Syddjurs Kommune og Syddjurs Udviklingspark lancerer nu 2. generation af Syddjurs Udviklingspark. Udviklingsparkens videreføres i Millikens tidligere lokaler i Mørke på samme succesfulde grundlag som hidtil og kommer også til at rumme en afdeling af Syddjurs Kommunes projektcenter.
[quote float=”right”]”Det er fantastisk, at vi nu kan videreføre Syddjurs Udviklingspark i nye omgivelser. Der er med placeringen i Mørke tale om et infrastrukturelt centrum på Djursland med kort afstand til lufthavn og færger såvel som til motortrafikvejen på Djursland og dermed den nord-/sydgående motorvej E45. Herudover er der relativt kort afstand til vækstområderne i Aarhus og Randers”. /Kirstine Bille[/quote] Det er efter længere tids forhandlinger lykkedes Syddjurs Kommune og Syddjurs Udviklingspark at overtage det store bygningskompleks i Mørke.
Borgmester Kirstine Bille udtaler:
”Vi er glade for at kunne videreføre de gode erfaringer fra Syddjurs Udviklingspark i nye og inspirerende lokaler. Syddjurs Kommune og Djursland har brug for erhvervsmæssig udvikling og vækst, og med den nye udviklingspark i Mørke får vi nu et særdeles synligt pejlemærke for erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune. Dermed kan vi skabe endnu bedre vilkår for iværksættere og virksomheder og dermed vækst og udvikling for erhvervslivet i Syddjurs Kommune og på det samlede Djursland”
“Udviklingsparken får en fantastisk placering i de tidligere Milliken-lokaler, der har den nødvendige volumen til, at vores ambition om, at Syddjurs Udviklingspark skal være et pejlemærke for vækst og erhvervsudvikling i Syddjurs er realistisk,” siger Kirstine Bille.
Opgave for Søren Holm
Det bliver nu Syddjurs Udviklingsparks mangeårige direktør, Søren Holm, der får til opgave at få anden generation af Udviklingsparken kørt i stilling og skabt det fundament, der gør, at det igen kommer til at dufte af erhervsliv på det store område i Mørke.