Mørke Kirke lukker

Håndværkerne begynder snart det store arbejde med at renovere Mørke Kirke. Kirken lukker  pinsedag d. 27. maj 2012 og vil være lukket et år frem.
[quote style=”boxed” float=”right”]Konfirmationerne i 2013 vil også blive berørt af kirkelukningen. Det betyder at elever fra Mørke skole skal konfirmeres i Karlby kirke søndag d. 5. maj, mens elever fra Firkløverskolen skal konfirmeres i Hvilsager kirke d. 28. april. [/quote]
Det har i mange år været et stort ønske fra menighedsrådet at etablere en ny indgang, da den nuværende indgang giver mange problemer. Døren er for smal, og der er mange trin op i kirken, som særligt generer gangbesværede og begravelsesfølger.
Derfor har vi fået lov til at etablere en ny indgang i tårnet under orglet, som gerne skulle løse de mange problemer.

Mørke kirke lukker derfor efter gudstjenesten pinsedag d. 27. maj 2012 og vil være lukket et år frem. For det er ikke blot en ny indgang, der er på tegnebrættet. Når håndværkerne alligevel rykker ind, skal hele kirken have en ordentlig tur. Så det bliver en spændende tid i og omkring Mørke kirke, og vi glæder os meget til at kunne vise både præstegård og kirke frem igen.

Mens kirken er lukket, vil der blive holdt gudstjenester i de omkringliggende kirker og i sognegården.
Sognegården er et glimrende alternativ til gudstjeneste i en kirke, og gudstjenesten kan holdes ligesom i en kirke med salmer, læsninger og nadver.
Dog kan vi ikke tilbyde dåb i Mørke sogn, mens kirken er lukket, men jeg vil fastlægge gudstjenester i Hvilsager og Karlby kirke, hvor man så vil kunne få dåb.

Konfirmationerne i 2013 vil også blive berørt af kirkelukningen.
Det betyder at elever fra Mørke skole skal konfirmeres i Karlby kirke søndag d. 5. maj, mens elever fra Firkløverskolen skal konfirmeres i Hvilsager kirke d. 28. april.