Biblioteket vender tilbage til Mørke

Dagli Brugsen Mørke

Mørke Idrætscenter og det lokale initiativ Mød os i Mørke er gået sammen om at etablere en bogbytteordning. Princippet er simpelt: Når man låner en bog, stiller man en anden på hylden.

Bogbytteordningen er kommet i stand via et samarbejde mellem idrætscentrets bestyrelse og folkene bag Mød os i Mørke. Sidstnævnte har i forbindelse med lørdagens åbne arrangement på Mørke Skole lanceret en rullende bogvogn, som efterfølgende vil blive placeret forskellige steder i byen, og som om vinteren vil få sin faste plads i hallen. Samtidig etablerer Mørke Idrætscenter om kort tid en bogcafé, hvor man hele året rundt, i centerets åbningstid, kan låne bøger, tegneserier, dvd’er, eller hvad andre Mørke-borgere tidligere har stillet på hylderne.

Har man lyst til at være med til at opbygge byens bibliotek, arrangere forfatteraftner eller lave andre tiltag, kan man skrive sig på en liste

– Det er lækkert, at pigerne bag Mød os i Mørke har lavet en rullende filial. Det går fint hånd i hånd med vores ønske om at indrette en del af ungdomsmiljøet som en form for bibliotek, siger centerleder Lene Gravesen.

Ambitionen er, at bogcaféen skal fungere som et lokalt samlingssted, hvor byens borgere ud over at kunne udveksle bl.a. bøger også kan komme forbi og få en kop kaffe, læse dagens avis eller bruge caféens computere – ligesom på et rigtigt bibliotek.

Har man lyst til at være med til at opbygge byens bibliotek, arrangere forfatteraftner eller lave andre tiltag, kan man henvende sig til Lene Gravesen personligt eller via e-mail: Leneg.mic@gmail.com.

 

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes
MA-Net
Webmanden
About Webmanden (334 Articles)
Jeg sørger for mørke.dk. Kontakt mig endelig hvis du har brug for et godt råd, hjælp til siden eller har noget du gerne vil bidrage med.