Efter syv år som fodboldtræner for den samme drengetrup i Mørke IF har ikonet Tonni Kristensen valgt at gå lidt på skånekost af hensyn til sin familie

Tonni Kristensen, mangeårig fodboldspiller og træner i Mørke IF, har efter en række sæsoner med masser af blus på trænerlampen nu valgt at skære lidt ned på aktiviteterne.

Læs hele artiklen på adresseavisen

 

Som forening eller institution i Mørke Skoledistrikt indkalder vi Jer hermed til det årlige fællesmøde, der afholdes i Mørke Idræts Center (mødelokalet ovenpå) den 04 DEC i tidsrummet 1930 – 2100.

Vi håber rigtigt mange medlemmer vil prioritere deltagelse, da der jf. nedenstående agenda er flere særdeles vigtige emner for byen at forholde sig til i den kommende tid. Omdrejningspunktet er selvfølgelig områdefornyelsen.

Agenda (jf. vedtægterne + en status på områdefornyelsen, pkt. 7)

  1. Formandens årsberetning.
  2. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd.
  3. Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd.
    •   Følgende ønsker ikke genvalg: Asger Mou, Klaus Molberg
    •   Følgende ønsker genvalg: Charlotte Guldberg Klokker
    •   Ikke på valg: Kasper Urth, Jakob Rauff Baungaard
    •   Forslag til kandidater: fremsendes til Kasper Urth (ku@pphr.dk) eller opstilles på selve Fællesmødet. Eller ring på 4060 9123 for uddybning af opgaven
  4. Valg af revisor.
  5. Fastsættelse af årligt kontingent for Mørke Distriktsråd.

 Forretningsudvalget foreslår vi fastholder det eksisterende kontingent på 500 DKK 6. Behandling af indkomne forslag.

 Andre forslag / punkter til dagsordenen fremsendes til formanden (ku@pphr.dk) senest den 01 DEC

  1. Områdefornyelse i Mørke
    •   Status – hvor langt er vi, hvad sker der i 2015
    •   Involvering af foreninger, institutioner og erhvervsliv i områdefornyelsen
  2. Eventuelt

Spørgsmål og kommentarer til dagsordenen eller de enkelte punkter fremsendes til Kasper Urth (ku@pphr.dk), vi ser frem til et godt og konstruktivt møde hvor ikke mindst den fremtidige udvikling af Mørke ligger højt på dagsordenen, men hvor også de nye medlemmer af bestyrelsen er vigtige.

Vel mødt – Mørke Distriktsråd

NB: af hensyn til lokaler og forplejning hører vi gerne hvor mange I deltager senest den 01 DEC – mail antal til Kasper Urth (ku@pphr.dk) eller Hanne Schnoor (schnoor13@hotmail.com)

Overdækkede parkeringspladser til cykler, større parkeringsområder til biler, flere venterum og langt mere indbydende omgivelser.

Det er nogle af elementerne i en ny plan for bla. Mørke station. Håndværkerne skal tage fat i 2015, så arbejdet er udført ved åbningen af letbanen med Aarhus som omdrejningspunkt i foråret 2017. Også stationerne i Hornslet, Ryomgaard og Kolind får et løft.

»Det skal gøres mere attraktivt og lækkert at pendle via den ny letbane. Jeg er sikker på, at det kommende løft til de fire banegårde også kan blive et trækplaster i forhold til at øge bosætningen i Syddjurs. Der venter markante forbedringer,« siger formand Kirstine Bille (SF) fra kommunens udvalg for plan, udvikling og kultur til stiften.dk

Udgangspunktet er, at det skal være ligetil at rejse med letbanen. For Syddjurs Kommune er en af nøglerne gode parkeringsforhold, så i planen for de fire banegårde indgår etableringer af cykel- og parkeringspladser. Desuden er der fokus på attraktive venterum samt de rigtige servicefaciliteter.

Der er også udsigt til, at beplantning får mere fremtrædende roller på stationerne. Den skal medvirke til at skabe overskuelige samt trygge forhold for passagererne.

I Mørke falder arbejdet samtidig med byfornyelsen der er i fuld gang. På den led er timingen rigtig god siger Kirstine Bille.

 

På Børsens årlige liste over de såkaldte Gazellevirksomheder finder man Liftservice A/S i Mørke

Liftservice A/S er et firma som lever af liftudlejning.
Med speciale på lastvognslifte og special lifte til baggårde og smalle steder.

Liftservice A/S har blandt andet Bæltelifte, Lastvognslifte, Saxlifte, Trailerlifte, Lastvognslifte til lille kørekort. – Se hjemmeside

Kriterierne for at blive Gazelle-virksomhed er følgende:

Referencevirksomhed

  • A/S eller ApS (Pengeinstitutter er undtaget kravet).
  • Min. 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kroner i bruttoresultat
  • Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret frasorteres. Regnskabsperioder på over 12 mdr. i slutåret frasorteres.

Vækstvirksomhed

  • Kravene for at være referencevirksomhed skal være opfyldt.Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene. Summen af det primære resultat skal være positivt

Gazellevirksomhed

  • Kravene for at være vækstvirksomhed skal være opfyldt
  • Omsætningen/bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år

Julefrokost 2014 – skal du og dine venner med, så bestil billetterne nu!

Julefrokost den 15 november i Mørke Idrætscenter.