Store som små er i fuld gang med at udforske det liv der engang var på heden, og hvilken rolle den spiller i dag.
Tirsdag tog mellemtrinnet og overbygningen på tur til Kongenshus for at opleve heden på nærmeste hold. Der blev gået lange ture i den Jydske lyng hvor den så ofte beskrevne vestenvind gav sunde røde kinder.
Der blev taget jordbundsprøver og mange elever fik et indtryk af, hvor hård hedejord er. Det gav en forståelse for det hårde arbejde hedebonden måtte døje inden han kunne høste sit korn.
Der blev også lavet de indledende øvelser til sansedigte. Der blev mærket på vinden, farver og former blev noteret og enkelte smagte sågar på lyngen.
Det var en rigtig god tur, hvor stemningen var god og kinderne røde.
Onsdag var indskolingen på Molslaboratoriet og i det dejlige forårsvejr lærte de om fuglestemmer, travede gennem landskabet og fandt dyr i både skov og på hede.