Med hjælp fra tre af byens kreative sjæle samt sognepræst Maria Baungaard, producerede årets konfirmander ikoner.

Konfirmandernes værker udstilles i kirken og konfirmanderne håber at rigtig mange vil kigge forbi kirken og se dem.

Lørdag den 25 april er der konfirmation i Mørke Kirke. Her bliver 5 elever fra Firkløverskolen konfirmeret. Søndag den 3 maj konfirmeres 19 elever fra Mørke skole.

 

Efter en sløv start først på sæsonen kom Mørke IF Floorballs 3. divisionshold for alvor op i omdrejninger efter nytår, og efter en god slutspurt lykkedes det i sæsonens sidste kamp på udebane mod Bjerre Millenium at sikre sig den endelige andenplads i 3. division MidtØst.

Læs mere om kampen og se statistikken for sæsonen

356 publikummer så ikke mindre end 600 gymnaster vise hvad de kan. Den årlige gymnastikopvisning i Mørke er altid en stor fest, men i år var der med besøg fra Vivild og Levring efterskole mange hundrede gymnaster på gulvet.

 

Rene Sørensen har taget billeder
[flickr_set id="72157649038248883"]

 

Det var i hvert fald nemt at se, hvem vi gerne vil være.
Fastelavnssøndag mødtes omkring 200 superhelte og prinsesser, dyr og sagnvæsner ved Mørke Kirke. Først inde i kirken for at høre, at lige meget, hvem du er, er du en vigtig brik i slaget for det godes sejr. Dernæst uden for sognegården i slaget om tønderne og kampen om kronerne.

FDF Mørke og Mørke Sogns menighedsråd var fælles om fejringen af fastelavn – indledningen på den kirkelige fastetid. Og der blev tanket godt op. Pølser, kakao og fastelavnsboller gav tøndeslagere og tilskuere en tryg mavefornemmelse at gå hjem på.

Om vi kan klare os på den fornemmelse frem til påske, ved vi ikke.

[flickr_set id=”72157650765737666″]

“Jeg var den eneste, der spillede musik på Mørke Skole og interesserede mig overhovedet ikke for fodbold. Det var mit trommesæt som trak, og jeg kunne allerede dengang øve i timevis,” fortæller Thomas Drachmann Danielsen

Thomas Drachmann havde selvfølgelig hørt om Christopher, men kendte ham ikke personligt, da mobiltelefonen ringede tæt på jul i 2013 og en stemme spurgte: “Vil du være trommeslager hos Christopher?”

“Jeg havde lagt et par promotionvideoer fra øvelokalet ud på You Tube, og det viste sig at være en god idé, for de var den egentlige årsag til, at folkene fra Christophers bagland hørte om mig”, fortæller Thomas Drachmann.

 

Læs hele interviewet på lokalavisen

Velkommen til ungdomsklubberne i distrikt Hornslet/Mørke/Ådalen

Her kan du møde unge fra hele kommunen og der er altid en flok friske klubmedarbejdere, som ønsker at gøre klubben til et rart og spændende sted at være. I samarbejde med dig vil vi arrangere forskellige aktiviteter. Det kan være konkurrencer, besøg udefra, film-aften, ture til f.eks. landskampe eller strøgture til Århus.

Du skal være medlem og købe et klubkort til 100 kr., men så har du også adgang til 9 ungdomsklubber, dvs. Hornslet, Mørke, Ådalen, Ebeltoft, Rosmus, Rønde, Mols og Kolind.

 http://www.ungsyddjurs.dk/

Mørke UK
Mandag 18:30 – 21:30

Sådan en flok herlige unger og unge mennesker fyldte Mørke Idrætscenter, da Mørke IF Floorball for første gang arrangerede Floorballskole.

Her handlede det ikke om at vinde, men om at være med, og der var plads til både nybegyndere og mere garvede floorballspillere.

Ud over vores egne spillere deltog der spillere fra Karup og to Aarhus-klubber. Tjek lige darkdevils.dk

FDF Mørke holder i uge 34 opstart af alle klasser.

Den nye sæson betyder nye udfordringer og friluftsliv mulighed for både kreativitet og leg, samvær og samtale.

FDF har benyttet sommerferien til at ændre i lederstaben. Rasmus Scharling Toft stopper efter tre år som kredsleder og i stedet tager Ove Højer nu over som FDF repræsentant i Mørke.

Ove Højer har  i mange år været leder for bla. Væbnerne i FDF.

Rasmus Scharling Toft fortsætter som klasse leder for Tumlingene.

Hvis man har lyst til at prøve livet i FDF kan man møde op til møde i Kredshuset på Fabriksvej. De tre første gange er det gratis og man behøver ikke være tilmeldt.

FDF klasse Svarende til skoleklasse Mødetid
Puslinge Børnehave-
klassealderen (5 – 7 år)
Torsdag kl. 17.00-18.15
Tumlinge 1. og 2. klasse (7 – 9 år) Torsdag kl. 17.00-18.30
1. Pilte 3. klasse (9 – 10 år) Torsdag kl. 17.00-18.30
2. Pilte 4. klasse (10-11 år) Torsdag kl. 17.00-19.00
Væbnere 5. og 6. klasse  (11 – 13 år) Torsdag kl. 17.00-19.00
Seniorvæbn. 7. og 8. klasse (13 – 15 år) Onsdag kl. 19.00-21.00
Seniorer  9. klasse og opefter, til og med 18 år Onsdag kl. 19.00-21.00

Der er i weekenden d. 20. – 22. september computer-træf på Solgården for alle interesserede unge.

