Mørke Løbeklub inviterer til at løbe/gå en tur for Afrika.

Kære alle i Mørke og Omegn

Mørke Løbeklub inviterer dig, din familie og dine venner til at løbe/gå en tur for Afrika. Under DGI og P4’s landsdækkende løbe-arrangement “Giv dine ben til Afrika” deltager vi i Mørke Løbeklub med følgende arrangement: Mørke løber for Afrika. Løbet/gåturen foregår lørdag d. 2. februar kl. 11.00 ved Mørke Idrætscenter. Vi starter med lidt fælles opvarmning på parkerings pladsen ved Mørke Idrætscenter, og løber/går på en rute på 3 km, som er på fortov og langs veje i det åbne landskab omkring Mørke. Du kan løbe/gå lige så mange omgange, som du har lyst til. Efter løbe-/gåturen er der frugt og vand til deltagerne i Cafeteriet i Mørke Idrætscenter. Der er mulighed for bad og omklædning.

Ved at deltage støtter du DANMARKS INDSAMLINGEN med min. 50 kr. (og gerne mere). Du tilmelder dig/donerer ved at klikke på dette link. Hvis donationen dækker flere personer, skal du skrive det i kommentar-feltet. Husk at medbringe en kopi af din donation, da det er din kvittering for at deltage i løbet.

Vi har lavet denne indsamling til Danmarks Indsamling 2013, da vi synes, det er en vigtig sag, som vi håber, du vil bakke os op i at samle ind til.

Vi håber, vi når indsamlingsmålet, men uanset om vi gør eller ej, går pengene fra vores indsamling til Danmarks Indsamling 2013, og sammen gør vi en kæmpe stor forskel.

Her kan du se ruten: http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=4691