,

Turbo på den nye udviklingspark

7200 kvadratmeter!

Så meget kommer version 2 af Syddjurs Udviklingspark til at råde over i dets nye domicil i Mørke.

Her flytter udviklingsparken nemlig ind inden længe på den adresse, hvor virksomheden Milliken tidligere havde til huse.

Det hele lejes ud på to år

Formålet er at udleje lokaler og faciliteter til virksomheder i udviklingsparken.

Der er i den forbindelse håb om at tiltrække helt nye virksomheder til kommunen og dermed også hårdt tiltrængte arbejdspladser til Syddjurs Kommune.

“I det første år skal vi have lejet halvdelen af arealet ud, og resten indenfor det næstfølgende år. Det er målet.”

Sådan siger den nyudnævnte formand for bestyrelsen i Den erhvervsdrivende fond Syddjurs Udviklingspark, som er under stiftelse.

Det er Ole Brus Sørensen, indehaver af Snedkergården A/S i Basballe. Ole Brus Sørensen er tillige formand for Syddjurs Erhvervsforening, der sammen med Syddjurs Kommune er parterne bag den nye konstruktion for udviklingsparken.