,

Hvad skal vi bruge 5,5 mio Kr til?

Så er det nu hvis man vil  deltage i de temadage, hvor borgerne i Mørke kan være garanter for at sætte et stort fingeraftryk på det endelige byfornyelsesprogram.

Som de 2 primære fokusområder for by- og områdefornyelsen er hovedgaden og stationsområdet blevet udpeget. I princippet kan det dog være hele Mørke by, der kommer i spil. Det afhænger af, hvad borgerne i Mørke arbejder sig hen imod i den kommende borgerinddragelsesproces. Alle pengene kan dog ikke placeres på et enkelt område, da det skal være en helhedsorienteret indsats.

Temadagene – hvad skal der ske?

For at få de spændende ideer og gode overvejelser i spil afholdes der indledningsvist 2 temadage, hvor der er tid til at drøfte ideer samt udvikle og gå i dybden med de konkrete forslag. Alle borgere er velkomne til en eller flere konstruktive dage, hvor der skal arbejdes med Mørkes fremtid.

26 Oktober kl 9.00 til 13.00: Det fysiske bymiljø

En konstruktiv dag, hvor byens borgere arbejder med konkrete ideer og problemstillinger. Fokus vil være på hovedgaden, byparken, stationsområdet og sikring af de bløde trafikanter.

2 november kl 9.00 til 13.00: Sociale/kulturelle tiltag

En konstruktiv dag, hvor byens borgere arbejder med konkrete ideer og problemstillinger. Fokus vil være på sociale og kulturelle tiltag for alle aldersgrupper – indendørs og udendørs.

Ved begge temadage er der selvfølgelig sørget for mad og drikke og der vil være hjælp til aktivering/pasning af eventuelt medbragte børn.

Kontakt Distriktsrådet
Har du som borger noget du gerne vil drøfte med Distriktsrådet, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis du ikke lige kan fange os, så skriv til moerkedistriktsraad@gmail.com.