Inger Hjøllund Bagger har fundet en række gamle billeder fra Mørke Præstegård hvor hendes familie forpagtede gården.
Indlæg
Her er en samling af gamle billeder samlet af Mørke Sogn Gl. Tid
Planen er at vise flere billeder frem løbende.
Har du lyst til at vide mere om billederne eller kan du bidrage med viden kan du kontakte Mørke Sogn Gl. Tid
I disse dage er det 100 år siden man begyndte opførelsen af Mørke Elektricitetsværk.
Som man kan se på billedet var beliggenheden på Kirkevej, i den bygning, som snedkermester Steen Nielsen i dag bruger som værksted.
Ideen til anlæggelsen af eget elektricitetsværk for Mørke by udgik fra urmager Dahl, Mørke. Han havde i nogen tid tumlet med tanken.
En aften talte han med daværende slagtermester Rothausen, og han var straks med på planen, og den 1. september 1912 blev det første møde afholdt med borgerne i Mørke.
Den første bestyrelse kom til at bestå af urmager Dahl, slagtermester Rothausen, smed Danielsen, gårdejer Hans Hansen og læge Carlsen.
Elektricitetsværket blev opført af murer L. Jacobsen, Mørke og tømrer Pedersen, Ommestrup. Ingeniør Sardemann, Århus førte tilsyn med hele anlægget. Hele anlægget – bygninger, maskiner, installation – ko- stede ca. 40.000 kroner(!!)
Elektricitetsværket blev indviet den 1. august 1913.
Når tidspunktet for 100 års jubilæet nærmer sig, vil vi i 8544 fortælle hele historien om værket, der til tider udviklede sig dramatisk.
JL.
I slutningen af 1800-tallet var der ikke noget, der hed hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere eller SOSU-assistenter. Hvad gjorde man så?
I Mørke stiftedes en forening med det formål at få ansat en dygtig hjemmesygeplejerske, der skulle være ”kristelig sindet”.
Det var ikke nogen fyrstelig løn, der blev stillet i udsigt, men tiderne var jo noget anderledes, end de er i dag.
Ugelbølle hørte med til Mørke sogn indtil kommunalreformen i 1970.
Nedenstående vedtægt er lånt hos ”Mørke Sogn i Gammel Tid”, der i mange år har haft tilholdssted på Lindegården, og som har ugentlige møder, hvor alle er velkommen.
JL
[hr]
Sygepleje i Mørke Anno 1892
§1. Foreningen er stiftet marts 1892. Dens formål er at fremme kyndig og omhyggelig sygepleje, og når Foreningens midler tillader at yde trængende syge anden hjælp, der kan tjene til deres hurtige helbredelse og lindring.
Skulde 2 eller flere af Foreningens medlemmer samtidig have brug for sygeplejersken og samme læge benyttes, da er det denne, som afgjør, hvem hun først skal betjene.
§ 2. Foreningen søger at opnå dette ved at få en kristelig sindet kvinde, som er kyndig i sygepleje antaget i Foreningen.
§3. Sygeplejersken antages af bestyrelsen for 1 år, med ret for begge sider ¼ års opsigelse. Hun er i sin virksomhed stadig underkastet bestyrelsens kontrol og skal rette sig efter den hende givne instruks. Bestyrelsen afgør, hvem hun skal yde pleje, og hun må ikke på egen hånd påtage sig sygepleje.
Bestyrelsen afgør, hvem hun skal yde pleje, og hun må ikke på egen hånd påtage sig sygepleje.
§4. Foreningen lønner sygeplejersken med en fast årlig løn af 100 kr samt for kost og bolig på hvad sted i sognet bestyrelsen bestemmer. For hver dag hun yder sygepleje nogensteds får hun 65 øre, og den sum hun derved tjener, skal mindst løbe op i 100 kr. Mangler der noget skal det resterende betales af Foreningens kasse, så hendes pengeløn aldrig vil blive mindre end 200 kr. (Hun skal også ved større afstande have fri befordring frem og tilbage). Hun skal i regelen have kost i den syges hjem. Hun må ikke selv modtage nogen betaling af den syge, men denne indbetales direkte til Foreningen. Skulde sygeplejersken blive syg, forskaffer Foreningen hende den nødvendige lægehjælp og pleje, bedst ved at hun indlægges på¨sygehus for Foreningens regning, dog at forpligtelsen ikke strækker sig over 10 uge.
