Indlæg

Solgården er åben for udlejning

Man kan kontakte os på nummer 93838544 eller mail solgaarden.kontakt@gmail.com

Brugerhuset Solgården Mosevej 9, 8544 Mørke
 

Der har gennem de sidste par år været en vigende interesse for Solgården. Det viser sig ved manglende tilslutning til arrangementer og besvær med at rekruttere medlemmer til bestyrelsen.

Derfor er der brug for en utvetydig tilkendegivelse fra borgerne i Mørke om man fortsat vil bakke op Solgården.

Der indkaldes nu til ordinær generalforsamling torsdag den 21 maj kl 19.00  på Solgården.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Der er i weekenden d. 20. – 22. september computer-træf på Solgården for alle interesserede unge.

Vi sørger for borde, stole, netværk og strøm.

Mad, drikke, madras, sovepose og COMPUTER sørger du selv for at medbringe.

Der er mulighed for at bruge Solgårdens køkken så man kan lave mad eller benytte køleskab og fryser til at holde sin mad og drikke kold.

Der bliver spillet en masse spil, set nogen film, spist noget pizza og drukket noget cola i godt selskab med en masse andre unge mennesker.

Så tag din computer under armen og mød op til en hyggelig weekend.

Der var i den grad god stemning på Solgården, da mavedansergruppen Happy Hips fra Djursland torsdag aften lagde vejen forbi Mørke.

Det var Solgårdens bestyrelse, der havde piftet den traditionelle fællesspisning op med et besøg af de hoftevuggende kvinder, der kommer fra det meste af Djursland.

De omkring 40 fremmødte indledte aftenen med en lækker orientalsk gryde, inden desserten – ledsaget af ligeså orientalske rytmer – kom vuggende ind i salen til de spisende gæsters udelte begejstring. Gæsterne – i alderen 0-60+ – blev hurtigt tryllebundet af de seks mavedansere. Og det i en grad, så det faktisk lykkedes de dygtige dansere at lokke stort set hele forsamlingen ud til en fælles omgang kædedans som afslutning på en fornøjelig aften.

Nye arrangementer er i vente fra Solgårdens side i den kommende tid. Følg med på mørke.dk og i 8544.

[flickr_set id="72157631637833934"]

 

Her er et link til alle billederne taget af Rene Sørensen

Happy Hips fra Djursland er desserten, når Brugerhuset Solgården torsdag den 27. september kl. 18 inviterer til fællesspisning med mavedans.

Happy Hips er en trup med dejlige kvinder fra det meste af Djursland, der rejser rundt og ruller med hofterne. Det var tidligere annonceret, at truppen skulle optræde på Solgården i forsommeren, men det arrangement måtte desværre aflyses pga. en dobbeltbooking.

Menuen til fællesspisningen er orientalsk gryde med ris og salat. Senere på aftenen serveres der kaffe og småkager, og der er popcorn til børnene. Mavedanserne overtager gulvet, når maden er fortæret.

Husk at købe billet forinden enten hos Spar-købmanden eller i Dagli’Brugsen senest mandag den 24. september. Det koster 50 kr. for voksne og 35 kr. for børn under 12 år – og det er for både mad og mavedans.

Allan Strøbæk var en bandit. Efter en hård opvækst på det indre Nørrebro i København tilbragte han en stor del af ungdomsårene i forskellige fængsler. 15 domme blev det til i perioden 1965-1982.

Fredag den 27. april kl. 19.30 kan man på Solgården høre Allan Strøbæk med egne ord fortælle om det liv, han har levet. En historie, som han sidste år udgav i bogform i sin selvbiografi ”Fra forsømt barn til forbryder – Allans historie”. Det handler om hans opvækst, om det barske, hæsblæsende og voldsomme liv i den danske underverden i 1970’erne og starten af 1980’erne og om, hvordan han i 1984 skiftede bane efter at have mødt sit livs kærlighed. I dag bor han med sin familie i Ryomgård.

Foredraget med Allan Strøbæk er arrangeret af Brugerhuset Solgården. Alle er velkomne.

Solgården, fredag den 27. april kl. 19.30.
Pris: 30 kr. (inkl. kaffe og kage) – drikkevarer kan købes til favorable priser.

Brugerhuset Solgården
tlf. 50724945