Mørke Fjernvarmeselskab producerer i dag fjernvarme til sine forbrugere fra varmeværket på Parkvej 10 i Mørke. 

Varmeværket er fra 1964 og placeret centralt i Mørke by.

Placeringen er uhensigtsmæssigt i forhold til miljøkrav med hensyn til støv og støj. Antallet af forbrugere ved Mørke Fjernvarmeselskab har været stigende over en del år, og analyser viser, at antallet fortsat vil stige, og dermed vil behovet for yderligere produktionskapacitet stige.

Mørke Fjernvarmeselskab bygger derfor et nyt biomassefyret halmværk.
Halmvarmeværket etableres på Fabriksvej i et erhvervsområde i Mørke og erstatter det eksisterende værk på Parkvej 10.

Varmeproduktionen på Parkvej forudsættes indstillet ved etablering af det nye varmeværk.

 

Syddjurs kommune behandler lokalplan for et nyt boligområde, med op til 156 nye boliger på den gamle møbelfabrikgrund ved Stationsvej i Mørke.

På et 2,6 ha stort område er planen at opføre 24 “byhuse” med i alt 40 boliger mod Stationsvej og Østervej samt 8 “supervillaer” med ialt 116 boliger. Disse placeres bagved byhusene i et åbent parklignende fællesareal.

Boligerne er alle mellem 110 og 130 m2 store.

Byhusene bliver i alt 3 etager mens de bagvedliggende supervillaer bliver 4 etages byggeri.

Bag planerne står Plusform arkitekter i Aarhus og ejeren som er Aktieselskabet Mikael Laursen

I Kommunens plan og udviklingsafdeling vurderer man at planerne er i overensstemmelse med kommunenplanens principper om byfortætning og  og byomdannelse.

Her vurderer man at der bliver brug for mange nye boliger i Mørke der udgør første letbanestop efter Hornslet og med kun få minutters ekstra rejsetid til Aarhus må det  forventes, at Mørke vil blive en meget efterspurgt bosætningsmulighed, ligesom Hornslet er det på nuværende tidspunkt.

Dertil kommer, at Afdelingen for plan, udvikling og mobilitet vurderer, at arealet er det bedst beliggende, større og mest stationsnære udviklingsareal, og således det mest oplagte sted at byfortætte yderligere.  

I kommunen forventer man , at en realisering af en byfortætning på et område der ligger tæt på stationen vil bringe liv til Mørkes bymidte- og stationsområde – helt i tråd med den pågående områdefornyelse.

Mørke vil blive en meget efterspurgt bosætningsmulighed

Vil du have indflydelse på dit barns skole? Har du lyst til at mødes med andre om at gøre Mørke Skole til en endnu bedre skole?

– Så opfordres du til at stille op til det kommende valg til skolebestyrelsen.

Hvad laver Skolebestyrelsen?

Det er Skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolen og udarbejde retningslinjer (principper) for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er med til at udstikke overordnede rammer på adskillige punkter, hvorefter det er skolelederens opgave at lede skolen.

Hvem kan stille op?

Skolebestyrelsen består af forældrerepræsentanter (5-7 stk), to medarbejdere fra skolen, to elevrepræsentanter samt ledelsen fra skolen. Ledelsen har ingen stemmeret. Forældre som har forældremyndigheden over børn i skolen, kan stille op til valget

Vil du vide mere?

Hvis du er blevet nysgerrig på arbejdet med at sidde i skolebestyrelsen, er du velkommen til at kontakte formand for skolebestyrelsen Ann Ring (annbangring@gmail.com) eller medlem af skolebestyrelsen Anna Thomsen (annanielsen@hotmail.com)

Flere hundrede gymnaster viste flot gymnastik i Mørke Hallen foran et stort publikum.

Rene Sørensen tog disse fine billeder

Foråret byder også på gymnastik

Vi har i år flere hold, som har ønsket at fortsætte en eller tre måneder, det gælder følgende hold:


Power
 Mandage fra 9/4-30/4. kl. 18.45-19.45.


Stræk og styrke
 Tirsdage fra 3/4-24/4 kl. 18.00-19.15.

Pilates Mandage fra 9/4-25/6. kl.17.30-18.45.


Hatha yoga
 Torsdage fra 5/4-28/6 kl. 19.30-20.30. 

Tilmelding til de fire ovenstående hold er åben.

 

Sommer Spring Mandage fra 9/4-18/6
Tilmelding åben fra søndag den 25. marts på http://www.moerkeif.dk/ under Gymnastik.

 

Bemærk at Multikontingent brugere skal melde sig på holdet Multikontingent og derefter sende sms til 21717785 eller mail til LNM@seges.dk for at blive sat på et hold. Man kan kun gå på et hold, når man er tilmeldt holdet.
 