§5. Enhver beboer af Mørke sogn kan blive medlem af Foreningen imod at betale et bidrag til denne. Dette er ens, hvad enten han er ugift eller familiefader med husstand. Medlemmerne deles i 4 klasser efter deres formueforhold. 1ste klasse svarer i årligt bidrag mindst 2 kr. 2den klasse 1½ kr. 3die klasse 1 kr. 4de klasse 50 øre. Større bidrag og gaver en gang for alle modtages af Foreningen med taknemmelighed. Bestyrelsen bestemmer til hvilken klasse ethvert medlem skal henregnes. Bidraget opkræves hvert års april.
Medlemmerne deles i 4 klasser efter deres formueforhold
§6. Betalingen til sygeplejerskens hjælp erlægges altid til bestyrelsen. Den er ansat således: Medlemmer af 1ste klasse betaler pr. plejedøgn 1 kr. Af 2den klasse betales 80 øre, af 3die klasse 60 øre. De af Foreningens medlemmer, der er ubemidlede får fri sygepleje. Skulle nogen uden for Foreningen ønske sygeplejerskens hjælp, da kan dette lade sig gøre, når hun ikke er i aktiv tjeneste hos nogen af medlemmerne med dette forbehold, at hun til enhver tid kan kaldes tilbage til medlemmernes betjening. For hvert døgn hun er i tjeneste uden for Foreningen erlægges en betaling på 2 kr.. Skulde 2 eller flere af Foreningens medlemmer samtidig have brug for sygeplejersken og samme læge benyttes, da er det denne, som afgjør, hvem hun først skal betjene. Benyttes ikke samme læge, må Bestyrelsen afgøre dette spørgsmål. Ingen kan benytte sygeplejerskens hjælp over en måned ad gangen uden bestyrelsens samtykke. Ingen medlem kan benytte sygeplejerske før efter en måned efter han er indtrådt i Foreningen.
Ingen medlem kan benytte sygeplejerske før efter en måned efter han er indtrådt i Foreningen
§7. Bestyrelsen leder alle Foreningens anliggender og varetager deres tarv. Den består af medlemmer, der alle vælges af generalforsamlingen, således at hver af sognets 6 byer, Mørke, Mørke St., Dagstrup, Ommestrup, Bale og Ugelbølle hver får 1 medlem. Formanden vælges ligeledes af generalforsamlingen. Næste år i april afgår ved lodtrækning halvdelen af bestyrelsen, og i april 1894 afgår den anden halvdel (og tillige formanden). Genvalg kan finde sted. Ekstraordinær generalforsamling kunne sammenkaldes efter bestyrelsens egen drift eller når mindst 1/5 af medlemmernes antal skriftlig forlanger det.
§8. Bestyrelsen sætter sig i forbindelse med andre sygeplejerforeningers bestyrelser på egnen for at virke til gensidig samarbejde, så at en Forening, hvis en epidemi eller andet forøget sygelighed skulle fremkomme, da kunde få flere sygeplejersker, som skulle erholdes fra nabosognenes foreningen. Der træffes da tillige gensidig overenskomst om betaling for sygeplejerskernes hjælp.
§9. Skulde et medlem ønske at udtræde af Foreningen, kan dette kun ske med et års varsel og med den forpligtelse at deltage i de byrder, der måtte påhvile Foreningen på den tid, udmeldelsen sker.
Mørke den 31’ marts 1892. På Udvalgets Vegne J. Christensen.
(fra Wikipedia)
Mørke Kirke stammer fra perioden med det store kirkebyggeri i begyndelsen af middelalderen. Ud fra granitarbejderne har man vurderet, at opførelsen sandsynligvis er sket i kong Niels’ regeringstid (1104-34). De ældste dele er skibet ogkoret, som er usædvanligt store for en romansk landsbykirke. Med sine 25 meters længde og et 10 meter bredt kor er den blandt de største middelalderkirker på Djursland.
Materialet er store fint tilhugne granitkvadre, sat på en skråkantet sokkel. Murene er kassemure, ca. en meter tykke. Kirken har antagelig haft 8 vinduer, hvoraf 6 af de oprindelige udhugne vinduesoverliggere er bevaret. Denne kirke havde 3 indgange. Hovedindgangen, syddøren, er stadig bevaret åben som adgangsdør fra det senere tilføjede våbenhus. Denne indrammes af en typisk jysk granitportal.
Karmstenene har smukke regelmæssige søjler. Overliggeren, den såkaldte tympanon har udhugne båndsløjfer, ikke ulig dekorationerne påvikingetidens runesten. Stenmesteren bag sløjfeportalen er ukendt, men han er formentlig ældre end Horder. Norddøren, eller kvindedøren var en døråbning uden nogen former for dekoration.
Den er tidligt blevet tilmuret med kvadersten. Endelig var der en præstedør i korets sydside, der ligesom kvindedøren for længst er tilmuret. Kirken havde et fladt loft i egetræ, og sandsynligvis et blytækket tag.