, ,

Lys i Park-anlægget – Hvad sker der lige???

Efter grundig research og overvejelse har vi valgt at investere i en stor karrusel til glæde for børn i alle aldre.

Det er ikke kun på dagenes længde, vi kan se, vi hastigt går mod lysere tider; også i parken er det blevet lysere. En kold dag i februar havde undertegnede park-udvalg allieret sig med byens to stærkeste og dygtigste skovmænd. Det var på tide at skære os vej til lidt mere sol i parken og luge ud i syge, gamle træer. Og der blev taget virkelig godt fat, for det er meget længe siden parken sidst har fået så grundig behandling. Der blev fældet 5 store træer. Primært fordi de simpelthen var for dårlige. Og så blev beskåret en masse småt og mellemstort ris, som i årenes løb har gjort skoven helt utilgængelig. Så blev der også fældet omkring søen, så løvfald og grene ikke ødelægger den. Flere forbipasserende kiggede opmuntrende til og nogle kunne slet ikke lade være med at give en hånd med.

Planen var at lave flis af alle grene og ris, men det var simpelthen for råddent, så den gode kommune har nu lovet at fjerne det – og til gengæld give os noget andet flis.

   Kommunen kom dagene derpå og fældede træer, de i forvejen havde afmærkede som “for dårlige”. Det har givet lidt ekstra lys til dem, der bor på Parkvej.  Planen var at lave flis af alle grene og ris, men det var simpelthen for råddent, så den gode kommune har nu lovet at fjerne det – og til gengæld give os noget andet flis. Bonus. Det træ af god kvalitet, vi har fældet skal vi nu se, hvordan vi skal bruge i nye anlægsprojekter. Noget af det er allerede afsat til tarzan-bane.

Tarzan-bane

Et af projekterne i parken er at lave en tarzan-bane, der skal gå inde mellem træerne ved siden af den nuværende legeplads. Det er en tarzan-bane, der kan udvides i etaper, men formålet er, at det skal være sjovt og udfordrende, både for store og små. Materialerne bliver træ, reb og gamle bildæk. Som underlag skal vi bruge den gode træ-flis.

Karrusel

Efter grundig research og overvejelse har vi valgt at investere i en stor karrusel til glæde for børn i alle aldre. Vi ville gerne have et fyrtårn i parken, noget der skilte vores legeplads fra alle andre. Vi valgte en vedligeholdsfri variant, som dagplejerne kan bruge med de små børn, men også en model, hvor de store kan klatre og få fuld fart på – helt selv. Montage og sikkerhedsgodkendelse kommer firmaet til at stå for.

I bedste GenByg – og SkønneMørke – stil har vi valgt at bygge legehuse selv af genbrugsmaterialer.

Legehuse

I bedste GenByg – og SkønneMørke – stil har vi valgt at bygge legehuse selv af genbrugsmaterialer. Udvalget har allerede været ude og planke gamle gulvbrædder og tømt dem for gamle søm og skruer. Når der skal bygges og males, får vi bestemt brug for hjælp fra byens gode folk. Vi skal nok snarest sætte en dato for den store arbejdsdag, hvor vi kan (-og skal) bruge alle kræfter! Mere om det senere.

Fodboldmål

Og så har vi været så heldige, at CT-stål har indvilget i at svejse nogle solide fodboldmål til indkøbspris. Hvor er vi en heldig by:)

Og så er der jo en masse andre projekter i pibeline, men det hører I mere om, når vi er tættere på. En ting skal I vide.. vi arbejder for verdens bedste Park-Anlæg!

Mange hilser Parkudvalget (aka anlægsarbejderne)

IMG_3073 IMG_3072 IMG_3068