Indlæg

Parken i Mørke dannede for tredje gang ramme om Legens Dag. Omkring 150 mennesker fra byen var med, da FDF Mørke igen indbød til leg.

”Leg er vigtigt for os alle. Det er i glad leg, vi møder hinanden, kæmper mod hinanden for sjov og at vi får lov at opleve hinanden på en ny måde,” siger kredsleder Ove Højer.
I Mørke har FDF i mange år stået for fastelavnsfesten ved kirken og Sankt Hans-bålet.

Legens Dag er også blevet en tradition, hvor unge og gamle, store og små kan være med i helt nye lege – og mange af de gamle.  Med den store tilslutning, der var i år, er det bestemt en tradition, FDF Mørke vil holde fast i fremover.
Man kan ikke vinde noget ved arrangementet, men æren skal man have lov at have: Sofie Bech var suveræn vinder i stylteræs!

 [flickr_set id=”72157657811738879″]