Indlæg

Frivillige borgerebrugte deres kræfter på at rense mursten.

Stenene skal bruges til byens nye medborger/forsamlingshus.

Det statslig støttede forsøg med at bruge gamle byggematerialer i nyt, kræver at frivillige borgere vil bruge deres kræfter på at rense sten. ud fra tanken om at Genbyg er cirkulær økonomi.  Et nyt princip, som skal sikre at vi ikke overforbruger ressourcer og at vi gør op med den lineære produktcyklus – køb-og-smid-væk (ender i forbrændingen) men at vi i stedet for genanvender ressourcerne for at spare på materialer og energiforbrug.

Genbyg-projektet er et selvstændigt projekt som vi har søgt penge til og fået 2,9 mill til Mørke. Det er lidt af et scoop. Projektet går ud på at blive klogere på fordele og ulemper ved genbygmaterialer – og både at få belyst økonomien i det samt den grønne bundlinie. Derfor kender vi af gode grunde ikke svarene på det endnu, da det netop er det projektet går ud på.

Genbyg Hovedgaden i Mørke er et forsøgsprojekt, som udføres af Syddjurs Kommune i samarbejde med Rum3Studio og Bascon/COWI samt lokale samarbejdspartnere i Mørke.
Projektet er støttet af daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og Puljen til Fornyelse af Bymidter, Butiksgader og Mindre byer, udmeldt den 3. juni 2014.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har den 15. dec. 2014 meddelt tilsagn om refusion af afholdte udgifter til gennemførelse af forsøgs- projektet Genbyg Hovedgaden i Mørke inden for en samlet udgiftsramme på 2.950.000 kr.

Forsøg med byfornyelse

Forsøgsprojektet omhandler forsøg med byfornyelse og områdefornyelse og skal ses i forlængelse af den igang- værende områdefornyelse i Mørke.
Forsøgsprojektet handler om forsøg med cirkulær økonomi til genoplivning af hovedgaden, og integreres med områdefornyelsen gennem genanvendelse af lokale byggematerialer og samskabelse mellem borgere, investorer og andre samarbejdspartnere. Projektet realiseres ved samfinansiering af offentlige og private midler.

Forsøgsprojektets grundidé er, at genanvende byggematerialer fra lokale nedrivninger til nybyggeri og istandsættelse af ejendomme langs hoved- gaden. Byfornyelseslovens nuværende regler giver alene mulighed for at give tilskud til opkøb og nedrivning af tom- me og nedslidte boliger, og visse typer af erhverv, og til tilskud til udvendige bygningsforbedringer af ejerboliger og udlejningsboliger. Tilskudsmulighederne omfatter ikke bygningsforbedring med brug af genanvendte byggematerialer.

Forsøgsprojektet undersøger, hvordan man kan genbruge byggematerialer fra nedrivninger af tomme og udtjente bygninger langs med hovedgaden eller andre steder i lokalområdet til forbedring af ejendomme i Mørke, primært langs hovedgaden.