Folkene bag Bodega Cup med Tonni Christensen i spidsen var yderst tilfredse med årets udgave af Bodega Cup, der som altid var velbesøgt og præget af en god stemning.
Folkene bag Bodega Cup med Tonni Christensen i spidsen var yderst tilfredse med årets udgave af Bodega Cup, der som altid var velbesøgt og præget af en god stemning.
I hverdagen kan det knibe for familier med børn at få tid til at tage på biblioteket. Mange børn går i SFO eller til fritidsaktiviteter til sent ud på eftermiddagen. Men i vinterferien er der tid, og masser af børnefamilier tager på biblioteket for at hygge sig.
Mange familier tager på biblioteket for at låne bøger, film, musik og spil. Ud over de traditionelle tilbud er der i vinterferien mulighed for at deltage i masser af kreative værksteder. Her kan børnene vælge at hygge sig om aktiviteterne sammen med deres forældre og bedsteforældre, men børnebibliotekarerne deltager også i værkstederne og er klar til at hjælpe og inspirere.
Blandt arrangementerne i år afholder de 5 biblioteker værksteder, hvor børnene kan dekorere æsker, træplader eller valentinskort. Der kan dekoréres med foam clay og laves filthøns og nøglevedhæng i silk clay. For de helt små børn vises der svensk film om Snutterne.
Ugen igennem er mulighed for at komme og lave kreative legobyggerier. Der tages fotos af de forskellige byggerier, som hænges op i biblioteket. Sidst på ugen kåres en vinder af Legokonkurrencen.
Program for vinterferien på Syddjurs Bibliotek:
Mandag den 11. feb.:
Rønde Bibliotek kl. 14-16: Dekorér en træskive.
Kolind Bibliotek kl. 14-16: Lav en Funny Friend i silk clay. Fra 4 år.
Tirsdag den 12. feb.:
Hornslet Bibliotek kl. 13-15: Legokonkurrence. Fra 4 år. (Der er mulighed for at bygge onsdag og torsdag også)
Ebeltoft Bibliotek kl. 12-14: Dekorér en æske.
Onsdag den 13. feb.:
Ebeltoft Bibliotek kl. 10-10.30: Film for de mindste. Rønde Bibliotek kl. 14-16: Dekorér med foam clay.
Torsdag den 14. feb.:
Kolind Bibliotek kl. 14-16: Lav filthøns. Fra 6 år.
Mørke Bibliotek kl. 14-16: Lav valentinskort. Fra 6 år.
Så er det igen tiden, hvor Mørke er interessant for “medierne”, fordi vi holder flexibel vinterferie!
Skoleinspektør Anni Wernblad fortæller at hun, mandag gav interview til Jyllandsposten. Dette førte senere til opringninger fra fra DR og fra Radio 24-7.
På Mørke Skole kan forældrene selv vælge, om deres børn skal have fri i uge fem, seks eller syv.
I disse uger er undervisningen planlagt, så eleverne ikke behøver at være på skolen hele tiden. Det betyder, at skolen undgår, at eleverne holder fri, mens der er almindelig undervisning.
– Vi synes, at det virker, siger Annie Wernblad.
Men hun opfordrer forældre eller andre til at skrive til hende, hvis man har nogle (andre) meninger om den flexible vinterferie. Så kan jeg nuancere mine udtalelser, og vi kan have det med i vores årlige evaluering af vinterferieugerne. Siger Anni Wernblad.
Se artikel fra DR her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/29/125503.htm
Se indslag fra TV2 nyhederne her: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/64401072/
Kære alle i Mørke og Omegn
Mørke Løbeklub inviterer dig, din familie og dine venner til at løbe/gå en tur for Afrika. Under DGI og P4’s landsdækkende løbe-arrangement “Giv dine ben til Afrika” deltager vi i Mørke Løbeklub med følgende arrangement: Mørke løber for Afrika. Løbet/gåturen foregår lørdag d. 2. februar kl. 11.00 ved Mørke Idrætscenter. Vi starter med lidt fælles opvarmning på parkerings pladsen ved Mørke Idrætscenter, og løber/går på en rute på 3 km, som er på fortov og langs veje i det åbne landskab omkring Mørke. Du kan løbe/gå lige så mange omgange, som du har lyst til. Efter løbe-/gåturen er der frugt og vand til deltagerne i Cafeteriet i Mørke Idrætscenter. Der er mulighed for bad og omklædning.
Ved at deltage støtter du DANMARKS INDSAMLINGEN med min. 50 kr. (og gerne mere). Du tilmelder dig/donerer ved at klikke på dette link. Hvis donationen dækker flere personer, skal du skrive det i kommentar-feltet. Husk at medbringe en kopi af din donation, da det er din kvittering for at deltage i løbet.
Vi har lavet denne indsamling til Danmarks Indsamling 2013, da vi synes, det er en vigtig sag, som vi håber, du vil bakke os op i at samle ind til.
Vi håber, vi når indsamlingsmålet, men uanset om vi gør eller ej, går pengene fra vores indsamling til Danmarks Indsamling 2013, og sammen gør vi en kæmpe stor forskel.
Her kan du se ruten: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=4691
MØRKE IF – afholder årsmøde TORSDAG den 28.februar i Mørke Idrætscenters Cafeterie.
Kl. 18.30 Mørke IF Fitness
Kl. 19.30 Mørke IF Hovedafd, med alle underafd..
ALLE er velkommen, og kom og få dine ideer frem i lyset ! Der skulle være personer nok til bestyrelserne,
så ingen ”pres” til dem der blot ønsker at komme med ideer til evt. nye tiltag eller igangværende aktiviteter !
Ses til en hyggelig aften, hvor Mørke IF er vært ved en kop kaffe, og en snak om fremtidens foreningsliv !