Vi sørger for borde, stole, netværk og strøm.

Mad, drikke, madras, sovepose og COMPUTER sørger du selv for at medbringe.

Der er mulighed for at bruge Solgårdens køkken så man kan lave mad eller benytte køleskab og fryser til at holde sin mad og drikke kold.

Der bliver spillet en masse spil, set nogen film, spist noget pizza og drukket noget cola i godt selskab med en masse andre unge mennesker.

Så tag din computer under armen og mød op til en hyggelig weekend.

Mosens krudtugler hedder et nyopført dagpleje hus på 80 M2

Børnehuset ligger naturskønt i  Mørke mose.

Jeanette Bech der er tidligere kommunal dagplejer , står bag og åbner altså nu op i nye rammer.

Jeanette er gift med Nicolai Bech, som er uddannet murer.

 

Læs mere om det nye børne hus Mosens Krudugler på hjemmesiden: mosens-krudtugler.dk

Costa Brava Cup 2013…
Disse unge fodboldspillere fra U-13 & U-15 drenge samt U-15 piger. vil rigtig gerne en tur til costa brava i efterårs ferien. Så derfor vil de i løbet af foråret gerne ud og arbejde så de kan tjene en lille skilling til at gøre turen billigere. Så har du /i et stykke arbejde som kan udføres af en flok unge mennesker så er i velkommen til at kontakte Lis b Sørensen som vil forsøge at holde styr på opgaverne. Lis kan kontaktes på. lbs.dk@jubii.dk el. på tlf. 60680022.

På de unges vegne..

Mette Lynnerup

i-pads på Mørke skole

Mørke skole haft deres Ipads i snart 2 måneder. Det har været en succes for både elever og lærer. Eleverne har taget rigtig godt imod dem og udvist stor forståelse og tålmodighed overfor alle begyndervanskelighe- derne. Nu er der ved at være godt styr på både opkoblinger og pro- grammer. Lærerne har formået at få Ipads rigtig godt implementeret i undervisningen. Det til gavn for både dem selv og eleverne, og de bruges i langt de fleste fag. Ipads udelukker dog ikke 100 % bøgerne som stadig skal hives frem en gang i mellem sammen med penalhuset. Forældrene der har børn på mellem- trinnet, vil modtage et spørgeskema, hvor de har mulighed for at melde tilbage med deres erfaringer vedrø- rende Ipads til deres børn.

Til januar skal vi i gang med 2 runde af udleveringerne af Ipads til først udskolingen og dernæst indskolin- gen. Det ser vi alle frem til, og med lidt erfaringer i bagagen forventes det at forløbe uden de store vanske- ligheder. I den forbindelse vil foræl- drene til børn i ind- og udskoling blive indkaldt til fælles møde hvor der gennemgås retningslinjer og udleveres Ipads.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med I-pads på Mørke skole.

Yderligere referat af bestyrelses- møde den 2. oktober kan findes via skolens hjemmeside www.moerke- skole.dk

På bestyrelsen vegne

Ann Ring

På lørdag den 22. september sker det.Floorballspillere fra Dark Devils spiller for første gang en divisionskamp.

Der er ovenikøbet tale om et lokalopgør på hjemmebanen i Mørke Idrætscenter modRanders Raptors. Spillerne herfra har spillet divisionsfloorball i flere år. Den erfaring mangler de fleste af Dark Devils-spillerne, men til gengæld har de troen på, at de sagtens kan være med.

Der bliver helt sikkert gang i den – både på banen og på tilskuerpladserne. Kampstart er kl. 12.30. Der er naturligvis fri entre, og det kunne være rigtigt sjovt at byde Randers-spillerne velkommen i en fyldt hal.

14 unge Dark Devils-spillere fordelt på tre hold leverede fin reklame i Ringsted for Mørke IF, for Mørke og for floorballsporten, da de deltog i landsstævnet, som i år blev afviklet i Ringsted/Benløse. De kæmpede og sled på banen og hyggede sig med hinanden uden for banen, så det var en fornøjelse at være med til. Undervejs blev det til flere flotte sejre, men også til brandærgerlige nederlag, som da et af holdene missede en A-finale i allersidste sekund. Det lykkedes dog at få en pokal med hjem til samlingen.

Tak til Rønde EL-Service, der sponserede et træningssæt til alle deltagerne, hvilket betød, at Dark Devils-holdet kunne føre sig frem i Ringsted som flotte repræsentanter for Mørke IF.

Ved landsstævnet var Mørke IF også repræsenteret ved to dommere, som til daglig spiller floorball i Mørke, nemlig Søren Nielsen, Søby, og Anders Pihlkjer, Rønde, som ved stævnet debuterede som dommerpar og fik en masse erfaring med sig hjem.

Endelig blev en stor floorballweekend rundet af i Aarhus, hvor seks af klubbens ældste spillere deltog i DM for oldboys på et fælleshold med ÅFS. Læs mere om weekenden og se billeder derfra på moerkeif.dk

Læs også Lokalavisen

 

9.kl på Mørke Skole har lavet videoer under arbejdet med temaet “ondskab” i fagene dansk og kristendom.
Vi har arbejdet med spørgsmålet: Hvis Gud er god, hvordan kan der så findes ondskab i verden?

Til at hjælpe os med at finde svar på det spørgsmål, havde vi besøg af præsten Maria.

Vi har også arbejdet med Hannah Arendt “ondskabens banalitet”.
Eleverne har lavet en film om det, de har lært i løbet af ugen. I kan se nogen af filmene her.