Husk at stemme lokalt
Kære borgere i Mørke og omegn.
Snart er det tid til valg til byrådet, og jeg vil tillade mig at komme med en opfordring.
Da Kai Pedersen og jeg, som begge har repræsenteret Mørke i de sidste 16 år, nu har valgt at sige stop, er det vigtigt, at Mørke fortsat bliver massivt repræsenteret, især når det gælder lokale interesser, hvorfor jeg vil opfordre alle til at afse de få minutter det tager, at begive sig op i hallen og sætte sit kryds.
Skal vi fortsat være solidt repræsenteret, kan din stemme blive afgørende.
Så gør dig selv og lokalsamfundet en tjeneste og sæt dit kryds den 21. november.
Flemming Hansen Snart forhenværende byrådsmedlem