På det årlige fællesmøde den 19 december blev et nyt distriktsråd valgt

Mørke Distriktsråd 2018 består af  Thomas Beer Dittrich, Kasper Urth, Klaus Molberg, Morten Käszner, Jakob Rauff Baungaard, Lone Meldgaard Thorsø


Distriktsrådet blev i 2011 dannet med det formål at fungere som byens talerør i forhold til Syddjurs Kommune, og for at koordinere de mange foreninger, institutioner og borgeres initiativer, da der var et stort behov for en fælles oversigt over arrangementer og en indbyrdes koordinering.

Det er fortsat distriktsrådets opgave.

Distriktsrådet består af repræsentanter for alle lokalområdets aktører, der har en interesse i lokalområdets ve og vel: foreninger, institutioner og virksomheder.

Det er foreninger, institutioner m.v. der er medlemmer af distriktsrådet, og som sender repræsentanter til fællesmøder med en stemme pr. repræsenterede medlem 

Distriktsrådet mødes, når der er behov for lokalområdets stemme, og når der er behov for gensidig erfaringsudveksling eller ideudvikling.

Distriktsrådets opgaver i 2018 hænger meget sammen med byfornyelsen af Mørke. i 2018 er det især opbygningen af Byens Hus og fornyelsen af Hovedgaden der er i fokus.

 

Det tidigere forslag til Byens hus er blevet revideret og nye tegninger er blevet udarbejdet til godkendelse.
Først med en partshøring og derefter en byggetilladelse.

Byens Hus skal opføres i Mørke på Ebeltoftvej 7 , med café og borgerlokaler.

Der er før søgt om opførelse af et Byens Hus på samme adresse med partshøring fra den 28. februar – til den 21. marts 2017. Dette projekt blev senere til bage trukket og byggetilladelse annulleret den 27. oktober 2017.

Det nye projekt er 233 m 2 mod det tidligere som var 305 m 2 i grundplan. Det nye byggeri har et samlet areal på 382 m 2 mod 460 m2 for det tidligere .
Det nye byggeri er ikke flyttet længere mod øst , men da huset er blevet kortere er afstanden til skel mod vest øget fra 2,50 meter til 4,47 meter. Huset er desuden blevet 50 cm lavere fra 10,14 – 9,64 meter . Afstanden til skel mod vest er nødvendig i henhold til at der skal være vejadgang til Stationsvej 4 og 6 .

 Området er ikke lokalplanlagt men der er en kommuneplanramme der giver mulighed for at opføre byggeri med en maks. højde på 12,00 meter

Arbejdsgruppens svar til nabogruppen vedr. alternativt skitseforslag

Arbejdsgruppen havde møde i mandags, den 4. december 2017, og drøftede det alternative skitseforslag til Byens Hus i Mørke, som I havde med til mødet i hallen den 1. nov. 2017.

Først vil vi gerne kvittere for, at I har udarbejdet et forslag til en alternativ placering og udformning af Byens Hus.

 

Vi har i arbejdsgruppen arbejdet med projektet for Byens Hus i 3 år, og vi har brugt en del tid på at drøfte formål og intentioner med Byens Hus: Byens Hus skal være et vartegn for byen, og huset skal være synlig og ’lyse op’ i hovedgaden, både fysisk og i overført betydning. Facaden ønskes tilbagetrukket således at den plads der opstår foran huset kan indgå i den igangværende hovedgadefornyelse med grønne oaser. Arbejdsgrupperne ønsker at hus og pladsen foran sammen danner en symbiose af cafe, hus, torvestemning og begrønning i bybilledet. Arkitekturen må gerne adskille sig fra resten af byen og understrege husets særlige betydning og funktion. Der er ikke bare tale om et alm. parcelhus.

 

Caféen er placeret, så den vender ud mod hovedgaden, og sådan at man kan se det liv, der udspiller sig bag den store glasfacade. Det har været vigtigt for os, at man kan se husets indre og særligt genbyg materialerne, som er anvendt til gulve og vægge.  Multisalen er placeret i den bagerste ende af huset, adskilt fra cafeen af en kerne af servicefunktioner, så som køkken og toiletter, hvilket gør at multisalen kan bruges uafhængigt af caféen. Det samme kan mødelokalerne på 1. sal.

 

Vi beklager meget, men det alternative forslag anses desværre udformet på en måde, som arkitektonisk umuligt kan give samme effekt som ønsket af arbejdsgruppen og bestyrelsen. Det alternative skitseforslag ses ikke at kunne opfylde de intentioner, vi har haft, ligesom funktionaliteten i huset ikke er helt så god. F.eks. kan caféen ikke på samme måde anvendes til arrangementer fordi adgangen til alle øvrige rum i huset går via caféen. En stor del af 1. salen vil ikke kunne udnyttes pga. skråvæggene, og huset vil ikke kunne rumme det samme antal m2.

