Valg til skolebestyrelsen
Vil du have indflydelse på dit barns skole? Har du lyst til at mødes med andre om at gøre Mørke Skole til en endnu bedre skole?
– Så opfordres du til at stille op til det kommende valg til skolebestyrelsen.
Hvad laver Skolebestyrelsen?
Det er Skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolen og udarbejde retningslinjer (principper) for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er med til at udstikke overordnede rammer på adskillige punkter, hvorefter det er skolelederens opgave at lede skolen.
Hvem kan stille op?
Skolebestyrelsen består af forældrerepræsentanter (5-7 stk), to medarbejdere fra skolen, to elevrepræsentanter samt ledelsen fra skolen. Ledelsen har ingen stemmeret. Forældre som har forældremyndigheden over børn i skolen, kan stille op til valget
Vil du vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig på arbejdet med at sidde i skolebestyrelsen, er du velkommen til at kontakte formand for skolebestyrelsen Ann Ring (annbangring@gmail.com) eller medlem af skolebestyrelsen Anna Thomsen (annanielsen@hotmail.com)