Stationsområdet er udpeget som et af indsatsområderne i områdefornyelsen af Mørke Bymidte.

Stationsområdet vil blive opgraderet som forberedelse af letbanen, og der er udarbejdet en disponering af stationsområdet på baggrund af anbefalinger fra Midttrafik og letbanesekretariatet i forhold til forbedringer for den kollektive trafik, herunder omstigning, adgangs- og parkeringsforhold.

En karrusel, en iglo, 50 børn og en strand i november. 
Hvad har de til fælles? FDF Mørke!

Der er ikke meget, der ikke kan lade sig gøre, når FDF Mørke tager på julelejr. 75 børn og voksne fra FDF Mørke var fælles om fede oplevelser ved Ebeltoft Vig en hel weekend. Karrusellen havde de selvfølgelig selv lavet af rafter, iglo’en ligeså – men af flamingo – og alt sammen på stranden ved Bogensholm-lejren. Så kunne de store svede i iglo’en og bade (ja!) i vigen, mens de mindre lavede birkenisser, syltetøjsglaslandskaber og ægte småkager. Foruden alt det andet.

Skal der laves fællesskab, så skal FDF Mørke søges for assistance!
På fdfmoerke.dk kan du se mødetider for FDF.

[flickr_set id=”72157672823101064″]

Der bliver omsider bygget en ny børnehave i Mørke.
Der er i alt afsat 18 millioner kroner til  projektet, og byggeriet går i gang 2017.

 

 

Der bliver etableret en ny busrute med stoppesteder i Hornslet, Mørke, Rønde, Feldballe og Ebeltoft.

Busruten er blevet til for at sikre bedre adgang til jobcentret og direkte forbindelse mellem kommunens to administrationshuse.

Allerede fra årsskiftet skal den ny busrute  være kørende.

Der er afsat 650.000 kroner i næste års budget til opgaven.

 

Ruten kører i hele 2017, før det vurderes, om den er en succes.

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret, så han igen smiler til byen og dens indvånere (!!)

Besøg ham og nyd den flotte udsigt.

Mørkemanden hed tidligere Ben Chiller og er en stor genbrugsskulptur som Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015. Ben chiller til musikken, som blæser hans hår bagud. Hans ben er 11 meter lange. Ben er bygget med hjælp fra en lille gruppe frivillige og er bygget af 100% affaldstræ fra lokale virksomheder.

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Ved fristens udløb den 27. september 2016 var der kun indleveret én liste til menighedsrådsvalget. Det betyder, at den liste, der blev lavet på opstillingsmødet betragtes som gældende.

Det nye menighedsråd, der tiltræder den 1. søndag i advent består af følgende:

  • Jesper S. H. Kristiansen,
  • Birthe S. Nielsen,
  • Jesper Berggreen, Ida-Marie D. Peitersen,
  • Jeanette R. B. Nielsen,
  • Ken K. Rasmussen.

Suppleanter:

  • Britta Møller,
  • Daniel L. Bramsen,
  • Niels Karl Nielsen,
  • Flemming Hansen.

Det bliver spændende at følge det nye menighedsråd i de kommende 4 år, når det sammen med vor dygtige sognepræst Maria Baungaard skal udfylde rammerne i vor dejlige, gamle Mørke Kirke.

Den 1. juli 2016 åbnede Charlotte Bager ny frisørsalon på Mosevej 13 i Mørke.

I de sidste 13 år har Charlotte arbejdet i Salon Lucca i Rønde, og da indehaveren besluttede at lukke forretningen havde Charlotte muligheden for at overtage salonen eller fortsætte som selvstændig i hjemmet på Mosevej i Mørke. Hun valgte det sidste, og har indrettet en flot salon der.

Charlotte har tidligere arbejdet 61⁄2 år i Mørke og 61⁄2 år i Løgten.

En fantastisk udsigt fra den nye salon over Mørke Mose får kunderne til at slappe af, og mange kunder fra Rønde er fulgt med til Mørke – lige som mange tidligere kunder fra Mørke er dukket op igen hos Charlotte. Hun er kommet rigtig godt i gang med den nye frisørsalon, og hun føler, det er rart – og rigtigt at vende tilbage igen.

Den nye frisør har åbent man- dag – onsdag fra 9 – 17 og tors- dag-fredag 9 – 18, – ellers efter aftale på tlf. 8637 0006.

Den smukke Mørke Kirke var rammen om Mørke Rytmers 25 års jubilæumskoncert.

De mange mennesker, der fyldte Mørke Kirke fik en dejlig oplevelse, da Mørke Rytmer fejrede sit jubi- læum.

Mikael Schildt Rasmussen, der i alle årene har været korets dirigent, fik – sammen med andre sangglade Mørke borgere – for 25 år siden ideen med at starte et sangkor op. Det har udviklet sig gennem årene, så det i dag er et meget dygtigt rytmekor på 36 medlemmer. Nu er det ikke kun sangglade Mørkefolk, men glade sangere fra hele Djursland, der befolker koret.

Koncerten gav prøver på sange fra musicals, film, rock og tidens populære toner – ja mandeafdelingen i koret optrådte med barbershopsange.

Til slut var der en flot buket blomster fra koret til Mikael Schildt Rasmussen som en stor tak for de 25 år, han har stået i spidsen for ”Mørke Rytmer”.

Nu bliver Ebeltoftvej 7 revet ned for at give plads til Byens Hus og vi skal have flyttet de byggematerialer, vi skal genbruge:

Søndag den 13. nov. 2016. Kl. 9.30

Vi har brug for nogle stærke mænd M/K med bil og trailere til at flytte det materiale, der en opmagasineret allerede. Samt stærke mænd M/K med værktøj til demontering af døre og loftslamper. Genbyg materialerne skal flyttes nogle få meter til Stationsvej 14, hvor vi har en midlertidig lagerplads.

Jo flere vi er, jo hurtigere går det.

Kom og vær med – og få evt. mere at vide om Byens Hus projektet.

Distriktsrådet giver hotdogs og drikkevarer til alle hjælperne.