Mørke station ombygges til Letbanen

Dagli Brugsen Mørke

I annoncer og på nye skilte ved stationen i Mørke, kan man læse om de planlagte ombygninger. Mørke station gøres klar til letbanens komme i 2017.

På Mørke stationlaves ny pendler parkering på modsatte side af den gamle perron, der kommer ny beplantning og belysning.

På det eksisterende torv placeres en pavillon, som dels bliver byens infosted og uformelt mødested og det kan samtidig bruges til opbevaring af inventar til torvedage og andre aktiviteter.

De øvrige forbedringer af stationen i Mørke omfatter offentlig toilet, supplerende overdækkede og aflåste cykelparkering, en ladestander til elbiler, samt nye ventefaciliteter.

letbane3

Færdig til oktober 2017

Projekteringen af ombygningen af stationerne i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er i fuld gang. Selve byggeriet starter til april 2017, men man kan i avisannoncer og på skiltning ved stationerne allerede nu få et indblik i det kommende byggeri.

De nye stationer står klar til letbanens åbning i oktober 2017 og vil være med ny overfladebelægning, nye ventefaciliteter, pendlerparkering, ny beplantning, ny belysning og gratis WiFi.

Formanden for udvalget for natur, teknik og miljø Per Dalgaard udtaler:

  • Mens vi venter på letbanen, er vi i fuld gang med planlægning af den kommende ombygning af stationerne. Lukningen af grenåbanen og ombygningen giver noget besvær for borgerne, men til gengæld kan vi se frem til hurtig transport til Aarhus fra helt nye moderne stationer. Stationsforbedringerne er en stor millioninvestering fra byrådets side som viser, at vi udnytter de udviklingsmuligheder, der er for vores byer med letbanens komme.

Veje og trafik er i tæt dialog med blandt andet Bane Danmark, Aarhus Letbane, de lokale distriktsråd og øvrige lodsejere om den endelige projektering af stationerne. Der kan derfor komme ændringer til de tegninger, der vises på skilte og i annoncer.

Mørke Station Mørke Station

3.00 avg. rating (69% score) - 2 votes
MA-Net
Webmanden
About Webmanden (334 Articles)
Jeg sørger for mørke.dk. Kontakt mig endelig hvis du har brug for et godt råd, hjælp til siden eller har noget du gerne vil bidrage med.