og nedsat en lokal arbejdsgruppe som arbejder på projektet i samarbejde med kommunen.

Der blev søgt om en byggetilladelse tilbage i februar 2017 og det daværende udvalg for natur, teknik og miljø godkendte den på deres møde i maj 2017. Efter en vurdering af projektets økonomi har arbejdsgruppen og Syddjurs Kommune besluttet at indsende et lidt mindre og justeret projekt. Det kræver en ny byggetilladelse. Udover at være billigere har det nye projekt 50 cm lavere byggehøjde, længere afstand til skel og er mindre i grundplan.

Udvalget for natur, teknik og miljø har i går behandlet byggesagen og givet tilladelse til projektet. Formanden for udvalget Kim Lykke Jensen udtaler:

– Som byggesag er der tale om en ret simpel sag, hvor bygningen overholder alle de krav, som vi han stille ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv. Det er brandærgerligt, at nogle af naboerne ikke er tilfredse med projektet. Men hvis en privat husejer havde købt grunden og ville bygge det samme hus, så havde vedkommende også fået lov. De frivillige kræfter bag dette projekt og hele områdefornyelsen har gjort et stort stykke arbejde. Derfor er jeg sikker på, at huset og ideen bag nok skal lykkes, og at byens hus vil ende med at blive et stort aktiv for byen.

Byggesag samt høringssvar kan ses på kommunens hjemmeside her: https://www.syddjurs.dk/dagsorden/udvalget-natur-teknik-og-miljoe-ntm-2018-16-01-2018

Det tidigere forslag til Byens hus er blevet revideret og nye tegninger er blevet udarbejdet til godkendelse.
Først med en partshøring og derefter en byggetilladelse.

Byens Hus skal opføres i Mørke på Ebeltoftvej 7 , med café og borgerlokaler.

Der er før søgt om opførelse af et Byens Hus på samme adresse med partshøring fra den 28. februar – til den 21. marts 2017. Dette projekt blev senere til bage trukket og byggetilladelse annulleret den 27. oktober 2017.

Det nye projekt er 233 m 2 mod det tidligere som var 305 m 2 i grundplan. Det nye byggeri har et samlet areal på 382 m 2 mod 460 m2 for det tidligere .
Det nye byggeri er ikke flyttet længere mod øst , men da huset er blevet kortere er afstanden til skel mod vest øget fra 2,50 meter til 4,47 meter. Huset er desuden blevet 50 cm lavere fra 10,14 – 9,64 meter . Afstanden til skel mod vest er nødvendig i henhold til at der skal være vejadgang til Stationsvej 4 og 6 .

 Området er ikke lokalplanlagt men der er en kommuneplanramme der giver mulighed for at opføre byggeri med en maks. højde på 12,00 meter

Arbejdsgruppens svar til nabogruppen vedr. alternativt skitseforslag

Arbejdsgruppen havde møde i mandags, den 4. december 2017, og drøftede det alternative skitseforslag til Byens Hus i Mørke, som I havde med til mødet i hallen den 1. nov. 2017.

Først vil vi gerne kvittere for, at I har udarbejdet et forslag til en alternativ placering og udformning af Byens Hus.

 

Vi har i arbejdsgruppen arbejdet med projektet for Byens Hus i 3 år, og vi har brugt en del tid på at drøfte formål og intentioner med Byens Hus: Byens Hus skal være et vartegn for byen, og huset skal være synlig og ’lyse op’ i hovedgaden, både fysisk og i overført betydning. Facaden ønskes tilbagetrukket således at den plads der opstår foran huset kan indgå i den igangværende hovedgadefornyelse med grønne oaser. Arbejdsgrupperne ønsker at hus og pladsen foran sammen danner en symbiose af cafe, hus, torvestemning og begrønning i bybilledet. Arkitekturen må gerne adskille sig fra resten af byen og understrege husets særlige betydning og funktion. Der er ikke bare tale om et alm. parcelhus.

 

Caféen er placeret, så den vender ud mod hovedgaden, og sådan at man kan se det liv, der udspiller sig bag den store glasfacade. Det har været vigtigt for os, at man kan se husets indre og særligt genbyg materialerne, som er anvendt til gulve og vægge.  Multisalen er placeret i den bagerste ende af huset, adskilt fra cafeen af en kerne af servicefunktioner, så som køkken og toiletter, hvilket gør at multisalen kan bruges uafhængigt af caféen. Det samme kan mødelokalerne på 1. sal.

