Tidligere bestyrelse i sparekassen føler sig regulært røvrendt

Bestyrelsesmedlemmerne i den sidste bestyrelse for Mørke Sparekasse inden Sparekassen Kronjyllands overtagelse føler sig godt og grundigt taget ved næsen af beslutningen om at lukke sparekassen.

Et geografisk smørhul

“Vi føler os regulært røvrendt af Sparekassen Kronjyllands beslutning om at lukke afdelingen i Mørke,” lyder det samstemmende fra de seks personer som havde sæde i den sidste bestyrelse i Mørke Sparekasse.

 

“Under fusionsforhandlingerne lød det, at Mørke var et geografisk smørhul for sparekassen i mange år fremover.”

Man mener, at lukningen strider mod alle forudsætninger for indgåelse af overtagelsesaftalen.

“Argument om bedre mulighed for rådgivning holder ikke vand. Det må være nemmere at henvise kunder med behov for rådgivning til andre steder, end som nu bare at flytte alle kunder til Auning.”

Lukningen af Sparekassen spås at ville påvirke Mørkes ellers positive udviklingstendenser i negativ retning, og de seks opfordrer kraftigt til at genoverveje lukningen.