Indlæg

Mindful Dagplejer

Penille Påhlman Knudsen fortæller:

Jeg har valgt at tage uddannelsen som Mindful Dagplejer. Det har givet mig en masse gode værktøjer som jeg bruger i arbejdet med jeres børn.

Børn er født mindfulde. De spejler sig i de voksne, og i en travl og ofte stresset hverdag, aflærer de deres mindfulde væren.

Mindful Dagpleje handler blandt andet om mindfuldness aktiviteter med børn. Som mindful dagplejer giver jeg dem mindfulde pauser i løbet af dagen, som lader dem op og giver børnene evnen til at genkende og finde roen i sig selv resten af livet. Desuden styrker øvelserne børnenes koncentration, opmærksomhed, og kontakt med sig selv.
Mindful Dagpleje handler også i lige så høj grad om at vi, som dagplejere, er i bevidst nærvær med os selv og børnene. Børn har brug for at blive mødt med bevidst nærvær for at udvikle en stærk selvforståelse og et sundt selvværd. Dette lader sig kun gøre når vi som dagplejere, kigger indad på egne mønstre, overbevisninger og adfærd.

Vi laver blande andet bodyscan og børne yoga, hvilket børnene er rigtigt glade for 🙂

I gevinst får børnene

  • En bevidst nærværende dagplejer
  • Mere indre ro
  • Nærvær
  • Mere glæde
  • Bedre selvforståelse
  • Et sundt selvværd.
  • Øget koncentrationsevne.
  • Mere empati.
  • Gode sociale kompetencer.
  • Afspænding af kroppen
  • Bedre søvn
  • Udviklet kropsbevidsthed
  • Støttet motorisk koordination og udvikling
  • Stimuleret sprogudviklingen.
  • Styrket samarbejdet mellem sanserne

Efter mange års venten blev det endeligt i efteråret 2016 vedtaget, at Mørke skulle have en ny daginstitution.
En integreret institution, der kan rumme 25 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn.

Der blev i budgettet afsat 18.000.000 kr.

Følgende kriterier skulle opfyldes.

  • Det nye børnehus skal ligge på Mørke Skoles matrikel
  • Der skal i et eller andet omfang være murfællesskab med Mørke skole

Vi har derfor siden ultimo 2016 haft et antal byggemøder med repræsentanter fra Kastanjehuset og Mørke skole samt 2 arkitekter fra Syddjurs kommune.
Vi har sammen drøftet, hvordan vi bedst kan løse denne opgave med respekt for lovgivninger på begge områder og med udgangspunkt i de konkrete forhold på Mørke Skole.

Begge steder har de forskellige muligheder, der har været skitseret, været drøftet med medarbejdere.
Bestyrelsen i Kastanjehuset har ligeledes kunnet komme med input.

Det er en spændende proces og vores mål er, at vi gerne vil bidrage til, at vi i Mørke har super gode rammer for børneliv for både små-børn og skolebørn.

Fleksible rammer, der også kan rumme udsving i børnetal som er kendte i et eller andet omfang, men også kan rumme tilflytning.

Er man bosiddende i Mørke, bor man i et samfund, hvor der er gang i rigtigt mange nye projekter. Nogen af dem er:

  • Letbanen
  • Byens hus
  • Syddjurs Springcenter
  • Parken i Mørke
  • Fyrtårn

Der er grunde til salg og flere boligbyggerier i gang. Det er attraktivt, at flytte til Mørke.
Derfor skal der også være rammer, der matcher på dagtilbuds- og skoleområdet.

Placering

Vi er i en konstruktiv proces, hvor vi sammen drøfter muligheder. Den placering vi nu er nået frem til, og som bliver den placering, som beskrives i det, der videre- sendes til det rådgivende firma, som kommer til at forestå byggeriet, er som følger:
Indskolingen som nu er i Blok Vest, flytter sammen med mellemtrinnet i Blok Øst, som ombygges, så den kan rumme begge trin.

Blok Vest ombygges til integreret institution.

Der skabes legeplads i det store areal mellem skole og Kirkevej med plads til et område, hvor vuggestueafdelingen er skærmet fra den øvrige legeplads.

Der opføres krybberum samt mulighed for at kunne sove uforstyrret udenfor.

Vi er alle meget tilfredse med den foreløbige placering og er spændte på, hvad et rådgivende firma kan bidrage med ift. at opfylde alle de ønsker, vi har for dette byggeri.

Det er derfor også vigtigt, at pointere, at dette er den foreløbige placering. Der vil i sådan en proces, kunne komme ændringer eller andre forslag, som vi må drøfte undervejs.