 

Vi beklager meget, men det alternative forslag anses desværre udformet på en måde, som arkitektonisk umuligt kan give samme effekt som ønsket af arbejdsgruppen og bestyrelsen. Det alternative skitseforslag ses ikke at kunne opfylde de intentioner, vi har haft, ligesom funktionaliteten i huset ikke er helt så god. F.eks. kan caféen ikke på samme måde anvendes til arrangementer fordi adgangen til alle øvrige rum i huset går via caféen. En stor del af 1. salen vil ikke kunne udnyttes pga. skråvæggene, og huset vil ikke kunne rumme det samme antal m2.

 

Med placeringen langs med hovedgaden forsvinder forpladsen, mens det store areal bagtil ikke umiddelbart har tilknytning til huset og ikke opleves som en forbedring.

 

Bygningen kan i øvrigt ikke være helt så langt, som den er vist, da adgangsvejen mellem nr. 7 og nr. 9 skal være min. 5,7 m, idet to biler skal kunne passere hinanden uden at sidespejlene køres af, og der skal være plads til, at der også kan gå en person ved siden af. Adgangsvejen til Ebeltoftvej 5, og Stationsvej 4 og 6, på den anden side af bygningen er udlagt i matriklen, som lovet.

 

Byens Hus er designet, så det er muligt forholdsvis enkelt at udvide huset, idet bygningen blot kan forlænges ved at sætte yderligere stålspær op i det modulsystem, som huset er bygget op efter. Det alternative skitseforslag er arkitektonisk ikke helt så let at udvide. Der kan naturligvis bygges en vinkel på, men det er både mere besværligt og generelt også dyrere.

 

Vores ingeniør har vurderet, at jeres forslag i sin udformning og disponering vil være 15-20 % dyrere at opføre, når materialer og konstruktioner er de samme, hvilket det retfærdigvis må være, hvis sammenligningen skal være reel.

Endelig vil jeres alternative forslag betyde en ekstra udgift til rådgivning, idet projektet skal tegnes helt om, og der vil skulle udarbejdes et helt nyt myndighedsprojekt. En udgift der beløber sig til 80 – 100.000 kr. Hertil kommer den ekstra tid, det vil tage at udarbejde nyt tegningsmateriale, en ny brandstrategi, energirammeberegning osv.

 

I forhold til byggemodning af grunden og opbygning af en ny sandpude kommer der en ekstra udgift på ca. 50.000 kr.

 

Opsummeret så betyder det alternative skitseforslag:

 

  1. 15-20 % dyrere i anlægsudgift.
  2. 150.000 kr. ekstra til rådgivning og byggemodning.
  3. Vejadgangen er ikke bred nok og huset kan ikke være helt så stort, som det er vist.
  4. Bygningen er dyrere at udvide eller bygge til.
  5. Arkitektonisk adskiller huset sig ikke fra den øvrige bygningsmasse langs hovedgaden.
  6. Indretningen er mindre god, idet caféen bliver det centrale gennemgangsrum og ikke et udstillingsvindue til byen.

 

I forhold til de fordele, som I oplister i det medfølgende brev, så er eller kan de fleste af dem også opfyldes i det nuværende projekt: Der er skabt et kig hele vejen igennem bygningen. Der er også et terrasseområde bag ved huset uden gener fra trafik. Der er også mulighed for at opdele 1. salen i flere lokaler, og der er også mulighed for en trappelift til 1. sal.

 

Adgangen til køkkenet kan ske både gennem de dobbelte døre i multisalen og gennem en af de to døre i facaden. Der er ikke tale om et produktionskøkken med faste leverancer, og der er derfor ikke behov for en direkte adgang fra det fri.

 

Vi har imødekommet beboernes indsigelser i forhold til bygningens samlede højde, idet højden er reduceret med 50 cm fra 10,14 til 9,64 m.

 

Af hensyn til indbliksgener har vi fjernet tagterrassen og ændret vinduerne på 1. sal til ovenlysvinduer. På 1. sal er der således alene et stort vindue i gavlen ud mod parkeringspladsen bag ved huset.

