Mørke ligger i den vestlige del af Syddjurs Kommune, centralt placeret mellem de tre større byer i regionen; Aarhus, Randers og Grenaa.

Mørke vil i den kommende Kommuneplan 2013 indgå som en del af ”Det grønne bånd – Letbanebyerne”, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenå, og i fremtiden forbindes med letbanen.

Inddelingen er en del af det grundlæggende princip for byudviklingen i Syddjurs Kommune som tager udgangspunkt i inddelingen af kommunen i tre overordnede geografiske og planlægningsmæssige områder;

  • Det grønne bånd, der langs byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet
  • Det blå bånd, der med byerne Rodskov – Ugelbølle – Rønde – Vrinners – Knebel – Tved bindes sammen af infrastrukturen langs Aarhusbugten
  • Ebeltoftområdet, der har udgangspunkt i den historiske købstads- og turistperle Ebeltoft og er mere uafhængig af Aarhus

Læs mere om by mønstre og byudvikling i Syddjurs: