Kirkens store højtid er nær – og det betyder selvfølgelig en hel masse fantastiske gudstjenester, som spiller på hele følelsesregistret. Fra Palmesøndags jubel, over Langfredags mørke til Påskedags endeløse fortryllelse og glæde!

Så mange gudstjenester på så kort tid behøver ikke blive kedeligt. Derfor inviterer Mørke kirke til forskellige gudstjenester hen over påsken:

Palmesøndag

Gudstjeneste i Sognegården kl. 10.30. Denne søndag hører vi den fantastiske historie om Jesu indtog i Jerusalem som konge på et æsel – et indtog som er til hans død; og han ved det!

Skærtorsdag

Gudstjeneste i sognegården kl. 19.30. Denne aften hører vi hvordan Jesus deler det sidste måltid med sine venner – en sidste aften blandt dem, som han elsker aller mest: et miks af rigtige venner og rigtige fjender! For Judas sidder også med til bords velvidende, at han få timer senere vil forråde sin ven.

Langfredag

Liturgisk gudstjeneste kl. 10.30 i sognegården. Langfredag er sorgens dag – som Jesu lange vandring gennem Jerusalems gader til døden på korset mindes vi og føler dødens tilstedeværelse i vores liv. Gudstjenesten vil fylde os med ord gennem læsninger, vække følelser gennem smuk musik og give plads til eftertanke. Der vil ingen pynt eller lys være i kirkerummet – for denne dag er mørket i vores verden.

Påskedag

Festgudstjeneste i Karlby kirke! Jesus er opstanden og mørket er ikke mere! Langfredags sorg, magtesløshed og fortvivlelse bliver afløst af den uendelige glæde vi føler, når ordene til os lyder; “Han er opstået; han er ikke her!” For nederlag blev vendt til sejr, for end ikke døden har magt over Gud. Jesus døde, jovist, men opstod igen for at vise os, at hans skæbne også skal blive vores! Så glæd dig i Herren, for døden er besejret!

På gensyn i påsken!

 

FDFs 40 års jubilæum blev markeret med en lysfest for hele Mørke.
Mere end 100 levende lys trak et flot lysspor igennem byen og gav alle en helt ny oplevelse af hvordan den ellers så udskældte hovedgade kan se ud.

Lys-festen var også samtidig en markering af den Byfornyelse som Mørke skal igennem de næste år og som bla.skal ske ved et lokalt engagement.

Dette blev også påpeget i talerne på Stationspladsen. Her talte bla. en af FDF Mørke’s stiftere Bendt Johansen, Bestyrelsesformand Susanne Magnussen, Klaus Molberg fra Mørke Distriktsråd og Jesper Mathiessen (Soc) formand for PUK udvalget i Syddjurs Kommune.

På Stationspladsen blev der solgt varm mad og drikke og Cirkus Aroma lavede spektakulære ild numre, akrobatik og gøgl.

Djurs Juniorbrandkorps sørgede for at ilden kunne blusse i trygge rammer.

 

Se alle de mange billeder fra dagen taget af Rene L Sørensen