26 Dark Devils-spillere i alderen 6-16 år deltager i dette års store floorballlandsstævne, som i år finder sted i Frederikshavn.

Det er det hidtil største antal spillere, som klubben har sendt af sted til det årlige landsstævne.
Med omkring 1.500 spillere, trænere og ledere og derudover en del forældre sætter også selve landsstævnet rekord i antallet af deltagere. Alt sammen er det et udslag af, at floorballen vinder terræn i disse år – både lokalt og på landsplan.

Med så mange spillere, der suppleres af en halv snes trænere, ledere og forældre fra Mørke IF Floorball, har klubben i år valgt at fragte hele truppen (35 personer) til og fra landsstævnet i bus.

Her skal lyde en stor tak til Kim og Gitte Præstekjær fra KP Trans, som har hjulpet med at få det i stand.
Der er mulighed for at komme og vinke farvel fredag den 31. marts kl. 17 ved Mørke Idrætscenter, når truppen drager af sted til det nordjyske.

Mere end 300 gymnaster viste flot gymnastik i Mørke Hallen foran et stort publikum.

Udover de lokale gymnaster fra Mørke, MiniMix og Rosenholm Mix var der også besøg af to efterskoler fra Brøruphus  efterskole og Vivild Efterskole

Rene Sørensen har taget de fine billeder

Fredag d. 10 marts bliver der i løbet af eftermiddagen fernisering af Fyr- tårnets Inspirationsudstilling i cafeteriet i Mørke Idrætscenter. Udstillingen er åben mindst frem til d. 26. marts, hvorefter fyrtårnets arbejds- gruppe samler op på alle tanker og ideer om udstillingen, som tænkes at indgå det endelige, professionelle design af fyrtårnet i Mørke.

Den Skandinaviske Designhøjskole vil på udstillingen vise 35 meget forskellige fysiske modeller som bud på et fyrtårn i Mørke.

Modellerne er resultatet af elevernes og lærernes store arbejde i projektugen i januar med deltagelse af fyrtårnets arbejdsgruppe. Under ferniseringen er det muligt at høre om elevernes overvejelser omkring de forskellige designs. Endvidere vil arbejdsgruppen og lærere fra højskolen undervejs fortælle om de overordnede ideer og principper, der arbejdes med i projektet.

Der er fri adgang under hele ferniseringen og udstillingsperioden, hvor arbejdsgruppen håber at rigtig mange fra Mørke og omegn har lyst til at lægge vejen forbi og bidrage med nysgerrighed, tanker og ideer. Så får hele byen et fyrtårn, vi bliver glade for og har lyst til at vise frem.

Den Skandinaviske Designhøjskole ligger mellem Paderup og Claus- holm Slot, hvor unge fra Skandinavien og resten af verden dyrker deres åbenlyse, glødende interesse for design.

Elevernes intensive læring opstår i samspillet mellem deres egen engagerede formgivning i for- skellige materialer ud fra forskellige oplæg og læreres meget kyndige vejledning og feedback på deres arbejde.

I projektugen arbejdede eleverne således først i praksis med metoder og principper for design af tårne og fik herefter et oplæg fra fyrtårnet arbejdsgruppe. Her blev de foreløbige tanker om fyrtårnet og dets sammenhæng med Mørkes historie og mulige fremtid præsenteret sammen med de generelle rammer for projektet. Herefter blev resten af ugen brugt i arbejdet til langt ud på aftenerne med design og konstruktion af de mange modeller, som alle er ca. en halv meter høje.

En del af rammen for fyrtårnet er, at det helt eller delvist bliver placeret på græsstykket mellem genbrugsen og banen. Her ligger det meget frit placeret, med godt udsyn og uafhængigt af pladsen med byens juletræ.

På samme måde som Byens Hus er fyrtårnet et centralt projekt i byfornyelsen, hvor det er afgørende at få markeret Mørkes centrum og identitet.

Gennem fysiske forandringer af byens centrum ændrer vi den udbredte oplevelse af en trøstesløs hovedgade og fortæller i stedet historien om, hvilken fantastisk by og omgivelser vi har i Mørke.

