Haveselskabet Syddjurs afholder plantemarked i Mørke lørdag den 26. august kl. 11 – 15. Markedet ligger i samme tidsrum som det lokale arrangement ”Mød os i Mørke” og er planlagt til at være på den grønne plæne foran Mørke skole.
På plantemarkedet er sælgerne almindelig havemennesker med overskudsplanter fra egen have, professionelle plantehandlere og andre med haverelaterede ting, så alle, der har noget at sælge, er velkommen til at deltage. Eneste krav er, at det man sælger, har relation til haven.
Bestyrelsen fra Haveselskabet Syddjurs sørger for plantegarderobe, så gæsterne hele tiden har frie hænder til flere handler eller til at besøge ”Mød os i Mørke arrangementet”.
Samtidig vil der være information om Haveselskabet og foreningens aktiviteter samt en tombola.
En stadeplads er gratis, men en plante eller en ting til Haveselskabets tombola er meget velkommen. Så har du selv overskuds- planter, laver betonpynt til haven, pileflet, keramik, bænke eller andet til havebrug er du meget velkommen til at tilmelde dig vores plantemarked. Tilmelding sker til Arne Lykke på al@haveselskabet.dk eller telefon 29 42 46 09. Du kan læse meget mere om Haveselskabet Syddjurs og vores aktiviteter på vores hjemmeside www.haveselskabet.dk/syddjurs.
Vi glæder os til at møde jer i Mørke!
Haveselskabet Syddjurs