 

Med placeringen langs med hovedgaden forsvinder forpladsen, mens det store areal bagtil ikke umiddelbart har tilknytning til huset og ikke opleves som en forbedring.

 

Bygningen kan i øvrigt ikke være helt så langt, som den er vist, da adgangsvejen mellem nr. 7 og nr. 9 skal være min. 5,7 m, idet to biler skal kunne passere hinanden uden at sidespejlene køres af, og der skal være plads til, at der også kan gå en person ved siden af. Adgangsvejen til Ebeltoftvej 5, og Stationsvej 4 og 6, på den anden side af bygningen er udlagt i matriklen, som lovet.

 

Byens Hus er designet, så det er muligt forholdsvis enkelt at udvide huset, idet bygningen blot kan forlænges ved at sætte yderligere stålspær op i det modulsystem, som huset er bygget op efter. Det alternative skitseforslag er arkitektonisk ikke helt så let at udvide. Der kan naturligvis bygges en vinkel på, men det er både mere besværligt og generelt også dyrere.

 

Vores ingeniør har vurderet, at jeres forslag i sin udformning og disponering vil være 15-20 % dyrere at opføre, når materialer og konstruktioner er de samme, hvilket det retfærdigvis må være, hvis sammenligningen skal være reel.

Endelig vil jeres alternative forslag betyde en ekstra udgift til rådgivning, idet projektet skal tegnes helt om, og der vil skulle udarbejdes et helt nyt myndighedsprojekt. En udgift der beløber sig til 80 – 100.000 kr. Hertil kommer den ekstra tid, det vil tage at udarbejde nyt tegningsmateriale, en ny brandstrategi, energirammeberegning osv.

 

I forhold til byggemodning af grunden og opbygning af en ny sandpude kommer der en ekstra udgift på ca. 50.000 kr.

 

Opsummeret så betyder det alternative skitseforslag:

 

  1. 15-20 % dyrere i anlægsudgift.
  2. 150.000 kr. ekstra til rådgivning og byggemodning.
  3. Vejadgangen er ikke bred nok og huset kan ikke være helt så stort, som det er vist.
  4. Bygningen er dyrere at udvide eller bygge til.
  5. Arkitektonisk adskiller huset sig ikke fra den øvrige bygningsmasse langs hovedgaden.
  6. Indretningen er mindre god, idet caféen bliver det centrale gennemgangsrum og ikke et udstillingsvindue til byen.

 

I forhold til de fordele, som I oplister i det medfølgende brev, så er eller kan de fleste af dem også opfyldes i det nuværende projekt: Der er skabt et kig hele vejen igennem bygningen. Der er også et terrasseområde bag ved huset uden gener fra trafik. Der er også mulighed for at opdele 1. salen i flere lokaler, og der er også mulighed for en trappelift til 1. sal.

 

Adgangen til køkkenet kan ske både gennem de dobbelte døre i multisalen og gennem en af de to døre i facaden. Der er ikke tale om et produktionskøkken med faste leverancer, og der er derfor ikke behov for en direkte adgang fra det fri.

 

Vi har imødekommet beboernes indsigelser i forhold til bygningens samlede højde, idet højden er reduceret med 50 cm fra 10,14 til 9,64 m.

 

Af hensyn til indbliksgener har vi fjernet tagterrassen og ændret vinduerne på 1. sal til ovenlysvinduer. På 1. sal er der således alene et stort vindue i gavlen ud mod parkeringspladsen bag ved huset.

 

Selve facadehøjden er reduceret fra 5 m til 4,5 m. Huset er blevet mindre, idet længden af bygningen er reduceret fra 26,52 m til 20 m og bredden er reduceret fra 11,51 til 11,25 m.

 

For at imødekomme indsigelserne omkring indbliksgener har vi ændret på grundplanen, sådan at gallerigangen og gangen ved toiletterne bliver byttet rundt. På denne måde vil der være endnu færre vinduer ud mod naboerne langs med Stationsvej, og dermed endnu færre indbliksgener.

 

Vi håber, vi med dette svar har redegjort for, hvor seriøst vi har vurderet jeres forslag og også hvorfor vi fastholder det nuværende projekt.

 

Naboerne på Stationsvej og Vognmagergade vil i øvrigt blive hørt konkret i forhold til projektet, når byggeansøgningen til det reviderede projekt til Byens Hus skal behandles.

