Løberute 1: Mørke 2,7 Km

 

Ruten går fra Mørke Idrætscenter Drosselvej-Fabriksvej-Ebeltoftvej-Thorsagervej-Dagstrupvej-Stationsvej-Fabriksvej-Drosselvej. Ruten er meget velegnet til nybegyndere, da den passer med de programmer, hvor man går og løber i ca. en halv time. Ruten er flad, men kan gøres lidt sværere ved at løbe modsat vej, da der så kommer en lille stigning i slutningen af ruten. Ruten starter i by, men er i åbent land det meste af turen.

Find turen her: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=3088

Mørke Løbeklub træner tirsdag og torsdage kl. 17-ca.17.45 og søndage kl. 7. Vi starter ud fra Mørke Idrætscenter og løber med guider, som har styr på tiden og intervaller, når vi løber efter program, hvor man skal gå/løb eller have intervaltræning med forskellig hastighed. Vores løbere har trænet op fra uøvede løbere til øvede løbere, der kan løbe 5,10, 21 og 42 km, så vi kan tilbyde forskellige niveauer. Vi har det sjovt og glæder os altid til at komme afsted uanset vejr og vind. Selv i vinterperioden tager vi løbeskoene på og får en frisk lille tur med pandelygterne tændt. Vi arrangerer foredrag om løb, skader og løbeteknik, så kom og løb med os uanset du er nybegynder eller øvet løber. Det koster kun 200 kr. for et år at være medlem. Tilmelding sker på www.moerkeif.dk under Gymnastik.