Af museumsinspektør ved Nationalmuseet Hans Mikkelsen

I forbindelse med den omfattende renovering af Mørke Kirke 2012-13 stødte man på en hidtil ukendt krypt, som var placeret under gulvet i skibets østende.

Gravrøvere?

Efter tilladelse fra Århus Stift blev den tilmurede dør til krypten åbnet 22. november 2012, og det var et mærkeligt syn, som mødte murer, arkitekt, menighedsråd og arkæolog fra Nationalmuseet. Kisterne lå noget rodet og mange af lågene var enten helt fjernet eller de lå kun del- vist hen over kisten. Den umiddel- bare tanke kunne være, at krypten havde haft besøg af gravrøvere, in- den døren blev muret til. Kunne det være mureren, som skulle tilmure døren, der lige havde lettet på kiste- låget og fjernet hvad der måtte være af værdigenstande i kisterne? I hvert fald fandt vi ingen personlige ting af værdi, men vi må retfærdigvis også indrømme, at vi naturligvis ikke ved, om de begravede havde fået personlige ejendele med.

Flere ejere

Vi ved ikke hvem som lod krypten opføre, ligesom vi heller ikke ved hvilke(n) familie(r), som begravede sine afdøde heri. I den periode krypten fungerede var det ikke ualmindeligt, at kirkerne en gang imellem skiftede ejer, så krypten kan have haft flere ejere, og man kan godt forestille sig, at en ny ejer har ryddet kraftigt op i krypten, inden den første begravelse blev foretaget.

Derved kan forklares hvorfor mange knogler lå spredt under kisterne og langs kryptens mure, ligesom kiste- beslag og –håndtag blev fundet i stort antal de samme steder. Dog ville man forvente, at den seneste ejer havde efterladt kisterne med sin egen familie i pæn orden. Det synes ikke at være tilfældet, selv om vi naturligvis ikke ved hvor mange medlemmer den seneste ejer begra- vede.

21 kister

Kort fortalt ved vi meget lidt om Mørke Krypts historie. Den har sandsynligvis fungeret fra midten af 1600-tallet til anden halvdel af 1700 -tallet. Der blev fundet 21 kister i krypten – 11 voksne og 10 børn – og ved hjælp af to kisteplader ved vi, at to søstre, Johanne og Sophia begge blev begravet i krypten i 1702, hen- holdsvis 14 måneder og 6 måneder gamle. De er døtre af ægteparret Hedevig Sophie von Winterfeldt (død og begravet i 1731 i Fredericia) og oberstløjtnant på det nærlig- gende ryttergods Ommestrupgård Hans Joachim von Warnstedt (død 1713). Ud over de to kisteplader fandt vi tre våbenskjold fra henholdsvis Winterfeldt og Warnstedt familierne.

Ellers er alle andre indtil videre ukendte i krypten, selv om det er nærliggende at pigernes far også blev begravet i krypten, hvis han ellers fortsat boede på Ommes- trupgård i 1713.

Der er således mange løser ender og mulighed for gætterier, da meget af historien om Mørke Krypt fortsat er ukendt.

De første 75 udøvere fordelt på 7 hold har været igennem den første dag

Husk at du stadig kan være med i Mif Gymnastik!

3-5 år på skolen 17-18
0-1kl i hallen 17-18
2-3kl i hallen 17.30-19.00
Pilates i hallen ( multisalen ) 17.30-18.30.
Stram op i multisalen 18.30-19.30
Rosenholm mix i hallen 19-21
Herretons skolen 19.30-21

Løb begyndere og øvede 17.30-18.15 ved hallen.
Stræk og styrke 18.00-19.15 i multisalen.

 

Kom selv eller send dine børn
Det koster ikke noget den første gang
Vores mange kompetente instruktører står klar til at modtage jer.

Se mere om vores mange andre tilbud og søg Info på moerkeif.dk under gymnastik

 

Kom glad, vi glæder os til at se DIG

Der er i forbindelse med by- og områdefornyelsen nedsat 6 arbejdsgrupper.

Parkgruppen: Ud over legepladsen arbejder parkgruppen på et væld af ideer for Byparken – nogle af de mange tanker, der har været i spil er fx en tarzan-bane, grillhytte og lysekroner. Fokus for gruppen er at tænke helhedsorienteret, så de forskellige nye ting vil hænge sammen i en enhed.

Stationsgruppen: Gruppens arbejde kommer til at hænge uløseligt sammen med kommunens planer om stationsændringer i forbindelse med letbanen. Gruppen er blevet præsenteret for kommunens oplæg til kommunalt finansierede ændringer – og har for nylig skrevet et høringssvar med kommentarer til dette. Gruppens tanker går især på at åbne stationsområdet op og forskønne det, så der bliver både noget smukt og noget spektakulært at kigge på for såvel byens borgere som pendlere og forbipasserende. Men også et stationsområde, som kan bruges til mange aktiviteter.