[flickr_set id=”72157688926211310″]

I Distriktsrådet og specielt arbejdsgruppen omkring hovedgaden oplever vi generelt glæde og positivitet omkring de mange beplantede krukker, som nu er opstillet langs hovedgaden i Mørke. Den opbakning er vi selvfølgelig utroligt glade for. Vi oplever også folk i byen nysgerrigt spørger; ”hvad så med alle de andre ideer vi havde omkring fornyelse af hovedgaden, bliver de ikke til noget”?

Formålet med hovedgade projektet er egentligt; ”Forskønnelse og Begrønning”, hvilket harmonerer meget godt med det, som reelt kan påvirkes og ændres. 
Under møder med Vejdirektoratet har projektgruppen stort set kun mødt en holdning, nemlig ”nej”. Ligegyldigt hvilket forslag som er fremlagt, så har Vejdirektoratet sagt ”nej, det dur ikke” – som eksempel er det diskuteret om vi kunne ændre vejbelægningen, bruge / inddrage cykelstien, ændre forløbet af vejen, bruge noget af fortovet, om vi kunne plante træer langs vejen, sætte en slags ”rabat” op i midten af vejen til beplantning osv. osv. Intet har i en dialog med Vejdirektoratet kunnet lade sig gøre – derfor er der tænkt anderledes og i utraditionelle løsninger, og her kommer krukkerne ind i billedet.

Krukkerne giver os mulighed for på en og samme tid at ”Forskønne og Begrønne” hovedgaden – endda på en fleksibel måde, hvor vi faktisk kan flytte krukkerne, vi kan ændre beplantningen og vi kan beklæde planterne med eksempelvis julebelysning, skoleklasserne kan pynte beplantningen, måske er der et strikkeinitiativ på vej – kun fantasien sætter grænser, og det gør at krukkerne helt naturligt vil spille sammen med andre initiativer i byen.

De omkring 100 krukker (og lidt bænke) er placeret hvor velvillige ejere har tilbudt at stille en del af deres ejendom til rådighed, med det formål at bidrage til forskønnelse af hovedgaden. Arbejdsgruppen har været forbi et utal af ejere, nogle har sagt ja, og andre har sagt nej tak – selvfølgelig helt i orden. Arbejdsgruppen har holdt formålet for øje – nemlig at ”Forskønne og Begrønne” vores ret triste hovedgade, og det må man sige krukkerne i den grad gør. Om de står foran en privatperson eller en erhvervsdrivende har ingen betydning i forhold til projektets formål – vi ønsker ikke på den måde at klassificere personer, vi er blot glade for at kunne arbejde med folk i byen, som har et stort hjerte og som brænder for udvikling af Mørke.

En del ejere har velvilligt tilbudt at vande planterne om det måtte være nødvendigt, og resten vil Distriktsrådet og andre hjælpsomme frivillige i Mørke passe. Faktisk er der så meget jord i krukkerne, at de skaber deres eget lille øko-system, hvorfor de ikke kræver ret meget pasning.

Arbejdsgruppen arbejder stadig på andre ideer til forskønnelse af hovedgaden, men som beskrevet ovenfor er det ikke ”bare lige”. De mange restriktioner og hensyn gør det ikke let, men mon ikke det lykkedes ved fælles hjælp at komme på flere gode ideer til ”Forskønnelse og Begrønning” af hovedgaden, jeg tror det. 
Har du en ide, en tanke så skyd den endelig i vores retning 

 

På årsmødet, torsdag den 22. februar, blev 3 nye medlemmer valgt til hovedbestyrelsen i Mørke Idrætsforening.

Det var et ønske fra den eksisterende bestyrelse side, at øge antallet af medlemmer til i alt 5,

og vel vidende at den tidligere formand gennem 6 år, Riber Anthonsen, på forhånd havde tilkendegivet,

at han stoppede på posten for at bruge kræfterne på byrådspolitik i Syddjurs Kommune,

skulle der nye og flere ansigter til. De nye bestyrelsesmedlemmer, som er Karen Laursen, Brian Dohn og Michael Wind,

skal sammen med den eksisterende bestyrelse drive idrætsforeningen, i samarbejde med de øvrige afdelinger i MIF.

 

 

Hovedbestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med følgende fordeling:

Formand – Karen Laursen

Kasserer – Dorthe Boesen  

Menig medlem – Brian Dohn

Menig medlem – Michael Wind

Menig medlem – Mogens Gravesen

 

Har man spørgsmål til overstående, er man meget velkommen til at kontakte formand Karen Laursen på mobil 60177177, eller mail – karenlyngby@gmail.com