Masser af ideer til det kommende bymiljø i Mørke

Dagli Brugsen Mørke

Ideerne væltede frem på den første temadag omkring den kommende by- og områdefornyelse i Mørke. Temaet var ‘Det fysiske bymiljø’ 

 

Engagerede borgere

Omkring 30 engagerede mørke-boere troppede op i Mørke Idrætscenter lørdag d. 26/10 til Distriktsrådets og kommunens første temadag i forbindelse med borgerinddragelsen for den kommende by- og områdefornyelse i Mørke. Målet for dagen var gennem fælles inspiration og motivation at generere konstruktive og gode ideer omkring temaet ‘Det fysiske bymiljø`. Fokus for arbejdet kredsede især om emnerne ‘hovedgaden’, ‘byparken’ og ’stationsområdet’, men der var også plads til helt andre ideer. Målet blev nået til fulde, da de fremmødte borgere havde masser af ideer på hjertet.

 

Dagens forslag

På temadagen var alle ideer velkomne: små som store, traditionelle som kontroversielle. Af temadagens arbejde kom følgende forslag (her blot i meget forkortet overskriftsform):

Hovedgaden:

  • Omskabelse af hovedgaden med smallere vej og ‘grønt bånd’
  • Hovedgaden med blomsterkasser og byportal med ild
  • Pudse og male samtlige huse på hovedgaden i forskellige farver
  • Skabelse af grønt bånd mellem hovedgaden og parken v. nedrivning af nogle huse, rundkørsel og stor lysmast
  • Rundkørsel ved sydlige indkørsel til Mørke
  • Grøn  kile i forbindelse med hovedgaden
  • Fortætning af bymidten

Byparken:

  • Aktiv park med ændring af beplantning, blomsterkasser, pavillon, grill og bænke
  • Legeplads i parken og anderledes naturbænke
  • Hundeluftegård

Stationsområdet:

  • Stationsområdet med ‘BoligNyt’ som kulturhus
  • ‘pendlerport til Djursland’ ved bl.a. stander til optankning af elbiler
  • Omskabelse af stationsområdet, så der skabes et anderledes torv og et skønnere view for togpassagererne.

Andet:

  • Branding af Mørke under temaet ‘lys i Mørke’ fx med laserlys i master
  • Udendørs løberute med fitness-aktiviteter lavet af naturmaterialer
  • Motionsstier i Mørke, bl.a. rundt om mosen

 

Endnu en temadag

Næste temadag afholdes allerede lørdag d. 2/11 kl. 9-13 igen i Mørke Idrætscenter. Her vil fokus være på sociale og kulturelle tiltag. Kom endelig med alle dine gode ideer. Der er mulighed for børnepasning i multisalen – så tag bare hele familien med!

 

Det videre arbejde

Ejerne til de forskellige ideer udarbejder efter temadagene en idebeskrivelse, som senest d. 10. november mailes til Distriktsrådet på moerkedistriktsraad@gmail.com. Skabelon til idebeskrivelsen kan downloades her på hjemmesiden. DOWNLOAD HER:  Ideskabelon_områdefornyelse_2013

Har man ikke mulighed for at deltage i temamøderne er man selvfølgelig også meget velkommen til at indsende en ide.

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes
MA-Net
Webmanden
About Webmanden (349 Articles)
Jeg sørger for mørke.dk. Kontakt mig endelig hvis du har brug for et godt råd, hjælp til siden eller har noget du gerne vil bidrage med.