Sport/fritidsgruppen: Gruppen arbejder både på etablering af løberuter, fitnessområder og etablering af en multibane. Eksempelvis er man godt i gang med at detailplanlægge multibanen, så man er klar til at søge om fondsmidler til januar ved DBU, som skal supplere de penge, der er afsat af gennem områdefornyelses-midlerne.

Kulturhusgruppen: Gruppen har haft indledende snakke, men går snart mere konkret i gang.

Hovedgadegruppen: Gruppen har indtil videre fokuseret på at snakke med forskellige mennesker om udfordringerne ved hovedgaden, så der er en bred viden til det videre, langsigtede arbejde.

Brandinggruppen: Gruppen vægter højt i deres arbejde at binde de forskellige projekter sammen og skabe et fælles fokus. Alt sammen for at så mange borgere i byen som muligt kan bakke op om forandringerne i byen og føle sig en del af det. Gruppen har gennem et stykke tid været i kontakt med SandTV, der gerne vil lave en programserie om os og områdefornyelsen. DR har vist stor interesse for at ville vise programserien.

Du kan stadig nå at være med
Har du ikke haft mulighed endnu for at melde dig i en arbejdsgruppe? Så kan du stadig nå at melde dig på banen.

I sådan en stor og langvarig proces, som vi skal igennem, er det utrolig vigtigt, at vi er mange der hjælper til. Du har her en gylden mulighed for at være med til at præge din by, så den bliver et endnu bedre sted at bo.

Skriv en mail til moerkedistriktsraad@gmail.com eller kontakt en af os.

Mørke Sparekasses Fond donerede inden sommerferien 100.000 kr. til en legeplads i Byparken. Områdefornyelsens arbejdsgruppe for Byparken er derfor i fuld gang med at planlægge både legepladsen og andre spændende ting i Byparken.

By- og områdefornyelsen 

Parkgruppen er en af de 6 arbejdsgrupper der er nedsat i forbindelse med by- og områdefornyelsen.

Ud over legepladsen arbejder parkgruppen på et væld af ideer for Byparken – nogle af de mange tanker, der har været i spil er fx en tarzan-bane, grillhytte og lysekroner.

Fokus for gruppen er at tænke helhedsorienteret, så de forskellige nye ting vil hænge sammen i en enhed.

Gennem de sidste par måneder har mange folk postet billeder på Instagram med hashtagget #lysimørke og på den måde deltaget i Distriktsrådets fotokonkurrence.

Billeder om ”lys i Mørke”
Oplægget til konkurrencen lød således: “Konkurrencen går ud på at tage et billede af “Lys i Mørke” og vise, hvordan du ser optimismen, det lille lys i mørket og den positive forandring i byen – kun fantasien sætter grænser”. Og der var masser af billeder med masser af fantasi. Billeder, hvor ordet lys blev taget meget bogstaveligt, og billeder hvor der var fokus på associationerne af lys i Mørke.

Dommerens flotte kommentarer
Til at udvælge de tre vindere af konkurrencen var fotograf ved Aarhus Stiftstidende Axel Schütt. Han kommenterede følgende: ”Først og fremmest er der rigtig mange fine billeder, det er imponerende hvad nogle af Jer har fået ud af et mobilkamera!”

I sin udvælgelse valgte Axel Schütt at gå ret hårdt efter den fotografiske kvalitet og komposition – og knap så meget til de associationer billeder gav ham til Mørke.

Om de 3 vinderbilleder skrev dommeren således:

Nr 1 er den kvarte (lyse) solsikke på den (mørke)blå himmel – flot enkel stram komposition. Skåret til benet.

Nr 2 bliver billedet af solnedgangen over mosen. Ikke så meget at sige – flot stemningsfuldt billede.

Nr 3 er billedet af den bølgende kornmark. Igen en flot stram komposition og en flot billedbehandling – der ikke har fået for meget.

Og vinderen er….
Anne Kirstine Urth blev kåret til både 1. og 3. pladsen til markedsdagen Mød os i Mørke lørdag d. 23. august. 2. pladsen gik til Marie Scharling Toft.

Vinderne fik gavekort til Dag´li Brugsen og Min Købmand på 200, 300 og 500 kr. Stort tillykke til jer og tak til alle for de fine billeder

[alpine-phototile-for-instagram id=319 user=”scharlingtoft” src=”global_tag” tag=”lysimørke” imgl=”instagram” style=”cascade” col=”10″ size=”Th” num=”30″ highlight=”1″ align=”left” max=”100″]