Indlæg

Søndag ca 11.15 ankom særtoget med indbudte gæster til Mørke Station.
Ledsaget af en ny sang skrevet til lejligheden af Blyfri95 .

med taler af distrikstrådsformand Karsten Kristiansen og borgmester Ole Bollesen blev der holdt fest for at Letbanen nu køre til Mørke fra både Grenå og Aarhus.

Østjylland har fået Danmarks første letbane.

Letbanen er det nye transportmiddel, som på moderne og miljøvenlig vis tager dig fra A til B.
Med Letbanen kan du bo udenfor byen og nemt tage på arbejde.
Med Letbanen er du tættere på kulturen. Og med Letbanen er der grobund for byudvikling.
Går det med Aarhus Letbane som letbaner i andre europæiske byer, bliver Letbanen en integreret del af mange menneskers dagligdag og afgørende for fortsat vækst og udvikling.
Letbanen vil øge sammenhængskraften i Østjylland.

Med Letbanen kommer du hurtigt og komfortabelt frem til uddannelsesinstitutioner, vidensarbejdspladser og varieret byliv.

Letbanen – binder Østjylland sammen.

Fra onsdag den 20. marts indleder Aarhus Letbane de sidste testkørsler af letbanestrækningen mellem Grenaa og Aarhus samt mellem Lisbjerg og Lystrup. Når disse testkørsler er overstået, begynder Letbanen at køre i daglig drift med passagerer.
Det sker efter planen sidst i april.

De nye letbanetog er lydsvage og kører hurtigere end de tidligere nærbanetog – helt op til 100 km/t.

Af hensyn til sikkerheden er det derfor vigtigt, at man fremover kun krydser skinnerne, hvor der er markerede og sikre overgange. Dette gælder også midlertidige omkørsler i forbindelse med testkørslerne.

Al anden færdsel langs med eller på tværs af skinnerne er forbundet med livsfare!

Trygt naboskab
Inden de afsluttende testkørsler indledes, er alle usikrede overgange og uautoriserede ’trampe-stier’ blevet markeret med tydelige advarselsskilte og/eller spærret for trafik. Alle bomanlæg langs strækningen vil atter være aktive med bomme, blink og lyd. De sorte poser, der p.t. skjuler bomanlæggene, fjernes i begyndelsen af uge 12.

Lokalt kan der være lavet særlige tiltag for at gøre færdsel tæt ved Letbanen så sikker som mulig. Vi opfordrer alle til at respektere skilte og udelukkende benytte sikrede overgange, så vi er sikre på, at naboskabet med den nye letbane bliver trygt og uproblematisk.

Testkørslerne bruges bl.a. til at give letbaneførerne erfaring med at køre på strækningen, så Aarhus Letbane efterfølgende kan yde den bedst mulige kundeservice.

Når testkørslerne er afsluttede, glæder vi os til at tilbyde dig komfortabel og miljø-
venlig letbanetransport på den samlede letbanestrækning fra Grenaa over Aarhus til Odder.

Med venlig hilsen

Aarhus Letbane

Siden oktober 2016 har Mørke haft en delebil.
Den har fast plads ved stationen og er en fast del af fællesskabet i Mørke

En delebil er oplagt for familien, der kun har én bil men en gang imellem behov for bil nr. to eller for dem, der har bil nummer to, der ikke bruges så ofte.

“I Mørke ønsker vi fællesskabet og det må også gerne være lidt bæredygtigt og økonomisk fordelagtigt. Derfor passer delebilen så godt ind og rammer tidens trend om fællesskaber og deleøkonomi” 

VIL DU VÆRE MEDLEM

Der er fire trin til at komme til at køre rundt i Mørkes nye delebil: Bliv medlem på www.byensbil.dk, book bilen, lås nøgleboks op og tag nøglen, kør ud i det blå – og husk at notere i kørebogen.

For at en så billig landsbydelebil kan lade sig gøre, kræver det lokal opbakning fra erhvervslivet, så derfor søger Mørke Delebilklub sponsorer til bilen. Virksomheden eller forretningen har mulighed for at få eksponering og vise, at man bakker op om byudviklingen ved at få logo på bilen.

byensbil.dk klarer alle de  praktiske opgaver omkring udlejning af bilen, vask, støvsugning og vedligeholdelse så brugerne kun skal fokusere på brugen af bilen, når der er et behov.

ByensBil.dk er et selskab, hvis erklærede vision er, at være med til at bevare og forny de små bysamfund i Danmark og fokuserer først og fremmest på transportudfordringerne i de små samfund.

 

 Vi har ventet, og vi har ventet, fået flere datoer, men der er ikke noget nyt endnu. Vi har projekter, der står stille, så vi er meget afhængige af at få letbanen i gang, siger Flemming Møller Hoe fra Min Købmand til TV2 ØSTJYLLAND.

 I halvandet år har der ikke kørt tog til Mørke. Den nye letbane skulle for længst have afløst de gamle tog.