Vi vælger dog at orientere, da vi alle er blevet spurgt af mange om, hvor vi er i processen. Det har vi så her gjort rede for.

Vi er glade for interessen.

Byggestart forventes efterår/vinter 2017 og byggeriet forventes færdigt ultimo 2018.

På vegne af byggeudvalget Med venlig hilsen

Annie Wernblad og Helle Tarp Madsen

Der bliver omsider bygget en ny børnehave i Mørke.
Der er i alt afsat 18 millioner kroner til  projektet, og byggeriet går i gang 2017.

 

 

Hen over sommeren har der været 2 forældre-arbejdsdage i Legehuset HulaHop, idet både hus og udearealer gennemgår en forvandlingsproces, som følge af at HulaHop nu er en integreret idrætsinstitution for børn fra 0—6 år.

Legehuset HulaHop startede pr. 1/11-2015 børnehavegruppen op, og gruppen vokser sig stille og roligt større. I skrivende stund er der 12 dejlige børnehavebørn, som nyder en hverdag med bevægelse, nærvær og fællesskab i fokus. Også vuggestuegruppen har stor opbakning i Mørke og opland, og rummer lige nu 15 skønne børn.

En stor tak til alle vores engagerede og arbejdsomme forældre!

hulahop2

Dagplejer Pernille Pålman Knudsen har efterhånden svært ved at finde plads i flagstangen hos Lykkegårdens Private Dagpleje ved Mørke.

I vinters røg det lilla flag fra DGI til tops, og nu har det fået selskab af Friluftsrådets grønne flag som symbol på, at dagplejen nu er en naturdagpleje.

Den første private af sin slags i Syddjurs Kommune.

 

Læs mere hos stiften.dk

flag

I Mørke er der flere steder med mulighed for privat dagpleje.

Mosens krudtugler der drives af Jeanette Bech i et nyopført 80 m2 dagplejehus beliggende naturskønt i Mørke mose.

Huset er godkendt af kommunen til pasning af 5 børn.
Læs mere på www.mosens-krudtugler.dk


 

Kreativ dagpleje har plads til 4 børn og drives af Christina Rindom i Ommestrup
Læs mere på kreativdagpleje.dk

 


Lykkegården i Kastrup er DGI idrætsdagplejer og grøn dagpleje.
Læs mere på lykkegaarden-privatdagpleje.dk

Mosens krudtugler hedder et nyopført dagpleje hus på 80 M2

Børnehuset ligger naturskønt i  Mørke mose.

Jeanette Bech der er tidligere kommunal dagplejer , står bag og åbner altså nu op i nye rammer.

Jeanette er gift med Nicolai Bech, som er uddannet murer.

 

Læs mere om det nye børne hus Mosens Krudugler på hjemmesiden: mosens-krudtugler.dk

Kastanjehuset, børnehaven i Mørke, har den glædelige og positive udfordring, at børnetallet stiger.

Det betyder, at der i indeværende år, må findes løsninger i samarbejde med byens andre pasningsmuligheder; dagplejen og Hulahophuset m.fl. , for at rumme alle børnehavebørn, så de ikke skal tilbydes plads i andre byer.

Det er heldigvis ikke svært, da der er et godt samarbejde i Mørke.
Men…. den positive udfordring fortsætter, og der bør skabes en permanent løsning, der kan rum- me alle børnehavebørn i Mørke.
Derfor har bestyrelserne fra skole/ SFO, dagpleje, Kastanjehuset og Hulahophuset sammen med respektive ledere afholdt et visions- møde. Desværre kom der i sidste øjeblik afbud fra Hulahophuset p.g.a. sygdom, men det betyder ikke, at de ikke er med i proces- sen. Der er kontakt til dem og de ønsker at være med.

Mødet var en meget åben dialog om, hvad der kunne være et ønske til ”fremtidens børnepasning” i Mørke. Med udgangspunkt i de nu-

værende tilbud blev der i 2 grupper drøftet indhold til visionen samt mulige løsninger på et overordnet plan.

Kastanjehusets bygninger står overfor nogle større vedligeholdelsesopgaver, og der kan ikke udbygges på grunden. En del af den nuværende legeplads er en lejet villahave.
Skovhuset i Termestrup, som er en del af Kastanjehuset trænger også til renovering. Og med de senere års nedskæringer er det blevet nødvendigt , hvert år at sø- ge ekstrabevilling, for at være personale nok til at dække begge steder.
Der er i sektorplan for området beskrevet, at der ønskes integre- rede institutioner i alle områder.