 

Selve facadehøjden er reduceret fra 5 m til 4,5 m. Huset er blevet mindre, idet længden af bygningen er reduceret fra 26,52 m til 20 m og bredden er reduceret fra 11,51 til 11,25 m.

 

For at imødekomme indsigelserne omkring indbliksgener har vi ændret på grundplanen, sådan at gallerigangen og gangen ved toiletterne bliver byttet rundt. På denne måde vil der være endnu færre vinduer ud mod naboerne langs med Stationsvej, og dermed endnu færre indbliksgener.

 

Vi håber, vi med dette svar har redegjort for, hvor seriøst vi har vurderet jeres forslag og også hvorfor vi fastholder det nuværende projekt.

 

Naboerne på Stationsvej og Vognmagergade vil i øvrigt blive hørt konkret i forhold til projektet, når byggeansøgningen til det reviderede projekt til Byens Hus skal behandles.

 

På vegne af;

 

Mørke Distriktsråd

Arbejdsgruppen Byens Hus i Mørke

Bestyrelsen Byens Hus i Mørke

                     

Kasper Urth

 

 

BYENS HUS MØRKE – ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG

Fra Nabogruppen Stationsvej/Vognmagergade

Følgende punkter er med dette projekt væsentligt tilgodeset:

  • Placering langs med hovedgaden = mindre nabogener
  • Kig gennem hele huset – åben cafe´område
  • Terrasseområde bag huset uden gener fra trafik
  • Køkken placeret nemt tilgængeligt for leverancer
  • Mulighed for opdeling af mødelokaler 1 sal
  • Mulighed for elevator/lift til 1 sal
  • Totalhøjden under 9 mtr.

Med dette forslag forventer nabogruppen at blive inddraget i det videre forløb, således der kan blive skabt et projekt ALLE kan gå ind for og acceptere.

På Nabogruppens vegne

Tomas Jensen

Frivillige borgerebrugte deres kræfter på at rense mursten.

Stenene skal bruges til byens nye medborger/forsamlingshus.

Det statslig støttede forsøg med at bruge gamle byggematerialer i nyt, kræver at frivillige borgere vil bruge deres kræfter på at rense sten. ud fra tanken om at Genbyg er cirkulær økonomi.  Et nyt princip, som skal sikre at vi ikke overforbruger ressourcer og at vi gør op med den lineære produktcyklus – køb-og-smid-væk (ender i forbrændingen) men at vi i stedet for genanvender ressourcerne for at spare på materialer og energiforbrug.

Genbyg-projektet er et selvstændigt projekt som vi har søgt penge til og fået 2,9 mill til Mørke. Det er lidt af et scoop. Projektet går ud på at blive klogere på fordele og ulemper ved genbygmaterialer – og både at få belyst økonomien i det samt den grønne bundlinie. Derfor kender vi af gode grunde ikke svarene på det endnu, da det netop er det projektet går ud på.

Genbyg Hovedgaden i Mørke er et forsøgsprojekt, som udføres af Syddjurs Kommune i samarbejde med Rum3Studio og Bascon/COWI samt lokale samarbejdspartnere i Mørke.
Projektet er støttet af daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og Puljen til Fornyelse af Bymidter, Butiksgader og Mindre byer, udmeldt den 3. juni 2014.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har den 15. dec. 2014 meddelt tilsagn om refusion af afholdte udgifter til gennemførelse af forsøgs- projektet Genbyg Hovedgaden i Mørke inden for en samlet udgiftsramme på 2.950.000 kr.

Forsøg med byfornyelse

Forsøgsprojektet omhandler forsøg med byfornyelse og områdefornyelse og skal ses i forlængelse af den igang- værende områdefornyelse i Mørke.
Forsøgsprojektet handler om forsøg med cirkulær økonomi til genoplivning af hovedgaden, og integreres med områdefornyelsen gennem genanvendelse af lokale byggematerialer og samskabelse mellem borgere, investorer og andre samarbejdspartnere. Projektet realiseres ved samfinansiering af offentlige og private midler.

Forsøgsprojektets grundidé er, at genanvende byggematerialer fra lokale nedrivninger til nybyggeri og istandsættelse af ejendomme langs hoved- gaden. Byfornyelseslovens nuværende regler giver alene mulighed for at give tilskud til opkøb og nedrivning af tom- me og nedslidte boliger, og visse typer af erhverv, og til tilskud til udvendige bygningsforbedringer af ejerboliger og udlejningsboliger. Tilskudsmulighederne omfatter ikke bygningsforbedring med brug af genanvendte byggematerialer.