Arrangørerne af Bodega Bold har heller ikke i år haft problemer med at finde 32 hold til lørdagens indefodboldstævne i Mørke Idrætscenter
Bodega Bold i Mørke Idrætscenter er blevet lidt af institution for mange lokale fodboldspillere af alle slags.
Lørdag er det 13. gang, at Mørke IF kan byde 32 hold velkommen til indefodboldstævnet, hvor fodbold, hygge og bajere er en treenighed som går op i en højere enhed.
Stor efterspørgsel
“Da vi havde sendt indbydelserne ud, gik der kun en uge, før de obligatoriske 32 hold var tilmeldte, og to uger før yderligere seks hold havde spurgt, om de kunne være med. Dem
har vi sat på venteliste i tilfælde af afbud, men igen i år har vi oplevet masser af interesse for Bodega Bold,” fortæller Tonni Kristensen, mangeårig spiller og træner i Mørke IF.
I en yngre udgave havde han med succes en afstikker til Vivild, hvor han var en målfarlig venstrebensspiller på klubbens bedste hold i Serie 1 og Jyllandsserien.
Tonni Kristensen arrangerer stævnet sammen med sin kone Mette Skipper og trioen Jesper Bager, Rikke Thorsøe og Thomas Lomholdt.
Ikke kun pengene
Indestævnet i Mørke adskiller sig på fl ere måder fra de øvrige stævner i lokalområdet, hvor det ofte er de store pengepræmier som motiverer mange hold til at deltage.
I Mørke er stemingen mere afslappet. Her er der også plads til udklædte mandskaber, kvindelige islæt, der ikke kan sparke et indersidespark, og deciderede showstars hold a la’ FC Zulu.
“Vi har i år lavet lidt om på præmielisten, så antallet af pengepræmier er blevet halveret,” forklarer Tonni Kristensen.“Det samlede præmiebeløb er fortsat det samme, men
det er bare delt ud på fl ere ting, så man både kan vinde penge, t-shirts, sprut og en tur til Grenå Bowling plus vandrepokalen. Dermed sikrer vi også, at folk ikke kun kommer for pengenes skyld.”
Der er også præmier til bedst udklædte hold og alle puljevinderne, der ryger en tur i baren.
Desuden er der løbende spurtpræmier undervejs, og der trækkes også lod om en halv gris, som bliver leveret på vinderens adresse, når denne måtte ønske det.
En del af det økonomiske overskud ved Bodega Bold går i år til en fodboldtur til Barcelona i skolernes efterårsferie, som Tonni Kristensen er ved at planlægge for U13 og U15 drenge i Mørke IF og ligeledes klubbens U15 piger.
“Jeg har været med til at planlægge Bodega Bold i alle 13 år, og jeg har endnu ikke oplevet, at sammeblandingen af fodbold, hygge og bajere har givet anledning til ballade. Tværtimod har stemningen været fantastisk hos både deltagere og tilskuere, som alle kommer for at få en sjov lørdag,” forsikrer Tonni Kristensen.
Dette er mørke.dk
Her er byportalen for Mørke, Ommestrup, Bale og Dagstrup.
Siden er for alle os der bor her og alle jer der har interesse i vores område.
Du kan være med til at påvirke mørke.dk ved at kommentere på indlæg, opdatere kalenderen, bidrage med billeder og historier.
Er der noget der mangler eller noget du er i tvivl om på mørke.dk er du velkommen til at kontakte distriktsrådet eller webmanden.
De Pumpede Bude er klar til en ny sæson. Pumpet hårdt, med alt hvad dertil hører, vil de udslette enhver trussel, på banen ved Mørke byfest 2013!
Alle byer har brug for superhelte, og Mørke kan regne med: De Pumpede Bude!
TV2 Østjylland besøgte Mørke for at fortælle om den nye områdefornyelse
Byen trænger gevaldigt til at blive peppet op, mener en lokal ildsjæl Finn Korsholm. Byen er nemlig så nedslidt at se på, at beboerne frygter, det ligefrem skræmmer nye folk fra at slå sig ned.
Filmen kan ikke ses med Ipad/Iphone. Brug istedet dette link: http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/12/28?video_id=33194&autoplay=1
Mørke ligger i den vestlige del af Syddjurs Kommune, centralt placeret mellem de tre større byer i regionen; Aarhus, Randers og Grenaa.
Mørke vil i den kommende Kommuneplan 2013 indgå som en del af ”Det grønne bånd – Letbanebyerne”, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenå, og i fremtiden forbindes med letbanen.
Inddelingen er en del af det grundlæggende princip for byudviklingen i Syddjurs Kommune som tager udgangspunkt i inddelingen af kommunen i tre overordnede geografiske og planlægningsmæssige områder;
Læs mere om by mønstre og byudvikling i Syddjurs:
Udstykningen på Grågåsevej og Pibesvanevej i Mørke er en større udstykning, som ligger i den vestlige del af Mørke. Grundene er store og velbeliggende på en sydvestvendt skråning, med den skønneste udsigt over mosen, marker og enge med Rosenholmskoven i baggrunden. Mørke er en by med et fantastisk godt sammenhold beboerne imellem, og man bliver hurtigt integreret, da Idrætsforeningen/hallen er samlingspunkt for hele byen.
I idrætsforeningen kan man blandt andet dyrke fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, zumba og tennis.
Der er skole, børnehave og indkøbemuligheder i Mørke og nærbanen kører lige igennem byen, så man kan være på Århus H. på blot 37 min. I bil kan man nå Århus på 25-30 min. Der er et stort antal butikker og en biograf i nabobyen Hornslet (10 min. i bil).
Kommunale parcelhusgrunde i Mørke sælges gennem EDC AROS, Bygaden 28, 8520 Lystrup, tlf. 8743 4241.