Løberute 2: Mørke 4,8 km

Ruten går fra Mørke Idrætscenter Drosselvej-Fabriksvej-Ebeltoftvej-Thorsagervej-Kirkevej-Gl.Mørkevej-Lykkenvej-Stationsvej-Fabriksvej.

Ruten er halvt i by og halvt i landligt landskab langs Mørke mose, hvor der er en flot udsigt ud over mosen og det nye kvarter med nye huse til den anden side.

Ruten har små men overkommelige stigninger også for nybegyndere, som kan gå halvt op ad bakkerne.
Lille rute, som er god at bruge, når man vil starte med at løbe, den er overkommelig og passer godt til gå-løbe træning.
Til øvede løbere er ruten god at bruge til intervaltræning.

Rute 2: Mørke 4,8 km http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=3082

Mørke Løbeklub træner tirsdag og torsdage kl. 17-ca.17.45 og søndage kl. 7. Vi starter ud fra Mørke Idrætscenter og løber med guider, som har styr på tiden og intervaller, når vi løber efter program, hvor man skal gå/løb eller have intervaltræning med forskellig hastighed. Vores løbere har trænet op fra uøvede løbere til øvede løbere, der kan løbe 5,10, 21 og 42 km, så vi kan tilbyde forskellige niveauer. Vi har det sjovt og glæder os altid til at komme afsted uanset vejr og vind. Selv i vinterperioden tager vi løbeskoene på og får en frisk lille tur med pandelygterne tændt. Vi arrangerer foredrag om løb, skader og løbeteknik, så kom og løb med os uanset du er nybegynder eller øvet løber. Det koster kun 200 kr. for et år at være medlem. Tilmelding sker på www.moerkeif.dk under Gymnastik.