Dagplejens økonomi er svær at styre ved op- og nedgang i børne- tallet og det kan en integreret in- stitution være med til at afhjælpe.

Hulahophuset er en privat vug- gestue, og tænkningen i dette pro- jekt er ikke et ønske om, at lukke Hulahophuset, men sammen med dem drøfte, hvordan de indgår i en samlet plan for dagtilbud i Mørke.

Skolen er for nylig udbygget med SFO, og det vil være svært,

at presse mere ind på dette areal. Det gennemgående i dialogen var, at der er et meget godt sam- arbejde alle enheder imellem. Det

skal bibeholdes og må gerne ud- vikles til at blive endnu bedre.

Dermed konkluderes det, at et godt samarbejde om børnene i Mørke ikke nødvendigvis er af- hængigt af, at man bor på samme matrikel. Det handler om, at de professionelle, der har med børne- ne at gøre, vil samarbejdet og mødes med hinanden for at drøfte og udvikle dette.

Der blev også talt om, at det er væsentligt for både nuværende og kommende borgere i Mørke, at der er pasningstilbud med kvalitet til deres børn i Mørke.

Mørke er et bysamfund med egen infrastruktur. Kommunal dagpleje, privat dagpleje, privat vuggestue, kommunal børnehave, skole/SFO, junior- og ungdomsklub. Indkøbs- muligheder, bibliotek, offentlige transportforbindelser med bus og tog og en masse gode fritidstilbud til både børn og voksne. Idrætscentret, Lindegården, Sog- negården og Solgården er steder, hvor man mødes og kan skabe nye relationer og pleje de etable- rede.

Derfor har det betydning, at børnene også kan få et dagtilbud i den by, hvor langt de fleste på et senere tidspunkt skal gå i skole og deltage i foreningslivet. Vigtigt at de også får mulighed for, at skabe relationer i deres by.

Alle disse temaer var på bordet og der arbejdes videre i en mindre gruppe.

Målet er at have et beskrevet projekt klar til at indgå i drøftelserne om Budget 2014.

På vegne af arbejdsgruppen Stine Bergman Jørgensen og Christian Windum Forældrerepræsentanter i Kastanjehuset bestyrelse

Vuggestuen HulaHop er en privat institution med plads til 18 børn og har 6 ansatte

 Vuggestuen HulaHop er:

  • et hus med nærvær, tryghed og omsorg
  • et hus hvor børnenes leg og fantasi er i centrum
  • et hus der giver de bedste muligheder til at børnene kan udvikle sig og vi har skabt en hus hvor der er rart, trygt og godt at komme for både børn, forældre og personale
  • et hus hvor børnene hver dag bliver mødt af nærværende voksne der glæder sig til at være sammen med dem
  • et hus hvor der er et godt og tæt samarbejde mellem forældre og personale. Så vi sammen kan skabe verdens bedste institution for vores børn

Vuggestuen HulaHop er et ny renoveret hus med masser af muligheder for:

  • motoriske-/musiske oplevelser for børnene
  • kreativt værksted
  • spirende ude liv
  • hyggelige funktionsopdelte kroge til: rolle-, udklædnings-, gulv-,bil lege m.m.

I Vuggestuen HulaHop vægter vi:

  • glæde og trivsel
  • sundhed og kost
  • sociale kompetencer
  • sprogstimulering
  • krop og bevægelse
  • natur og miljø

Har du lyst til at vide mere så klik ind på www.hulahophuset.dk

send os gerne en mail på:info@hulahophuset.dk

eller ring gerne til Vuggestuen HulaHop og få en snak med os på 88 80 70 70 alle hverdage kl. 12.30 til 14

[box type=”info” style=”rounded” border=”full”]Vuggestuen HulaHop,
Banevænget 13A,
8544 Mørke[/box]

Kastanjehuset er en funktionsopdelt børnehave med en grundnomering på 65 børn og beliggende i Mørke. De fysiske rammer understøtter pædagogikken og giver mulighed for et alsidigt aktivitetstilbud.

Børnene er inddelt i 3 faste grupper med primære voksne. Grupperne holder dagligt samling.

Personalet arbejder i teams på tværs af de faste grupper omkring de forskellige aktiviteter.

Vi arbejder ud fra flg. værdier:

 

Omsorg – fordi det er vigtigt at blive anerkendt, set, hørt og forstået.

Fællesskab – fordi det er vigtigt at have sociale kompetencer, at være noget i forhold til fællesskabet, og opleve intensiteten i fælles oplevelser og samværet i en gruppe med forskellige kompetencer.

Udvikling – fordi det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og via dets kompetencer støtte udviklingen af nye.