Forsøgsprojektet undersøger, hvordan man kan genbruge byggematerialer fra nedrivninger af tomme og udtjente bygninger langs med hovedgaden eller andre steder i lokalområdet til forbedring af ejendomme i Mørke, primært langs hovedgaden.

Mørke Skole og Mørke Distriktsråd den STORE idédag for samtlige elever på skolen der ide genererede i grupper på tiltag der supplerer tre af projekterne i Lys I Mørke-byfornyelsen.

Det blev til vildt mange ideer som en komité og eleverne selv har udpeget de ni bedste af til åbent hus-arrangement dagen efter.

Herefter starter processen med at undersøge hvilke af disse ideer der er realiserbare – dem skal de ældste elever nemlig hjælpe med at føre ud i livet.

Tak til de seje lærer, byens hus-gruppen og MIC/MIF.

Det er fedt at have børnene meget mere med i byfornyelsen – det er jo trods alt dem der skal bruge byen de næste mange år.

Mere om Byens Hus

Medborgerhus/forsamlingshus/aktivitetshus/væksthus

Ebeltoftvej 7 – 8544 Mørke. Det er adressen hvor Byens Hus skal opføres.

Huset bliver bygget med materialer fra det hus der stod før samt andre genbygningsmaterialer. Frivillige har og vil stadig bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, worlkshops, møder mm.

Vision

Det er husets ambition at være en fysisk manifestation af Markedsdagen Mød os I Mørke, hvor alle byens foreninger, virksomheder, erhvervsdrivende, aktive børn og voksne mødes, og er fælles om en række aktiviteter

Målet er at den årlige begivenhed kan blive en hverdagsbegivenhed.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b2Indholdet I Byens Hus

Byens Hus skal være for alle generationer, og det skal være muligt at bruge huset, uden at man er medlem af en forening eller lign.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en vision for huset, der meget overordnet fortæller, at huset er hvad det anvendes til.

At spise sammen er en basal og væsentlig funktion, når mennesker er forsamlet, og derfor er husets kerne et fælleskøkken, som udformes så stort, at man kan være flere igang samtidig og være fælles om at lave mad, enten til sig selv :eller til andre.

Huset skal kunne anvendes af flere på samme tid, og de forskellige rum I huset har forskellig udformning og kvalitet.

Husets udformning er dels betinget af grundens aflange form, og dels af hovedgaden, hvor huset gerne må have en fremtrædende placering, og samtidig understøtte indtrykket af midtby og fortætning.

Facaden er trukket 8-10 m tilbage på grunden, så der opstår en forplads. Forpladsen har delvist værdi som opholds-areal og delvist repræsentativ værdi, som optakt/indledning til Byens Hus.

Facaden er sydvendt, og der vil være sol på pladsen, men også støj fra trafikken.
Glasset I facaden giver mulighed for at følge med I aktiviteterne inde I huset.

Huset kan samtidig træde frem, som en lysende krystal om aftenen, og bidrage tll fortællingen om Lys I Mørke.

Byens Hus bliver ca. 250 m2 I grundplan. Den Indskudte etage udgør ca. 60 m2.

Lejligheden, som ikke etableres med genbyg midler, bliver omkring 90 m2.

Huset har form af et længehus med symmetrisk sadeltag og er placeret på langs af den forholdsvis langstrakte grund, så gavlen vender ud mod hovedgaden.

Indvendigt har den forreste halvdel af huset karakter af et væksthus. Gulvet er hårdt og rummet ligner mest et overdækket uderum. Rummet er dobbelt højt, og det indskudte dæk over køkkenet står I åben forbindelse med stueplan.

En fordelingsgang leder forbi toiletter og depotrum, til multirummet, hvor gulvet er råt og kan tåle det meste.

Rummet kan anvendes til værksteder, workshops, events, foredrag, filmfremvisning m. m.

Fordelingsgangen er tænkt som gallerigang, og der kan brugerne udstille deres værker.

Det er byens ambition, at Byens Hus efter etablering er økonomisk bæredygtig og uafhængig af tilskud.

