Indlæg

Fysisk aktivitet og hjertevenlig mad er blandt andet på programmet, når herregården Skaføgaard byder indenfor i samarbejde med Hjerteforeningen og Børnehjertefonden. Arrangementet ”Hjertedage” løber over to dage og sætter fokus på sundhed og forebyggelse.

Herregården Skaføgaard ligger på Djursland mellem Pindstrup og Mørke, og historien om det helstøbte herregårdsanlæg rækker tilbage til midten af 1500 tallet. I 1852 blev Skaføgaard købt af den senere statsminister Jacob Brønnum Scavenius Estrup, og lige siden har den været i familiens eje.

Nu kan offentligheden for første gang opleve herregården på nært hold, når der i samarbejde med Hjerteforeningen og Børnehjertefonden bydes indenfor til ”Hjertedage” på Skaføgaard. Formålet er at give publikum en sjælden mulighed for at besøge herregården og samtidig sætte fokus på forebyggelse af hjertekar-sygdomme og medfødte hjertefejl hos børn.

Kunstudstilling, motionsdans, fysiske udfordringer og blodtryksmåling bliver en del af arrangementet, som også omfatter salg af lokale handlendes specialvarer, hjertevenlig cafemad og velgørenhedsmiddag. Kælder og kornlade aktiveres også, ligesom de grønne arealer rundt om hovedbygningen omdannes til en ”hjertesti”, hvor man kan lære livreddende førstehjælp. Endelig vil der være rundvisning i hovedbygningen, der stadig fungerer som familiens privatbolig.

Begivenheden finder sted i løbet af sommeren 2015.

 

[justified_image_grid]

Mørke ligger midt mellem de to slotte Rosenholm og Skaføgaard.

De to slotte har en fælles historie men hvor Rosenholm slot er kendt og  åbent for offentligheden er Skaføgaard kendt af færre og lever mere tilbagetrukket.[box type=”info” style=”rounded”]De flotte billeder er taget af Ole Nielsen fra David Ramseys fly. Tryk på billederne så får du en stor version.[/box]

De to slotte blev begge opført af Jørgen Rosenkrantz som havde så mange penge at han lod opføre et slot til hver af sine sønner Otte og Holger. Holger fik Rosenholm og Otte Skaføgaard. Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård i stedet blev enkesæde for Jørgens hustru Dorthe Lange indtil hendes død 1613.

Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn måtte på grund af dårlig økonomi afhænde stedet 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Skaføgaard og Rosenholm gik hver sin vej.

Rosenholm slot  er forblevet i familien Rosenkrantz ejerskab og det gør Rosenholm til Danmarks ældste slægtsgård. Stedet blev for alvor landskendt, da herregården dannede ramme om Danmarks Radios tv-julekalender Jul på Slottet.

Skaføgaards mest kendte ejer er Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede herregården i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.