Betina og “Det lille krea hold” som de kalder sig havde ca 35 gæster til fernisering i Mørke Hallens Cafe torsdag den 14 marts.

De mange fine billeder er resultatet af pigernes arbejde  i borgerhuset Solgården.

Pigerne der alle er 13 år maler på 3 år i en frivillig gruppe og de er blevet rigtig dygtige.

Billederne kan ses i Mørke Hallens Cafe den næste måned.

Store som små er i fuld gang med at udforske det liv der engang var på heden, og hvilken rolle den spiller i dag.
Tirsdag tog mellemtrinnet og overbygningen på tur til Kongenshus for at opleve heden på nærmeste hold. Der blev gået lange ture i den Jydske lyng hvor den så ofte beskrevne vestenvind gav sunde røde kinder.
Der blev taget jordbundsprøver og mange elever fik et indtryk af, hvor hård hedejord er. Det gav en forståelse for det hårde arbejde hedebonden måtte døje inden han kunne høste sit korn.

Der blev også lavet de indledende øvelser til sansedigte. Der blev mærket på vinden, farver og former blev noteret og enkelte smagte sågar på lyngen.
Det var en rigtig god tur, hvor stemningen var god og kinderne røde.

Onsdag var indskolingen på Molslaboratoriet og i det dejlige forårsvejr lærte de om  fuglestemmer, travede gennem landskabet og fandt dyr i både skov og på hede.

Opråb til alle friske unge i Syddjurs Kommune. Har I en god idé eller et projekt I gerne vil realisere? 250.000 kr. ligger og venter på jer og jeres gode idéer og projekter.

Går du rundt med en god idé eller et projekt, som du gerne vil føre ud i livet – men du mangler lige pengene til at gøre det? – Så læs roligt videre…

Syddjurs Ungdomsskole har i efteråret 2011 afsat 125.000 kr. og i foråret 2012 ligeledes afsat 125.000 kr. i projektmidler, som I kan søge penge fra til at realisere jeres gode idéer og projekter.

Alle unge mellem 10 og 18 år bosat i Syddjurs Kommune kan søge midler fra DUP-puljen.

Der kan søges om op til 20.000 kr. pr. projekt.

Et udvalg bestående af 3 unge fra Syddjurs Kommune og 3 medarbejdere fra Syddjurs Ungdomsskole vil stå for udvælgelsen af projekterne.

Der er ingen begrænsinger på hvilke projekter der kan søges til, så længe det er projekter, som sigter mod at bidrage til et udviklende og aktivt fritidsliv i Syddjurs Kommune. DUP-puljen er din mulighed for at få indflydelse på, hvordan Syddjurs Ungdomsskole skal bruge sine penge bedst muligt til gavn for de unge i kommunen.

Så grib fat i en ungdomsskole-medarbejder, evt. i en ungdomsklubberne, din skolelærer eller en anden voksen, som kan hjælpe dig med at få dit/jeres projekt ned på papir – og kom så i gang!

Ansøgninger til DUP-puljen sendes til:

ung@syddjurs.dk

Husk at vedlægge budget over udgifterne som er forbundet med dit/jeres projekt.

Har du uddybende spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte din lokale distriktsleder i dit Ungdomsskoledistrikt – du finder deres kontaktoplysninger i menuen “USK.DISTRIKTER” øverst oppe.

Vi glæder os til at høre fra dig/jer!