Eleverne fra designhøjskolen har her hovedsageligt fokuseret på, hvordan fyrtårnet gennem sin form kan ”lyse op” ved egen kraft i dagtimerne. Her handler det f.eks. om sollysets spil i fyrtårnets forskellige overflader og om, hvordan udseendet ændrer sig, når man kører forbi. Bortset fra det får fyrtårnet økonomisk tilskud fra NRGi, og det ligger derfor fortsat fast, at det skal det lyse aktivt op ved særlige lejligheder, når det er mørkt. Dette inkluderer noget i stil med, hvad der blev præsenteret ved laserdemonstrationen sidste år.

Vi må her naturligvis ikke distrahere den kørende trafik. Derfor arbejdes der i fyrtårnets arbejdsgruppe bl.a. med den idé, at den aktive oplysning kun finder sted, når bommene er nede. På den måde vil bilisterne forhå- bentlig bande mindre over at bom- mene er nede og i stedet fokusere mere på fyrtårnet inspirerende fortælling om den by, de er havnet i.

Endvidere har arbejdsgruppen også arbejdet med ideen om, at der med tiden bygges et søstertårn, så fyrtårnet kommer til at bestå af 2 tårne.

Tanken er at tårnene ”snakker sammen” og på den måde fungere som en slags byport. Denne port vil forhåbentlig markere Mørkes unikke placering i grænselandet mellem vores flotte natur og storbyen.

 

Mørke Skole og Mørke Distriktsråd den STORE idédag for samtlige elever på skolen der ide genererede i grupper på tiltag der supplerer tre af projekterne i Lys I Mørke-byfornyelsen.

Det blev til vildt mange ideer som en komité og eleverne selv har udpeget de ni bedste af til åbent hus-arrangement dagen efter.

Herefter starter processen med at undersøge hvilke af disse ideer der er realiserbare – dem skal de ældste elever nemlig hjælpe med at føre ud i livet.

Tak til de seje lærer, byens hus-gruppen og MIC/MIF.

Det er fedt at have børnene meget mere med i byfornyelsen – det er jo trods alt dem der skal bruge byen de næste mange år.

Mere om Byens Hus

Efter et års intensivt arbejde er bestyrelsen for Mørke Idrætscenter nu klar til at sætte en større udvidelse af idrætscentret i gang. Det sker mandag den 13. marts kl. 16.30, når formanden for kommunens PUK-udvalg, Kirstine Bille (SF), i samarbejde med byens borgere tager det første spadestik til Syddjurs Springcenter.

 

Springcentret vil, når det står færdigt, være det eneste af sin art på Djursland. Projektet er startet på frivillig basis, og projektering og finansiering – byggesummen er på 8,23 mio. kr. – er lavet af frivillige.

Ole Hansen, formand for Mørke Idrætscenter, udtaler:

”Det er helt unikt, at det er lykkedes os at skabe et springcenter. En 660 kvm hal med to store trampoliner med en 6×6 m stor faldmåtte. Alt sammen integreret i gulvet. Det hele kan med et tryk gemmes væk i gulvet, så andre sportsgrene kan udnytte hallen.”

”Vi er stolte af den opbakning og foretagsomhed, som dette store projekt hviler på, og ønsker, at Syddjurs Springcenter bliver et fyrtårn for gymnastikken på Djursland. At det samtidig betyder, at håndbold, floorball, badminton og indendørs fodbold kan få mere plads og mulighed for at udvikle sig, er glædeligt. Der har i flere år ikke været den fornødne plads til vores hastigt voksende idrætsliv.”

 

Ud over de nye idrætsfaciliteter bliver den nye hal indrettet på en måde, så den kan bruges til større kulturelle aktiviteter såsom koncerter og foredrag, og Mørke Idrætscenter vil på den måde give byen nye muligheder for at tilbyde kulturelle arrangementer.

 

Går alt efter planen, kan det nye springcenter og dets faciliteter tages i brug, når den nye indendørs sæson for alvor begynder efter efterårsferien.