En måde at sikre dette, er at skabe en erhvervsmæssig udlejning. Den oprindelige ide med en genbrugsbutik er siden erstattet af en lejlighed, som kan være byens gæstehus. Eller lejligheden kan leies ud med viceværtsforpligtelse, en slags opsynsfunktion 1 forhold til Byens Hus.b6

Ønsker til drift

Syddjurs Kommune er bygherre på Byens Hus. Der opføres et råhus med mest mulig anvendelse af genbyg materialer Råhuset overdrages tll byen I form af en almennyttig forening, som forpligter sig til at drive Byens Hus som byens fælles mødested, Foreningen står for husets indretning og den færdige apterlng og indretning af lejligheden, bla. Med genvendte byggematerialer

Der er udarbejdet en ldeel tidsplan og Ifølge den vil råhuset stå klar til overdragelse den 3. Juli 2017.

Der er gennemført en screening for miljøfarligt affald, og udbud på nedbrydnlngsentreprisen sættes I værk så snart der foreligger en dispositionsplan der viser, husets placering og hvordan grunden skal reetableres og klargøres tll nybyggeri.

Der er udarbejdet en oversigt over anvendelige genbyg materialer og der skal indhentes tilbud med tillæg I forhold til pris med og uden selektive nedbrydning, afrensning og sortering.

En del af forsøgsprojektet vll være viden om materialers evne til genbyg, eks. At skjulte bygningsdele, der ikke har været eksponeret tidligere, kan bruges som ny facadebeklædning, mens udvendige patinerede bygningsdele, hvis styke måske er nedbrudt, kan fa nyt liv om indvendige overflader, inventar og lign.

I arbejdsgruppen, som består 14-15 mand M/K findes repræsentanter fra byens erhvervsliv, handelsstandsforenlngen, investorer og erhverysdrivende, dvs. Folk der har forstand på erhverv, byggeri, Jura og finansiering.

Dernæst består arbejdsgruppen af repræsentanter for byens foreningsliv FDF – spejderne, idrætsforeningen og pensionist forening. .

De foreløbige skitser til Byens Hus er baseret på arbejdsgruppens input

Arbeidsgruppen er bygherre I den forstand. At det er deres ønsker og ideer, som søges opfyldt. Syddjurs Kommune er bygherre I juridisk forstand, og I økonomisk forstand, idet Syddjurs Kommune afholder alle udgifterne og har ansvaret for byggeriet

b3Drift

Råhuset overdrages til en forening, der har til formål at drive Byens Hus som byens fælles modested. Foreningen skal have alment sigte og vedtægteme skal godkendes af kommunen.

Midlerne I genbyg projektet bruges til selve råhuse* fundament ydermure, tag, kontruktion, føringsveje mv.

Områdefornyelsen finansierer indretningen af lokaler & sociale og kulturelle aktiviteter. Indretnlngen af boligen skal finansieres af privat indsamlede midler.

Lejelndtægten fra boligen skal dække drlftsudgifterne for det samlede byens hus.

Byens Hus er for alle. Og for alle generationer. Alle må komme, og alle har lov til at forme og skabe indholdet I huset. De fysiske rammer er fleksible og kan ændre sig I takt med at nye behov opstår.

Huset skal kunne bære driften I sig selv Og som udgangspunkt koster det Ikke noget at bruge huset.

Hvis huset bruges til aktiviteter, hvor der opkræves entre eller til udstillinger med salg, F.Eks. Til en pop-up butik, skal det kunne overvejes, om der skal opkræves et gebyr for at bruge huset.

 

Læs med her for at få et kort overblik over, hvad der netop nu arbejdes med i de forskellige arbejds-grupper og hvordan du kan høre mere eller selv byde ind.

Byens genbyghus

b8I lang tid har en arbejdsgruppe arbejdet med forarbejdet til byens hus: hvor skal det ligge? Kan det lade sig gøre at købe huset på den ønskede placering? Hvordan skal Byens Hus se ud? Hvordan får vi det til at rumme alle de ønsker byens borgere har til

huset? Hvordan skal det driftes?
Og nu bliver der endelig syn for sagen. Syddjurs Kommune har opkøbt den gamle genbrugsbutik på Ebeltoftvej, og det er der byens hus kommer til at ligge. De materialer, der kan genbruges til byens hus er taget ud og resten bliver snart (i skrivende stund) revet ned. Herudover bliver der indsamlet flere andre genbygmaterialer på Djursland og omegn. Arkitekten Peter Skjalm har tegnet råskitsen til byens hus og det bliver et hus med multi- funktionelle rum, det vil sige, at rum- mene skal kunne benyttes til forskelligt brug og måske endda fysisk kunne omrokeres og således veksle mellem store og små rum.