 

På vegne af;

 

Mørke Distriktsråd

Arbejdsgruppen Byens Hus i Mørke

Bestyrelsen Byens Hus i Mørke

                     

Kasper Urth

 

 

BYENS HUS MØRKE – ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG

Fra Nabogruppen Stationsvej/Vognmagergade

Følgende punkter er med dette projekt væsentligt tilgodeset:

  • Placering langs med hovedgaden = mindre nabogener
  • Kig gennem hele huset – åben cafe´område
  • Terrasseområde bag huset uden gener fra trafik
  • Køkken placeret nemt tilgængeligt for leverancer
  • Mulighed for opdeling af mødelokaler 1 sal
  • Mulighed for elevator/lift til 1 sal
  • Totalhøjden under 9 mtr.

Med dette forslag forventer nabogruppen at blive inddraget i det videre forløb, således der kan blive skabt et projekt ALLE kan gå ind for og acceptere.

På Nabogruppens vegne

Tomas Jensen

Julemanden kom igen til Mørke, med fuld musik.

Traditionen tro er der Advents gudstjeneste i Mørke Kirke, derefter optog og Juletræet ved stationspladsen tændes

FOTO: René L. Sørensen 

Så er der endelig nyt at berette fra Mørke Lysgruppe.

For et år siden for- talte vi her i 8544 at vi ansøgte kommunen om byggetilladelse til at opsætte et lystårn i Mørke ved krydset jernbanen/hovedvejen. Læs igen

Optimistisk håbede vi på at tårnet kunne komme op i påsken 2017. Ja, som alle kan se, er der endnu ikke noget lystårn i Mørke, men sagen har ikke stået stille i den forløbne tid.

Fyrtårnet vil blive sat i stand, bl.a. forhøjet og malet, så det tager sig pænt ud når det finder sin nye plads midt i Mørke.

Syddjurs Kommune har afholdt nabo-høring. Der kom kun én klage, som dog ikke var af en karakter som kommunen mente burde bremse projektet. Derefter kontaktede kommunen vejdirektoratet, luftfartsstyrelsen, letbanen og politiet, og fik – efter en rum tid – grønt lys hele vejen rundt.

Den 18. oktober 2017 fik vi byggetilladelse til at opføre et lystårn på betingelse af at det er max 10 meter højt, placeres så det ikke er til gene for trafikken, at det overholder sikkerhedsafstanden til letbanens køreledninger, og at der ikke er adgang til tårnet så lyskeglerne kan påvirkes til gene for flytrafik og letbanens tog og togfører.

Vi arbejder på en teknik som gør det muligt at sætte dekorativt lys på selve tårnet, som giver mulighed for at vise tekst og video med selve tårnet som “lærred”, og vi vil installere laserlys.

Så langt så godt!

Nogle af jer så måske alle de flotte og fantasifulde tårnmodeller som de unge designstuderende udstillede i Idræts- centerets cafeteria. Læs mere

Der var bare én ting de ikke havde taget højde for: penge. Hele lys-projektet er baseret på den donation Mørke har fået fra Nrgi til et lystårn på kr. 161.000. Med nødvendige udgifter til fundering, el og teknisk udstyr er der ikke så meget tilbage til selve tårnet.

En brugt gittermast kunne vi få meget billigt:
Fyrtårnet har stået i Århus Havn i mange år indtil det måtte vige pladsen for det nye hovedbibliotek. Det opfyl- der alle de ønsker vi har til vores lys- tårn.

Lystårnet er nu blevet til FYRTÅRNET.

Fyrtårnet vil blive sat i stand, bl.a. forhøjet og malet, så det tager sig pænt ud når det finder sin nye plads midt i Mørke.

Hvis alt går vel, kan vi fejre rejsegilde inden jul. Derefter vil der gå tid med at få teknikken til at spille. Vi arbejder på en teknik som gør det muligt at sætte dekorativt lys på selve tårnet, som giver mulighed for at vise tekst og video med selve tårnet som “lærred”, og vi vil installere laserlys. Læs mere om Laserlys

Mørke Lysgruppe sørger for at tårnet kommer op at stå, men det er ikke os der skal bruge fyrtårnet.

Og det allervigtigste:

Mørke Lysgruppe sørger for at tårnet kommer op at stå, men det er ikke os der skal bruge fyrtårnet.

Der skal samles en BRUGERGRUPPE som finder ud af hvordan fyrtårnet skal bruges. Hvornår og hvor ofte skal de forskellige lys tændes? Hvilke begivenheder skal der informeres om? Hvem sørger for at informationerne bliver vist?

Når tårnet er oppe vil vi derfor indkalde til et møde for byen, hvor vi håber der kan blive valgt en brugergruppe. Lad os håbe den kan få tændt lys i Mørke inden påsken 2018.

For Mørke Lysgruppe, Jakob Baungaard, Morten Käszner, Peter Kristoffersen og Hjalte Tin