,

Lys i Mørke Fyrtårn

Så er der endelig nyt at berette fra Mørke Lysgruppe.

For et år siden for- talte vi her i 8544 at vi ansøgte kommunen om byggetilladelse til at opsætte et lystårn i Mørke ved krydset jernbanen/hovedvejen. Læs igen

Optimistisk håbede vi på at tårnet kunne komme op i påsken 2017. Ja, som alle kan se, er der endnu ikke noget lystårn i Mørke, men sagen har ikke stået stille i den forløbne tid.

Fyrtårnet vil blive sat i stand, bl.a. forhøjet og malet, så det tager sig pænt ud når det finder sin nye plads midt i Mørke.

Syddjurs Kommune har afholdt nabo-høring. Der kom kun én klage, som dog ikke var af en karakter som kommunen mente burde bremse projektet. Derefter kontaktede kommunen vejdirektoratet, luftfartsstyrelsen, letbanen og politiet, og fik – efter en rum tid – grønt lys hele vejen rundt.

Den 18. oktober 2017 fik vi byggetilladelse til at opføre et lystårn på betingelse af at det er max 10 meter højt, placeres så det ikke er til gene for trafikken, at det overholder sikkerhedsafstanden til letbanens køreledninger, og at der ikke er adgang til tårnet så lyskeglerne kan påvirkes til gene for flytrafik og letbanens tog og togfører.

Vi arbejder på en teknik som gør det muligt at sætte dekorativt lys på selve tårnet, som giver mulighed for at vise tekst og video med selve tårnet som “lærred”, og vi vil installere laserlys.

Så langt så godt!

Nogle af jer så måske alle de flotte og fantasifulde tårnmodeller som de unge designstuderende udstillede i Idræts- centerets cafeteria. Læs mere

Der var bare én ting de ikke havde taget højde for: penge. Hele lys-projektet er baseret på den donation Mørke har fået fra Nrgi til et lystårn på kr. 161.000. Med nødvendige udgifter til fundering, el og teknisk udstyr er der ikke så meget tilbage til selve tårnet.

En brugt gittermast kunne vi få meget billigt:
Fyrtårnet har stået i Århus Havn i mange år indtil det måtte vige pladsen for det nye hovedbibliotek. Det opfyl- der alle de ønsker vi har til vores lys- tårn.

Lystårnet er nu blevet til FYRTÅRNET.

Fyrtårnet vil blive sat i stand, bl.a. forhøjet og malet, så det tager sig pænt ud når det finder sin nye plads midt i Mørke.

Hvis alt går vel, kan vi fejre rejsegilde inden jul. Derefter vil der gå tid med at få teknikken til at spille. Vi arbejder på en teknik som gør det muligt at sætte dekorativt lys på selve tårnet, som giver mulighed for at vise tekst og video med selve tårnet som “lærred”, og vi vil installere laserlys. Læs mere om Laserlys

Mørke Lysgruppe sørger for at tårnet kommer op at stå, men det er ikke os der skal bruge fyrtårnet.

Og det allervigtigste:

Mørke Lysgruppe sørger for at tårnet kommer op at stå, men det er ikke os der skal bruge fyrtårnet.

Der skal samles en BRUGERGRUPPE som finder ud af hvordan fyrtårnet skal bruges. Hvornår og hvor ofte skal de forskellige lys tændes? Hvilke begivenheder skal der informeres om? Hvem sørger for at informationerne bliver vist?

Når tårnet er oppe vil vi derfor indkalde til et møde for byen, hvor vi håber der kan blive valgt en brugergruppe. Lad os håbe den kan få tændt lys i Mørke inden påsken 2018.

For Mørke Lysgruppe, Jakob Baungaard, Morten Käszner, Peter Kristoffersen og Hjalte Tin