Hovedgaden

Vi må sande, at de økonomiske midler vi har til rådighed på ingen måder kan give os en helt ny og forandret hovedgade. Så der arbejdes på muligheder omkring fx fjernelse af noget af beplantningen mod Ommestrup (så man bl.a. får udsyn til træmanden), ud- skiftning af nogle træer på hovedgaden, ændring af overgangen ned mod hallen og helleanlæget ved banen. Desuden er man i kontakt med Vejdirektoratet omkring asfaltering og kommunens vejafdeling omkring belysning.

Stationen

Arbejdet omkring stationsområdet er som tidligere nævnt meget afhængigt at arbejdet omkring letbanen og de overordnede planer om stationsområderne langs banen generelt. Stations- gruppen påtænker dog at stations- pladsen skal være åben og tilgængelig, så den fremstår indbydende. De nuværende planter frem mod hoved- gaden skal derfor fjernes til fordel for

3 større træer og enkelte mindre træ- er eller buske. Gruppen ønsker desuden lignende træer på den lille plads ved Mosevej, så det giver et ensartet udtryk. Hvad angår belægning og ”møblering” af stationsområdet overvejes der flere forskellige løsninger.

Parkanlæget

fuglehuse

Indtil videre har parkgruppen fået skabt et sammenhændende sand- og legeområde, tuer med forårsblomster til at skabe farver og forskønnelse af den bagerste ende af parkanlæget og de har påbegyndt en farvestrålende ́fuglehuse-koloni` og forsøg med be- lysning i parkanlægets legeområde. Desuden har de iværksat en fjernelse af nogle af parkens træer – dels pga. at nogle af træerne var syge og potentielt til fare for at vælte eller knække og dels for at skabe lys og plads til den kommende tarzanbane. Banen er i skrivende stund tæt på at blive bestilt og bliver etableret enten i år eller til foråret afhængig af vejret. Desuden har kommunen foræret os 4 discgolf kurve. De næste store opgaver for gruppen bliver formodentlig forbedring af søområdet.

Byens Hus opføres på det sted hvor et tidligere butikslokale stod. Visse materialer fra det nedrevet hus “Genbygges” med til det nye hus, hvor borgere fra Mørke, frivilligt har og stadig vil bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, workshops, møder og meget mere.

Udviklingen af projektet for Byens Hus har været præget af genbyg projektet, og de mål og forpligtelse der er forbundet med forsøgsprojektet, og som nu er en del af Byens Hus projektet.

Byens Hus bliver ikke etableret I relation til de ejendomme, som byfornyelses-programmet pegede på. Til gengæld vil placeringen af Byens Hus midt på hovedgaden bidrage til synligheden af hele byfornyelsen, som ellers foregår ved den nye multibane ved hallen og parken bagved hovedgaden. Projektet vil dernæst give et løft til den sammenbinding af byen, som har været en af ambitionerne. Der er mulighed for at skabe en direkte visuel kontakt mellem Byens Hus, Hovedgaden og Byparken.

De følgende billeder er stadig foreløbige. Der kan stadig komme ændringer på husets udforming og visuelle udtryk.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8

Nu bliver Ebeltoftvej 7 revet ned for at give plads til Byens Hus og vi skal have flyttet de byggematerialer, vi skal genbruge:

Søndag den 13. nov. 2016. Kl. 9.30

Vi har brug for nogle stærke mænd M/K med bil og trailere til at flytte det materiale, der en opmagasineret allerede. Samt stærke mænd M/K med værktøj til demontering af døre og loftslamper. Genbyg materialerne skal flyttes nogle få meter til Stationsvej 14, hvor vi har en midlertidig lagerplads.

Jo flere vi er, jo hurtigere går det.

Kom og vær med – og få evt. mere at vide om Byens Hus projektet.

Distriktsrådet giver hotdogs og drikkevarer til alle hjælperne.