Høringssvar vedrørende placering af biogasalæg.
Sagsnr. 12/11975
SYDDJURS KOMMUNE
Hovedgaden 77
8410 Rønde
Indsigelse mod placering af Biogasanlæg ved :
Mørke.
Tak for muligheden til at bidrage ved placering
Af biogasanlæg i Syddjurs kommune.
Mørke distriktsråd blev dannet i efteråret 2011, og har siden arbejdet intenst med at udvikle og forbedre Mørke`s image.
Syddjurs Kommune har i samarbejde med COVI Consult udpeget 7 steder , som ”egnede” til placering af et kommende bioagasanlæg.
For Mørkes vedkommende vil placeringen ske i forbindelse ved det eksisterende rensningsanlæg, hvor der vil blive udlagt et areal på 4,4 hektar.
Distriktsrådet har følgende kommentarer og indsigelser mod denne placering:
1) Bioagasanlægget opfylder ikke kriteriet, med hensyn til afstand til bebyggelse/naboer, da 9-10 ejendomme vil være indenfor en afstand af 300 meter.
2) Herudover vil Mørke by, herunder bebyggelser og enfamiles huse på Stationsvej,Baneveænget samt Trællegårdsvej blive ”naboer” til anlægget, hvilket strider imod Syddjurs Kommunes kriterier og krav til oplæg.
3) Lugtgenerne fra bioagasanlægget vil gøre enfamileshusene usælgelige, og de vil samtidigt falde drastisk i værdi.
4) Samtidigt med vil transport til og fra anlægget med gylle medføre meget tung trafik, med op til 40-50 lastvognstog hver dag. Husk ,disse lastvogntog også skal retur igen.
5) Trafiksikkerhden vil forringes væsentligt for Mørke by`s vedkommende, hvor skolevejen i forevejen er usikker for adskellige elever
6) Biogasanlægget bør ikke placeres i et område, hvor bymæssig bebyggelse udsættes for chikane , hverken i form af lugtgener eller tung trafik
7) Samtidig vil vi gøre opmærksom på placeringen en ” såkaldt natoledning”, som går gennem det planlagte biogasanlæg.
8) Mørke by er stadigvæk den 6 største by i kommunen. Byen oplever i øjeblikket en positiv udvikling- dels stiger befoklningtallet støt, byen har samlet sig omkring distriktsrådet, for på den måde at spille en fælles rolle i udviklingen af Mørke og omegn.
Et biogasanlæg i baghaven er det sidste Mørke har brug for lige nu, hvor vi netop sammen med Syddjurs Kommune har set frem til den/en planlagt byfornyelse, som der jo også er afsat midler til.
Dette samarbejde/ projekt har vi set positivt frem til , og ikke et biogasanlæg som vil ”frarøve/fratage” os alle vækst muligheder for fremtiden.
Den økonomisk optimale placering:
Vi foreslår istedet for den ”nytilkomne” placering ved Hornslet, da det jo er Hornslet Fjernvarmeværk , som vil være aftager af ”gassen” fra det planlagte biogasanlæg. Rørføringen herfra vil ligeledes blive væsentlig korte og hermed billigere i etableringsomkostninger.
Alternativt vil vi foreslå placeringen ved Lemmer, dels fordi man så kan forsyne Lime og Skørring på sigt ved at etablere en meget kort stikledning til disse 2 byer, ved fremføringen af hovedledningen til Hornslet fjernvarmeværk
Distriktsrådet vil med disse argumenter, på det kraftigste påpege, at en placering i Mørke ved rensningsanlægget ikke er en optimal placering , og distriktsrådet vil på det kraftigste advare mod denne placering.
Samtidgt aflevere vi følgende underskriftsindsamling imod placeringen ved Mørke som udgør ialt 313 stk..
Mørke distriktsråd den 02-08-2012
Kasper Urth Marlene Gade
Finn Korsholm
(kontakt person)
mail: hep@fiber.dk,