Der er store planer for park anlægget i Mørke. Det er planen at der legepladsen forbedres og der skal etableres bedre plads til ophold hvad enten man er lille eller stor.

Det første synlige bevis på at park gruppen er i fuld gang fik man den 22 februar hvor frivillige med motorsav gik igang med at skabe lys og luft på stedet.

Der er blevet fældet 2 store træer ude i parken, de var begge rådne, og det ville være et spørgsmål om tid, før end de ville begynde at smide de store grene eller vælte i en storm. Dette giver mere luft til andre træer og græsplænen.

Der er blevet fældet rundt om søen, så søen får mere luft og liv, løvfald i søen mindskes og søen ikke udvikler sig til en “sur” sø.

Der er fældet 2 store træer i skællet ved legepladsen, der er fjernet døde træer og nedfaldne grene, buskene er skåret ned, de kommer stærkt tilbage.

Alle grenene kommer kommunen og fliser, og træstolperne skal bruges andre steder i parken.
Og endelig kommer kommunen, og fælder flere træer over mod Parkvej, så beboerne kan få sol i haverne igen

 

 

 

Ved at markere, at der er lys i Mørke, er planen er sætte fokus på de positive aspekter ved landsbyen. Lysfesten er den første af flere arrangementer:

– Mørke er en landsby, der ligesom mange andre landsbyer lider lidt, og det Mørke trænger til, det er at få en stærk selvbevidsthed, forklarer Jakob Baungaard.

SF-politikeren Kirstine Bille stod for den officielle åbning og tændte noget af et lys – nemlig en fire meter høj flamme:

– Det er et projekt, som både skaber sammenhold i Mørke, og det generer nogle kroner, som vi rent faktisk kan bruge til at skabe nogle synlige resultater, så det er et på alle måder godt projekt, siger hun.

[flickr_set id=”72157649813933310″]

Mørke Sparekasses Fond donerede inden sommerferien 100.000 kr. til en legeplads i Byparken. Områdefornyelsens arbejdsgruppe for Byparken er derfor i fuld gang med at planlægge både legepladsen og andre spændende ting i Byparken.

By- og områdefornyelsen 

Parkgruppen er en af de 6 arbejdsgrupper der er nedsat i forbindelse med by- og områdefornyelsen.

Ud over legepladsen arbejder parkgruppen på et væld af ideer for Byparken – nogle af de mange tanker, der har været i spil er fx en tarzan-bane, grillhytte og lysekroner.

Fokus for gruppen er at tænke helhedsorienteret, så de forskellige nye ting vil hænge sammen i en enhed.

bypark arbejdeEt af de første steder man vil kunne opleve synlige resultater af byfornyelsen i Mørke, er i Byparken.
Projektet igangsættesi 3 kvartal 2014 og det forventes at der allerede i sommeren 2015 vil være etableret ny legeplads mm.

Børnetallet i Mørke er stigende og der er potentielt mange besøgende og brugere af byparken. Men byparken er ikke synlig i bybilledet og heller ikke i borgernes opfattelse af byen.

Der skal fokuseres på forbedret tilgængelighed til og aktivering af parken i form af nye funktioner og forbedringer af eksisterende. Eksempelvis en ny legeplads, motionsredskaber og et samlingssted, som kan bruges ved byfester eller andre større arrangementer.

Legeplads
Der er et stort behov for en legeplads i parken, der er indbydende, spændende og udfordrende for legebørn i alle aldre. Legepladsen i parken er i dag en trist plads i skyggen, som ikke indbyder til leg eller samvær.

”Det er pinligt at byen ikke har en legeplads, når vi gerne vil tiltrække tilflyttere, børnefamilier mv. Vi skal have trækplaster, hvor der sprudler af liv. Et sted, hvor hele byen kan mødes i leg og samvær. Et sted, hvor børnehaven og vuggestuen og dagplejen også kan komme – og hvor familier kan mødes og de ældre kan omgive sig med glæde og grin.”

Der er behov for en stor satsning, så også folk udefra kan se, vi prioriterer liv, samvær og legeglæde.

En udfordrende, spændende og skøn legeplads/aktivitetsområde i solen og i centrum af byen.

Legepladselementerne skal være af høj kvalitet. Det skal være pænt at se på og inspirerende at bruge. Der skal være noget for alle aldre. Naturmaterialer kombineret med holdbare sjove løsninger. Evt. en karrusel, gummiunderlag, klatretårn og legehus/legehytter. En stor sandkasse med gynger. Sjove, smukke og kreative bænke, der er inspirerende at se på og behagelige at sidde på og i.

Øvrige ønsker: 

• Overdækning / Hytte / Pavillon.

• Grillområde.

• Borde og bænke. Gerne unikke former og specielle for Mørke.

• Sø aktiveres og gøres tilgængelig.

• Træer opstammes. Beplantning udtyndes.

• Toilet.

• Hunde-lufter-gård.

byparken