Flemming Møller Hoe,  den lokale købmand er ved at være godt utålmodig.

– Vi håber, vi får den store nyhed hver dag. Det er udvikling for byen at få letbanen til Mørke. Det kan ikke gå stærkt nok, fortsætter han.

Se hele indslaget fra TV2 Østjylland her: Landsbysamfund venter i spænding: Er afhængig af letbanen

Letbanen installerer 3.000 master til kørestrøm

Etableringen af en eldreven letbane er et omfattende arbejde, der kræver et elektrisk køreanlæg. Det består af et køreledningsanlæg og et strømforsyningsanlæg, som bliver installeret langs letbanens strækning.

Køreledningsanlægget udgøres af kørestrømsmaster til ophæng af køretråd og bæretov, mens strømforsyningsanlægget består af omformerstationer, der leverer kørestrøm fra den offentlige eldistribution.

Én af de første opgaver i etableringen af kørestrøm til letbanens strækning er etableringen af betonfundamenter til de 3.000 master, som skal bære letbanens elektriske køreledninger. Derefter følger placeringen af kørestrømsmaster, hvorfra kørestrømsledningerne skal trækkes.

Mørke station ombygges til Letbanen

I annoncer og på nye skilte ved stationen i Mørke, kan man læse om de planlagte ombygninger. Mørke station gøres klar til letbanens komme i 2017.

På Mørke stationlaves ny pendler parkering på modsatte side af den gamle perron, der kommer ny beplantning og belysning.

På det eksisterende torv placeres en pavillon, som dels bliver byens infosted og uformelt mødested og det kan samtidig bruges til opbevaring af inventar til torvedage og andre aktiviteter.

De øvrige forbedringer af stationen i Mørke omfatter offentlig toilet, supplerende overdækkede og aflåste cykelparkering, en ladestander til elbiler, samt nye ventefaciliteter.

letbane3

Færdig til oktober 2017

Projekteringen af ombygningen af stationerne i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er i fuld gang. Selve byggeriet starter til april 2017, men man kan i avisannoncer og på skiltning ved stationerne allerede nu få et indblik i det kommende byggeri.

De nye stationer står klar til letbanens åbning i oktober 2017 og vil være med ny overfladebelægning, nye ventefaciliteter, pendlerparkering, ny beplantning, ny belysning og gratis WiFi.

Formanden for udvalget for natur, teknik og miljø Per Dalgaard udtaler:

  • Mens vi venter på letbanen, er vi i fuld gang med planlægning af den kommende ombygning af stationerne. Lukningen af grenåbanen og ombygningen giver noget besvær for borgerne, men til gengæld kan vi se frem til hurtig transport til Aarhus fra helt nye moderne stationer. Stationsforbedringerne er en stor millioninvestering fra byrådets side som viser, at vi udnytter de udviklingsmuligheder, der er for vores byer med letbanens komme.

Veje og trafik er i tæt dialog med blandt andet Bane Danmark, Aarhus Letbane, de lokale distriktsråd og øvrige lodsejere om den endelige projektering af stationerne. Der kan derfor komme ændringer til de tegninger, der vises på skilte og i annoncer.

Mørke Station Mørke Station

Aarhus Letbane kommer til at køre på strøm fra det offentlige elnet.

Langs letbanen placeres 29 omformerstationer, som omdanner strømmen fra elnettets 10.000 volt højspænding (vekselstrøm) til 750 volt lavspænding (jævnstrøm).

En af stationerne bliver opført ved Mørke station da Mørke som bekendt er en del af Aarhus Letbane.

Her kan du se den nøjagtige placering af omformerstationen i Mørke.

Vil du læse mere om omformerstationerne langs letbanen

let2 moerke1

 

 

Der bliver etableret en ny busrute med stoppesteder i Hornslet, Mørke, Rønde, Feldballe og Ebeltoft.

Busruten er blevet til for at sikre bedre adgang til jobcentret og direkte forbindelse mellem kommunens to administrationshuse.

Allerede fra årsskiftet skal den ny busrute  være kørende.

Der er afsat 650.000 kroner i næste års budget til opgaven.

 

Ruten kører i hele 2017, før det vurderes, om den er en succes.

I Mørke ønsker vi fællesskabet og det må også gerne være lidt bæredygtigt og økonomisk fordelagtigt.
Derfor har vi fået en ny delebil som rammer tidens trend om fællesskaber og deleøkonomi. Det er oplagt for de mange som har en bil nr. 2 som ikke bruger den så ofte eller dem der gerne vil købe en bil nr 2 fordi de har et større behov end 1 bil.

Mørkes nye delebil står klar fra starten af uge 42 og delebilsklubben bliver sparket igang med et flot tilbud.
Bliv medlem GRATIS – hele det første år!

Tegn medlemskab fra nu og til juleaften i år og du får gratis medlemskab frem til 31/12-2017.
Gå ind på www.Byensbil.dk under Bliv medlem og opret dig.

