,

Dark Devils: Rekordstort hold kører i bus til landsstævnet

26 Dark Devils-spillere i alderen 6-16 år deltager i dette års store floorballlandsstævne, som i år finder sted i Frederikshavn.

Det er det hidtil største antal spillere, som klubben har sendt af sted til det årlige landsstævne.
Med omkring 1.500 spillere, trænere og ledere og derudover en del forældre sætter også selve landsstævnet rekord i antallet af deltagere. Alt sammen er det et udslag af, at floorballen vinder terræn i disse år – både lokalt og på landsplan.

Med så mange spillere, der suppleres af en halv snes trænere, ledere og forældre fra Mørke IF Floorball, har klubben i år valgt at fragte hele truppen (35 personer) til og fra landsstævnet i bus.

Her skal lyde en stor tak til Kim og Gitte Præstekjær fra KP Trans, som har hjulpet med at få det i stand.
Der er mulighed for at komme og vinke farvel fredag den 31. marts kl. 17 ved Mørke Idrætscenter, når truppen drager af sted til det nordjyske.