Den mægtige og meget omdiskuterede træmand, som kunstneren Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015, har nu længe været et Mørke vartegn.

Nu får han en søn.

Sønnen er ikke produceret efter naturmetoden. Kunstneren ‘laver sønnike’ ved en workshop i forbindelse med “Mød os i Mørke” sammen med interesserede Mørke borgere.

Ideen kommer fra en workshop på Mørke skole, i forbindelse med byfornyelsen, hvor et af elevernes ønsker var et Mørke-barn (og en mor – vi starter med barnet 😉). 

Ansigtet, hænderne, ben og fødder bliver lavet på værkstedet i København. Krop og hår vil blive kreeret i Mørke fra d. 21.8 – 24.8. 

På selve Mød os i Mørke dagen, vil der køre en hestevogn i rutefart fra skolen til Mørke-barnets placering og arbejdsstedet, så alle kan følge med i og se hans tilbliven. 

Efter en rigtig hyggelig opstart er FDF Mørke klar til en ny sæson.

Nu glæder vi os til at starte op i de forskellige klasser i næste uge.

Væbnere (5.+6. Klasse) mødes tirsdag kl. 17-19
Seniorvæbnere (7.+8. Klasse) mødes tirsdag kl. 19-21
Puslinge og Tumlinge (5 år og op til 2. Klasse) mødes onsdag kl. 17-18.15
Pilte (3.+4. Klasse) mødes onsdag kl. 17-18.30

Har man lyst til at være med kan man møde op i den klasse der passer til en. Man kan også finde mere information på fdfmoerke.dk