Fra 2017 kan man køre med Letbanen til og fra Mørke.

Letbanens udseende blev i dag præsenteret i Aarhus

Designet forener det elegante med det praktiske i letbanetogene, der tilbyder høj komfort og god tilgængelighed for alle passagerer.

Som et fremtrædende indslag i byer og landskaber har det været afgørende at designe Aarhus Letbane, så den både er let genkendelig og indgår i harmoni med det omgivende miljø.

Letbanen har fået sin egen let genkendelige designidentitet med tydelige referencer til den skandinaviske tradition for stilsikker minimalisme og høj funktionalitet. To ord er gået igen i alle faser af designprocessen: Enkelhed og kvalitet.

Aarhus Letbane er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Aarhusområdet tættere sammen og gøre det lettere for pendlere at komme til og fra arbejde.

Letbanen forvandler to eksisterende jernbaner – Odderbanen og Grenaabanen – til en eldrevet letbane og forbinder banerne med et ekstra og nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej og den nye havneplads til Aarhus H.

110 kilometer letbane

I alt bliver letbanen cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H til Grenaa udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Letbanen får i alt 51 stoppesteder. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stoppesteder bevares . Her er bla. Mørke station som udbygges og forandres så det passer til Letbanens nye design.

Hertil kommer 18 stoppesteder på den nye strækning.

 

Mørke ligger i den vestlige del af Syddjurs Kommune, centralt placeret mellem de tre større byer i regionen; Aarhus, Randers og Grenaa.

Mørke vil i den kommende Kommuneplan 2013 indgå som en del af ”Det grønne bånd – Letbanebyerne”, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenå, og i fremtiden forbindes med letbanen.

Inddelingen er en del af det grundlæggende princip for byudviklingen i Syddjurs Kommune som tager udgangspunkt i inddelingen af kommunen i tre overordnede geografiske og planlægningsmæssige områder;

  • Det grønne bånd, der langs byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet
  • Det blå bånd, der med byerne Rodskov – Ugelbølle – Rønde – Vrinners – Knebel – Tved bindes sammen af infrastrukturen langs Aarhusbugten
  • Ebeltoftområdet, der har udgangspunkt i den historiske købstads- og turistperle Ebeltoft og er mere uafhængig af Aarhus

Læs mere om by mønstre og byudvikling i Syddjurs:

 

Når passagererne i Aarhus Letbane inden 2017 kan tage letbanen mellem Odder og Aarhus via Mørke til Grenaa, bliver det om bord på et eldrevet letbanetog. Det står fast, efter at et flertal i Folketinget i juni indgik en ny trafikaftale.

Som en del af trafikaftalen besluttede regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at de nye letbanetog, som kommer til at køre på de eksisterende lokalbanestrækninger til Odder og Grenaa, skal køre på el i stedet for diesel.

Hidtil har planen ellers været, at letbanen skulle køre på el på den nye strækning igennem Aarhus, og så skifte til diesel ved kørsel på de eksisterende skinner til Odder og Grenaa. Men trafikaftalen sikrer altså elektrificering af hele den omkring 105 kilometer lange strækning

 

Læs meget mere på letbanen.dk

Fra skoleårets start har vi i samarbejde med Politiet og Syddjurs Kommune lavet nogle ændringer, som vi håber vil bidrage til en smidigere og sikrere afvikling af morgentrafikken.

Skolepatruljen er flyttet, så de dækker et smallere område end før. De står nu ud for fortovet på Ternevej. Ned mod Kirken. Det betyder, at gående som kommer fra bysiden, skal gå helt hen til Ternevejs sydlige fortov, før de krydser over til skolen. Mens vi vænner os til at krydse Kirkevej lidt sydligere end vi plejer, har vi udvidet skolepatruljen med en ekstra guide, som vil stå på Ternevejs nordlige hjørne og hjælpe de gående hen til skolepatruljen.

For bilister, som skal ind og ud fra skolen, betyder ændringen, at man kan foretage venstresving ind mod skolen og højresving ud fra skolen, selv om skolepatruljen spærrer Kirkevej.

Når eleverne er kommet over på skolesiden af Kirkevej, skal de benytte en nyetableret sti rundt om busholdepladsen/runddelen, hvor de kan komme frem til skolen uden at gå langs parkeringspladsen.

På hjørnet af skolens parkeringsplads, ned mod Firkløverskolen, har vi nedlagt trappen og spærret af, så vi undgår fodgængere som krydser parkeringspladsen.

På stikvejen som går forbi skolen, etablerer vi en bom. Det betyder, at forældre ikke kan sætte børn af ved trappen og dernæst vende ved gymnastiksalen – det er for farligt for cyklende og gående, som benytter stikvejen fra Vinkelvej- kvarteret.

Til afsætning af børn skal forældre benytte runddelen. Hvis forældre skal ind på skolen, skal I benytte parkeringspladsen.

Med venlig hilsen
Færdselsudvalget, Mørke Skole