Indlæg

Fredag d. 10 marts bliver der i løbet af eftermiddagen fernisering af Fyr- tårnets Inspirationsudstilling i cafeteriet i Mørke Idrætscenter. Udstillingen er åben mindst frem til d. 26. marts, hvorefter fyrtårnets arbejds- gruppe samler op på alle tanker og ideer om udstillingen, som tænkes at indgå det endelige, professionelle design af fyrtårnet i Mørke.

Den Skandinaviske Designhøjskole vil på udstillingen vise 35 meget forskellige fysiske modeller som bud på et fyrtårn i Mørke.

Modellerne er resultatet af elevernes og lærernes store arbejde i projektugen i januar med deltagelse af fyrtårnets arbejdsgruppe. Under ferniseringen er det muligt at høre om elevernes overvejelser omkring de forskellige designs. Endvidere vil arbejdsgruppen og lærere fra højskolen undervejs fortælle om de overordnede ideer og principper, der arbejdes med i projektet.

Der er fri adgang under hele ferniseringen og udstillingsperioden, hvor arbejdsgruppen håber at rigtig mange fra Mørke og omegn har lyst til at lægge vejen forbi og bidrage med nysgerrighed, tanker og ideer. Så får hele byen et fyrtårn, vi bliver glade for og har lyst til at vise frem.

Den Skandinaviske Designhøjskole ligger mellem Paderup og Claus- holm Slot, hvor unge fra Skandinavien og resten af verden dyrker deres åbenlyse, glødende interesse for design.

Elevernes intensive læring opstår i samspillet mellem deres egen engagerede formgivning i for- skellige materialer ud fra forskellige oplæg og læreres meget kyndige vejledning og feedback på deres arbejde.

I projektugen arbejdede eleverne således først i praksis med metoder og principper for design af tårne og fik herefter et oplæg fra fyrtårnet arbejdsgruppe. Her blev de foreløbige tanker om fyrtårnet og dets sammenhæng med Mørkes historie og mulige fremtid præsenteret sammen med de generelle rammer for projektet. Herefter blev resten af ugen brugt i arbejdet til langt ud på aftenerne med design og konstruktion af de mange modeller, som alle er ca. en halv meter høje.

En del af rammen for fyrtårnet er, at det helt eller delvist bliver placeret på græsstykket mellem genbrugsen og banen. Her ligger det meget frit placeret, med godt udsyn og uafhængigt af pladsen med byens juletræ.

På samme måde som Byens Hus er fyrtårnet et centralt projekt i byfornyelsen, hvor det er afgørende at få markeret Mørkes centrum og identitet.

Gennem fysiske forandringer af byens centrum ændrer vi den udbredte oplevelse af en trøstesløs hovedgade og fortæller i stedet historien om, hvilken fantastisk by og omgivelser vi har i Mørke.

Eleverne fra designhøjskolen har her hovedsageligt fokuseret på, hvordan fyrtårnet gennem sin form kan ”lyse op” ved egen kraft i dagtimerne. Her handler det f.eks. om sollysets spil i fyrtårnets forskellige overflader og om, hvordan udseendet ændrer sig, når man kører forbi. Bortset fra det får fyrtårnet økonomisk tilskud fra NRGi, og det ligger derfor fortsat fast, at det skal det lyse aktivt op ved særlige lejligheder, når det er mørkt. Dette inkluderer noget i stil med, hvad der blev præsenteret ved laserdemonstrationen sidste år.

Vi må her naturligvis ikke distrahere den kørende trafik. Derfor arbejdes der i fyrtårnets arbejdsgruppe bl.a. med den idé, at den aktive oplysning kun finder sted, når bommene er nede. På den måde vil bilisterne forhå- bentlig bande mindre over at bom- mene er nede og i stedet fokusere mere på fyrtårnet inspirerende fortælling om den by, de er havnet i.

Endvidere har arbejdsgruppen også arbejdet med ideen om, at der med tiden bygges et søstertårn, så fyrtårnet kommer til at bestå af 2 tårne.

Tanken er at tårnene ”snakker sammen” og på den måde fungere som en slags byport. Denne port vil forhåbentlig markere Mørkes unikke placering i grænselandet mellem vores flotte natur og storbyen.

 

Nogle af jer så måske demonstrationen af laserlyset nede på stationspladsen en aften i maj.
Det var vores indtryk at de fleste syntes det så flot ud. Det er dog afgørende at det ikke kan blive til gene for nogen. Derfor har vi foreslået en vigtig æn- dring: fyrtårnet bliver rykket over på den anden side af banen og det bliver højere.

Det betyder at lyset stryger forbi alle huse højt oppe og dermed ikke skulle kunne genere nogen – hverken os der bor her eller trafikken.

Vi foreslår endvidere at lyset kun tændes i begrænset omfang.
F.eks. et par gange om ugen, en time om morgenen indtil solopgang og to timer om aften efter solnedgang og ved særlige lejligheder.
Lyset som rammer fjernvarmeværkets skorsten vil være en grøn plet, og lyset som rammer siloen vil være hvidt/ skiftende farver og kan danne simple billeder/ord.

laserlyskortMed kommunens hjælp er vi nu i gang med at høre alle relevante myndigheder for at få de nødvendige tilladelser.

Vi ved ikke hvor lang tid de forskellige myndigheder vil være om at svare. Vi skal nok give besked så snart vi har svar.

Når – eller hvis – Mørke får tilladelse til at opstille fyrtårnet med laserlyset vil der komme en høringsfase.
HER KOMMER MØRKES BORGERE IND I BILLEDET. I HAR MULIGHED FOR AT KOMME MED KOMMENTARER OG I VIL BLIVE HØRT.

Planerne vil blive lagt frem bl.a. i 8544 og på Mørke.dk og i høringsfasen vil I kunne komme med kommentarer.

Som I kan se på kortet vil de to lysstråler passere hen over et antal ejendomme.
De ejendomme som laserlyset passerer vil blive hørt med et direkte brev.

Hvis du mener at du også bør høres kan du kontakte tovholder på områdefornyelsesprojektet Alette Skov-Hansen på mail til alsh@syddjurs.dk

Næste fase bliver præsentation af ideer til fyrtårnets “kunstneriske indpakning”.
Vi håber det kan blive på et møde for byen i februar.

Hvis alt går vel kan lyset blive tændt omkring påsken 2017.

For Mørke Lysgruppe, Jakob Baungaard, Morten Käszner og Hjalte Tin

Arbejdsgruppen bag fyrtårnsprojektet arbejder på at afsøge mulighederne med et laserlys, der forbinder de højeste punkter i Mørke, i første omgang siloen og fjernvarmeværkets skorsten. Den 18. maj 2016 blev der afholdt en demonstration ved firmaet Laser Power A/S, hjemmehørende i Allingåbro.

Der arbejdes på at afholde en workshop med Urban Design studerende fra Aalborg Universitet omkring selve informationsstanderen, som ud over at skulle integrere en digital infoskærm, også skal opfylde områdefornyelsens øvrige dogmer om Genbyg og lys. Informationsstanderen eller lystårnet, som det er døbt, skal som udgangspunkt placeres på stationsområdet og være synligt for forbipasserende. Den endelige placering vil afhænge af udformningen.